Kommentarer til: Utro kvinder

Af: Christel

Christel — Fri, 16 Dec 2011 10:00:23 +0000

Hej
Tak for dit indlæg.
Det, du mærker er både de mange efterdønninger og dine frustrationer og fortvivlelse over fremtiden, på en og samme tid.
Jeg er sikker på, at din psykolog hjælper dig med at tage et skridt ad gangen, og en dag ad gangen.
Du må tro på, at kærligheden er der, og at der altid er mindst en mulighed, man har overset.
Gør dig klart, hvor du vil hen i dit liv nu.
Og sæt dig overkommelige og realistiske mål.
Sådan kommer du videre.

Alt det bedste,
Christel

Af: den triste

den triste — Tue, 13 Dec 2011 13:29:34 +0000

Hej Kristel. Jeg sidder her og skriver til dig, da jeg bare ikke kan finde ud af tilværelsen og hvad vej jeg skal gå.. Jeg er av de kvinder der har haft en affære. Troede aldrig at jeg ville kaste mig ud i sådan noget, men det var nok uundgåeligt. Efter 14 års samliv og 2 børn var vores samliv dødt, ihvertfald fra min side, det har det været i flere år, men jeg har valgt at blive da det har været trygt og godt. Vi har aldrig manglet noget familjemessigt, har fungert godt som familje, men jeg har altid følt at vi har været mere venner end kærester, har ikke været den store gnist imellem os. Jeg har nok altid følt at jeg har haft et vist ansvar overfor ham, hvorfor ved jeg ikke, en slags moderrolle. Af samme grund er min respekt for ham som en mand forsvundet. Vi har tit havt samtaler om hvordan vi kan komme nærmere hinanden, men det er lidt svært når han ikke har særlig god kontakt med dig delv, samtalerne har altid været på mit intiativ, som alt det andet. Efter en dag har han glemt alt om hvad vi har snakket om. Så er man nok åben for andre muligheder….Affæren begynte efter at en mand begynte at have sin daglige gang på min arbejdsplads . Vi havde en særlig kemi fra første øjeblik, og efter 1 1/2 år , hvor vi havde givet hinanden ekstra blikke, hvor jeg fik lidt berøring,komentarer, kunne vi ikke holde os længere. Han er gift og har også børn. Vi havde en lille affære , hvor han så valgte at forlade sin kone fordi han var forelsket i mig, og det medførte desværre at jeg var nød til at forlade mit arbejde. Han forlod sin kone, og min mand fandt sig andet at bo i. Vi havde så et forhold i et par måneder, hvor han var klar til alt,men pludselig valgte han at tage tilbage til sin kone, og det gjorde så at min verden gik i knus. Savner ham hver dag.Min mand vil gerne have mig tilbage, men jeg har virkelig holdt igen, da jeg er i tvivl om mine følelser. Føler at jeg holder meget af ham, men kan ikke se andet en et venneforhold. Føler også at jeg er nød til at få ham hjem , fordi jeg tænker på vores børns behov. Men for mit eget behov, er jeg meget i tvivl, og så er det om jeg synes at jeg kan klare det alene. Har aldrig havt det så dårligt i mit liv, en dyb sorg over alt det her. Blev både sygemeldt og har fået psykologhjælp, men føler ikke jeg kommer nogle vegne

Af: Christel

Christel — Tue, 13 Sep 2011 12:26:31 +0000

Hej Trine
Tak for dit indlæg.
Jeg vil anbefale dig at gå til en samtaleterapeut/psykolog for at finde ud af, hvad det er, der spørger i dig. Tydeligvis kan du ikke selv holde fast i din beslutning, og min umiddelbare tanke er, at du er bang for at forpligte dig, hvilket formentligt afspejler sig i, at du er bange for at gå glip af noget. Det kan også være et mindreværd, du har, så du skal bekræftes af mange. Men det er en uheldig og usund udvikling. For din adfærd afholder dig fra at fordybe dig i det forhold, du er i. du tillader at blive forstyrret, ligesom du leger med andres følelser. Jeg tror, at du skal stoppe op og begynde at komme i kontakt med din dårlige samvittighed, så du kan navigere ud fra det, der giver dig god samvittighed.
Du bør overveje, hvad din adfærd en dag kan gøre, dels for dit rygte, hvor nogen måske på et tidspunkt vil tænke dig som alt for villig eller måske billig, ligesom du bør beslutte dig for, at du skal have styrkeet din selvrespekt. Du skal kunne se dig selv i øjnene hver dag.

