SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Det er konstruktivt og givende at have en personlig coach.

Som det også beskrives i Arne Nielssons bog “Viljen til sejr, harmoni i job, familie og fritid“, er det konstruktivt og givende at have en personlig coach.

Man kan vælge en personlig coach, der minder om sig selv
Og/eller man kan vælge en coach, der forekommer som en modsætning til én selv. Jeg tror, at det er væsentligt, at man i valg af coach gør sig klart, hvad man vil bruge en coach til.

En coach er ikke en person, der rådgiver om, hvad man skal gøre eller ikke gøre.

En coach har ganske enkelt den opgave at være så fremragende til at stille spørgsmål og udvide ens “model af verden”, så man selv kommer i kontakt med andre løsninger, end dem man normalt ville vælge.
En coach har sit fokus på at skabe tillid og har sit fokus på at hjælpe med at afklare, hvad der er overordnet og hvad der er underordnet, så man lettere kan prioritere og sætte sig de mål, delmål og pejlemærker, der giver mening for én.
Man behøver ikke på forhånd at vide, præcist hvad man vil have ud af at komme hos en coach. Man kan godt være i en livssituation, hvor man synes, at man på alle områder har brug for hjælp.

Det bliver og er coachens opgave at hjælpe med at klarlægge, hvad der er på spil, og hjælpe med at give de vinkler og redskaber, der er i overensstemmelse med dig og din nuværende livssituation samt at hjælpe dig med at vække de kræfter og tanker, der er støttende og som baner vej, i stedet for at blive stående på stedet.

Som jeg også har beskrevet før, er coaching fremadrettet

Det er dog samtidig vigtigt for mig at understrege, at processen ikke skal gå hurtigere, end at du kan følge med. Som jeg siger, hver eneste gang, jeg møder et nyt menneske, så er det op til den enkelte at tage ejerskab for målet, og det er min opgave som coach at guide processen, så både energi, indsigt, humor, motivation og redskaber går hånd i hånd.
Indimellem vil man kunne tale om fortidige aspekter. Set i det lys, at forståelse af mekanismer og mønstre i fortiden, kan berige tankerne om nu- og fremtiden.

Se en personlig coach som en person, der er klar til at guide dig på en rejse. Coachen har det gå på mod, og den energi, der skal til. Og har den menneskelige indsigt, der gør, at det nogle gange er nødvendigt at stoppe op og nyde/undersøge landskabet, og andre gange er den, der siger “kom, nu går vi fremad igen”.

Du kan glæde dig til et forløb.

For der er intet så givende som at møde et menneske, der har interesse i netop det, du står for og indeholder, på en anerkendende og berigende måde.
Så måske bliver du også et af de mennesker, der vil nyde at have en personlig coach, som kan kontaktes, både når det går skidt og også, når det går godt.
For mig som coach er det vigtigt at sige, at én ting er at lære af sine fejl. En anden ting er at lære af sine succeser.
Og det er mindst lige så givtigt.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 20 dec, 2016

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: