Eksamensangst og præstationsangst
Hvert eneste forår melder eksamensangst sig.
Der er eksamener på alle landets skoler, og desværre bliver det så også tid for eksamensangst.
18 årig pige fortæller om eksamensangst og skriftlige eksamener.
Jeg er en pige på 30 år, som endelig er blevet kvit med min eksamensangst.
^ ⇑ ^Nervøs - Nervøsitet
Der er mange, der kender til nervøsiteten, frygten, sveden, ubehaget ved på kort tid at skulle præstere og derefter vurderes. Nogle formår at bruge angsten som et kick, men har eksamensangst taget fat, kan det desværre betyde, at man glemmer, mister overblik, har svært ved at formulere sig og kommer til at fremvise et ynkeligt og svækket billede af sig selv, sine evner og kundskaber.
^ ⇑ ^Min erfaring
- Sådan behøver det ikke at være.
- Min erfaring som NLP-terapeut siger mig, at der er usandsynligt meget at stille op, så eksamen ikke bliver en skræmmende oplevelse, men en god og lærerig oplevelse
- Det, der skal til, er at få hjælp til at bearbejde de indre forestillinger,
- få hjælp til at styrke troen på sig selv og sin kunnen, få hjælp til at vifte eksamensangsten væk, når den opstår og få hjælp til at kunne præstere optimalt selv i en presset situation.
Overblik - Overblikket
Hvordan gør man så det? For det lyder jo flot.
Sindet ligger med nøglen, både til at låse kræfterne og låse op for dem igen. Det er sådan med eksamen, at det bare er eksamen, - et ord/fænomen, og det er ikke eksamen som begreb, der er noget galt med. Det er sindet, der af forskellige individuelle grunde, begynder at producere skræmmende indre scenarier, og det er disse indre scenarier, der skal "brydes", så energien indtil eksamen bliver brugt på at koncentrere sig om forberedelsen.
Ingenting kommer af ingenting
Der er altid en eller flere grunde
Når vi bliver bange eller nervøse som mennesker, er der altid en eller flere grunde til det. Det samme gælder for eksamensangst eller præstationsangst. I alle tilfælde er der en forhistorie, hvor det er muligt at bearbejde tidligere anspændte og negative oplevelser, for dem er der nogle af. Lidt tydeligere sagt mener jeg, at det er nødvendigt blandt andet at undersøge, hvilke tidligere situationer, der ligger til grund for, at man har udviklet -og opretholdt- en angst for eksamen, en overdreven og uhensigtsmæssig nervøsitet og/eller en angst for at præstere. Disse tidligere situationer kan være eksamenssituationer, hvor det gik galt, og hvor den del af sindet, der opretholder nervøsiteten og eksamensangsten, stadig befinder sig i en form for chok. Det kan også handle om, at man gennem tiden hyppigt har oplevet et forventningspres fra omgivelserne. For eksempel kan man flere gange have oplevet, at forældre/trænere/lærere forventede noget af en, og at man ikke kunne leve op til dette. Dette forventningspres er ikke noget, der udelukkende behøver at ligge i omgivelserne. Også som sig selv kan man have skyhøje ambitioner, som er med til at forstærke det indre pres. Uanset hvilke faktorer, der spiller ind, har sindet nøglen til at åbne for disse situationer igen, så spændingen kan fjernes fra dem, og belastningsgraden minimeres.
Ifølge min mening er der altså grund til at gøre noget ved det nu, hvis du plages af tanker om eksamensangst, ja så burde behandling for eksamensangst indgå i dine overvejelser.
Mens du sidder og tænker over muligheden for at få 1-3 behandlinger, for mere plejer der ikke at skulle til, ja så find dit mod frem og tænk lige grundigt på eksamen. Jeg er sikker på, at du, selvom du bare sidder ganske stille, kan begynde at mærke nogle af de kropsfornemmelser og noget af den negative tankevirksomhed, som du forbinder med eksamen. Det tankevækkende er jo, at du ikke er til eksamen lige nu. Og dog alligevel kan du fremkalde nogle af reaktionerne. Hvorfor?
Fordi de strukturer, som du mentalt og følelsesmæssigt ubevidst har samlet sammen, begynder at "køre med dig". Du får indre forestillinger om censor og lærer, om det at sidde/stå og ikke kunne fremføre stoffet så godt, som du ved, at du vil og du kan, og du får kropsreaktioner, der tager energien fra dig. Og her er det så, at du plejer at forsøge at fortrænge disse reaktioner, "for der er jo stadig et stykke tid til eksamen". Grunden til, at jeg pensler det lidt ud, er , at jeg har mødt og haft mennesker i behandling, der har stoppet uddannelser på grund af at de ikke turde gå til eksamen og er slået ind på en vej, som i udgangspunktet virkede mere håndterlig . Men når det er det scenarium, der udspiller sig, ja så sætter det jo tanker i gang at vurdere, om nogle tanker og fornemmelser skal få lov at stoppe dine drømme og i sidste ende have en negativ indvirkning på din livsduelighed og livskvalitet. Nej, vel. Det kan ikke passe, at det skal få lov at ødelægge så meget. Du har ressourcerne i dig, men fordi det er ubevidste strategier og strukturer, der begynder at køre med dig, er de svære at bryde alene med bevidste teknikker.
^ ⇑ ^Når du kommer i behandling
Når du kommer her i behandling, arbejder jeg med at bygge bro mellem dit ubevidste og bevidste sind, at eliminere de gamle spændinger og også at give dig værktøjer til, hvordan du mentalt kan genskabe din indre ro og det overblik, som er gode medspillere i enhver situation, uanset om man er til eksamen eller i en anden situation, hvor man gerne vil præstere optimalt.
Det, jeg lærer fra mig, kan bruges af almindelige studerende, sportsfolk, der gerne vil træne op til en bestemt præstation, sælgere der har mistet gnisten og troen på, at de kan deres job, undervisere der oplever en utilfredshed og/eller frustration ved at undervise. Ja, listen er uendelig, for vi præsterer i mange af livets forhold, vi har forventninger til os selv og andre, og vi vil så gerne, når alt kommer til alt, jo gerne være tilfredse og i balance med os selv.
Hvis du vil, er der meget du kan gøre ved en eksamensangst. Og er det præstationsangst, du lider af, selvom ordet angst naturligvis lyder lidt stort, ja så er der lige så meget at gøre.