Utroskab, hjælpen er nær skriver Jylland Posten i Viva
Christel | 9. april 2006 9. april 2006 - 10:25I Jyllands-Posten I fredags var der en artikel, der var skrevet på grundlag af et interview med mig.
Journalist Tea Sletved havde kontaktet mig, da Jyllands-Posten har en sektion der er primært rettet mod kvinder, – denne sektion (Viva) er i Jyllands-Posten den første fredag i hver måned, og derfor også i fredags den 7. april. Interviewet handlede om parterapi og utroskab.
Om hvordan man kommer videre, når man bliver bekendt med, at partneren har været sammen med eller haft kontakt med en anden.
Som du også kan læse på min hjemmeside, er der meget at gøre, når utroskab bliver en del af historien, og som Tea Sletved også har pointeret, ja så er det hårdt arbejde – for de fleste i hvert tilælde.
Utroskab vækker os som mennesker og peger på, hvilken moral vi har.
Det lyder måske så stort at tale om moral, men netop utroskaben bliver den telefon, der ringer og fortæller os om, at både det, vi gør og ikke gør, det vi siger og ikke siger, har en indvirkning på vores partner. Og de parforhold, hvor den, der har været utro, har dårlig samvittighed og er klar til at bygge tilliden op igen, har gode chancer for at komme ud af overlevelsesområdet og ind i levefeltet.
Utroskaben kan være den, der åbner vores øjne for, dels at der er meget at miste, og dels at det er væsentligt at få talt sammen.
Jeg har mange mange mennesker siddende i min praksis, og især mænd, der synes, at de får for lidt sex i deres samliv med deres kone eller kæreste. Og som kan huske, at de engang havde et meget friere og hyppigere erotisk liv, men at hverdagens trivialiteter og opgaver har mindsket dette.
Som jeg altid siger til disse mænd og kvinder, der sidder med dette problem:
- Tal med hinanden. Hold det ugentlige team-møde, hvor I som mennesker får bundet sløjfe på ugen, der er gået, og taler om alle de ting, der både har begejstret, slidt, været neutrale mv. for at I opdaterer hinanden som mennesker og beholder den fortrolighed, som ellers lider skade af for megen travlhed og prioriteringer.
- Så kære mænd. Hvis I vil have sex med jeres kvinde, så tal med hende. I stedet for at stå forurettede og mutte og kræve jeres ret til sex.
Det er klart, at der må gives løfter, når man er i et parforhold.
Og som artiklen i Viva også peger på, at det væsentligt at lave en slags kontrakt, hvor man samstemmer forventninger og finder en enighed om, hvad man hver især vil give hinanden og hver især har brug for, eller retter: vil have af hinanden.
En sådan kontrakt er et godt styringsredskab. Der indimellem skal justeres, og hvor person tager ansvar for, at man for at have en ligevægt i sit parforhold, må gøre sig klart, at man både skal give have, for at føle sig næret, mødt og dermed stillet tilfreds.
Det er det, som kærlighed også handler om.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

Ingen svar til “Utroskab, hjælpen er nær skriver Jylland Posten i Viva”
Vil du kommentere?
Du må være inloggad for at skrive en kommentar.