Christel er en enormt dygtig terapeut

Min oplevelse er at Christel som terapeut er skarp til først at spore sig ind på hvad jeg står overfor, og hvad jeg mangler af metoder og tanker og dernæst til at få formidlet det til lige præcis mig.

Christels stemme virker så nærværende og enormt behagelig. Det gør at hvert ord fra Christel, føles som om det bliver optaget i både krop og sind. Det bliver hængende og for hver gang jeg møder Christel får jeg ny indsigt.

Christel får mig til at se på min helhed og mine problemer med et super skarpt overblik og gør mig i stand til at bruge de redskaber, som hun giver mig til at få løst min aktuelle situation.

Jeg kan godt lide, at Christel bruger rigtig mange billeder i sit sprog fordi det først får mine tanker væk fra min egen situation og dernæst sætter mit fokus på min egen aktuelle udfordring.

Så får Christel mig til at se min reelle udfordring.

Med fokus på den fylder Christel så på med alle guldkornene til at løsning af udfordringen. Hvert og et af alle disse guldkorn virker. Det der var store problemer for mig, bliver vendt til en opgave, jeg må have fokus på og jeg ved jeg kan løse den, fordi jeg er blevet ”klædt på” af Christel.

Jeg kan især godt lide at der kan tages udgangspunkt i en aktuel, nogle gange endda akut situation. Det er en kæmpe hjælp i en til tider hektisk dagligdag at få personlig hjælp/terapi og personlige redskaber til at navigere overbevisende og sagligt i svære situationer, som kan betyde alverden for ens aktuelle planlægning og ikke mindst ens egen fremtid.

Christel er min terapeut og vejleder mig til at udvikle den jeg er, til det jeg gerne vil være.

Tusind tak for de fantastiske timer og vejledning jeg har fået indtil nu.

Testimonials