Mit ægteskab er i krise

Jeg skriver til dig da jeg er i den forfærdelige situation at mit ægteskab er i krise, og så lørdag morgen fandt jeg en artikel du har skrevet som hedder “når kvinder mister gnisten, følelser og ønsker skilsmisse” det er netop den situation jeg står i, og må sige at den ramte plet, aldrig har jeg grædt så meget som efter jeg læste den, det er lige den situation min kone er i og da jeg læste artiklen kunne jeg ikke andet end at tænke på hende, hun har efterfølgende også bekræftet at den passer på hendes følelser og tanker, jeg er virkelig vågnet op og har forstået budskabet, jeg vil hermed takke dig for denne fantastiske artikel som bare ramte plet.

Min kone og jeg er enige om at prøve at få det op at køre igen og jeg ved også godt at det vil komme til at tage tid og den får hun selvfølgelig, jeg håber og tror på at det nok skal lykkes for det er jo det eneste jeg ønsker, da jeg elsker min kone af hele mit hjerte.

Endnu en gang mange tak for artiklen, jeg er sikker på den vil kunne redde mange parforhold.

Mit ægteskab er i krise