Held og lykke,
Christel

Af: Trine

Trine — Sun, 11 Sep 2011 13:09:16 +0000

Hej.
Hver gang jeg har en kæreste eller noget kørende med en så kysser jeg med andre eller laver noget mere. Jeg er begyndt at se det som et stort problem for det er sket med hver kæreste jeg har haft og det er ikke kun en fyr at jeg kommer til at kysse med det er som regel 2 eller derover.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og hver gang jeg får en ny kæreste så siger jeg til mig selv at nu skal jeg virkelig ikke lave noget med andre.
Håber at I kan give mig nogle råd.
Kh Trine

Af: Christel

Christel — Wed, 10 Aug 2011 02:22:21 +0000

Hej Mathilde
Tak for dit indlæg.
Ja, det er noget seriøst og impulsstyret rod, du har fået lavet for dig selv…..du skaber dilemmaer, og umiddelbart lyder det som om, at denne gang bliver der en konsekvens, nemlig (formentligt ) den, at din kæreste siger stop. Fordi der er en grænse for, hvad man kan holde til, og fordi det skaber utryghed ikke at kunne stole på dig.
For det er jo det, kære Mathilde, der sker. Uden at det er det, du tænker på, gør du dig utroværdig og trækker en hale af sårede mennesker i dit kølvand.
Og hvorfor: fordi du gør, hvad du har lyst til.
Og selvfølgelig er lyst en supervigtig del af vores liv, men min fornemmelse er, at din impuls og lyst overtrumfer, hvad du har brug for og overtrumfler nogle menneskelige værdier, for venskab og parforhold.
Jeg tror, at du har meget ret i din egen analyse af, at de fire år, hvor du kunne adskille sex og følelser, blev du formentligt ret god til at score og have dejlig sex.
Men på et tidspunkt vurderer jeg, at savnet efter det dybe og det stærke har meldt sig på banen, og det har du så nydt med din kæreste. Du har jo stadig din samvittighed i behold, bl.a. som du beskriver, gik du hjem og fortalte kæresten om, hvad du havde gjort,og du har fået en chance.
Men det er som om, at der er en side af dig, der lige skal afprøve, om der "er strøm i hegnet". Den side, du har udviklet, får dig til at involvere dig med andre, og gør dig mindre ligeglad med konsekvenserne.
Og måske har du ret: du er ikke der, hvor du er helt klar til at forpligte dig og tage de afsavn med , som et fast forhold giver.

Men så stå ved det. Få meldt ud og for din egen krops og følelsesmæssige sundhed ud; – sørg for kun at have en partner ad gangen.
Der kunne være en mindre sex-afhængighed i dig. Det, jeg mener er, at du er afhængig af god sex, og at i en situation som den nuværende, hvor din kæreste er væk, søger du så sex andre steder.
Der er nogen, der kan leve i et fast forhold og have den åbenhed, at de har andre sexpartnere. Men det er uhyre sjældent.

Mange vil snarere være i forhold og så gå i swingerklubber, hvis der er en gensidig enighed om det.
Men jeg tror i dit tilfælde, at du skal lære at tæmme din sexlyst og lære at fordybe dig i andre emner, så du bliver ved at bevare din selvrespekt, eller snarere: begynder at styrke din selvrespekt.
For jeg vurderer, at du er splittet imellem egne behov/lyst og så den effekt, dine valg har på andre.

Min anbefaling er:
Stop det at have sex med din bedste venindes bedste ven. Hav et venskab i stedet.
Sig tingene som de er til din kæreste.
Opsøg en terapeut/psykolog, der kan hjælpe dig med at få kontakt med dine egne værdier, så du stadig har et sjovt liv, men også et liv, hvor du dag for dag gør dig tillids- og troværdig.
Jeg tror, at du kan søge inspiration i Joan Ørtings bog "ta mig". Der er et par enkelte kapitler, der omhandler situationer, der minder om din.

Venlig hilsen
Christel

Af: Christel

Christel — Mon, 08 Aug 2011 15:52:46 +0000

Tak for dit indlæg.
At stole på andre mennesker kan godt bygges op igen. selvfølgelig tager det tid, når tilliden er svigtet, men det jeg vil anbefale jer, er at lave nogle regler for en periode. Som I begge kan leve med.
Eksempelvis kan I vise hinanden eventuelle beskeder på jeres telefoner, hvis der kommer beskeder fra andre, som kan "true" jeres relation. Og så kan I sammen vælge, hvad I vil svare.
Hun kan også evt. vælge at undlade at drikke i en periode, hvis hun går i byen.
Vær opmærksom på, at det ikke må vare lang lang tid at få tilliden genopbygget. Du vælger at blive sammen med hende, selvom hun har kysset med en anden.
Det betyder, at du har gradbøjet et af dine egne principper og må acceptere en vis smerte.
Når hun siger og gør noget, som du kan se og høre, er oprigtigt, så ros hende. Så bliver det attraktivt at blive ved med at være åben og ærlig.

Held og lykke,
Christel

Af: Anders

Anders — Sun, 07 Aug 2011 22:53:13 +0000

hej jeg har en kæreste der har siddet og kysset med en anden fyr til en fest hvor hun ikke vidste jeg var udsmider til og jeg blev så skide sur jeg tog fri resten af natten da jeg vidste at kom han hen til mig ville jeg gøre noget jeg ville fortryde. jeg har efterfølgende konfronteret hende med det og hun benægter det hele med da jeg sagde at jeg stod og så på dem blev hun ked af det og sagde at det ville ikke ske igen men nu har jeg bare meget svæt ved at tro på hende for nok var hun fuld men hvis hun ikke kan tage ansvar for det hun laver så er hun efter min mening ikke gammel nok til at drikke alkohol håber du kan give mig et godt råd om det vi vil gerne blive sammen men føler ikke hun er til at stole på mere

Af: Matilde

Matilde — Fri, 05 Aug 2011 15:04:28 +0000

Hej Christel.
Jeg skriver til dig fordi jeg har virkelig dårlig dømmekraft mht til mig selv. Jeg er en kvinde på 23 og for at få en forståelse af min situation kommer her lige en mindre livshistorie. Jeg er vokset op i et meget frigjort hjem hvor sex er naturligt og socialt samværd er elsket. Jeg har siden jeg var 13-14 år gammel gået meget til fester og fik også her min sexdebut med en dreng jeg overhoved ikke kendte. Det har som egentlig aldrig rigtig generet mig og er ikke noget jeg som sådan har fortrudt. Da jeg fyldte 16 blev jeg for første gang rigtig forelsket og efterfølgende rigtig såret. Den følelse håndterede jeg med op gennem min gymnasietid at lukke af for mine følelser og i den grad adskille følelser og sex. Jeg nægtede mig selv at have en kæreste, i stedet havde jeg et par sexvenner og en masse one nighters. Det resulterede i et vis ry, men heller ikke dette har rigtig generet mig. Jeg er dog nervøs for at mit handlemønster i de 4 år jeg opførte mig sådan forfølger mig lidt. Da jeg var 21 fortalte min bedste ven mig at han havde følelser for mig. Jeg sprang ud i det, men endte med at opdage hvilken fejltagelse det var, var ham utro (med to forskellige), slog op og fortalte ham aldrig hvad jeg havde lavet. jeg flyttede så til den anden ende af landet for at studere og besluttede at jeg ville gå tilbage til ikke at have en kæreste igen, jeg mødte dog en på studiet jeg ikke lige kunne holde mig fra rent seksuelt. Først da han efter nogle måneder fortalte mig hvordan han forgudede mig blev vi kærester. Vi har nu været sammen i halvandet år, jeg elsker ham enormt meget, han hjælper på min hjemve når jeg gerne vil hjem til mine venner i min gamle by og jeg tror jeg ville have svært ved at bo hvor jeg bor uden ham. I starten var han meget jaloux (hvilket nok skyldes at hans ekskæreste han havde haft i 6 år var ham utro), men det er han ikke mere. For et par måneder siden var jeg så sammen med en jeg havde mødt i byen. Jeg fik utrolig dårlig samvittighed og tog direkte hjem til min kæreste og fortalte ham hvad jeg havde lavet. Han tilgav mig med sagde at hvis det skete igen var vi ovre. Nu er min kæreste ude og rejse og har været afsted i en lille måned, i den tid har jeg været i min hjemby hvor jeg har indledt en affære med min bedste venindes bedste ven og hun ved det ikke. Ikke nok med at det er unfair overfor min kæreste og min veninde ville være sur over det faktum alene, gør det det kun værre at jeg ser hendes bedste ven som hun føler noget ejerfornemmelse over. Jeg ved ikke om jeg bliver draget af det forbudte, men jeg har virkelig dummet mig og jeg ved det. På trods af det har jeg ikke stoppet affæren og har heller ikke synderligt lyst til det. Jeg føler mig utrolig tarvelig og jeg ved godt at jeg nok bliver nødt til at slå op med min kæreste, men det har jeg egentlig heller ikke lyst til for jeg elsker ham meget højt og min familie er ellevilde med ham. Jeg har snakket med en veninde om det og hun siger at hvis jeg stadig vil være sammen med min kæreste bliver jeg nødt til at stoppe min affære og fortælle ham om det. Nu kommer så lige det faktum at jeg ikke tror min kæreste vil tilgive mig og jeg ved heller ikke om det vil være for hans bedste at jeg gør det taget hans tidligere kærestehistorie i betragtning og det vil ødelægge ham fuldstændig at blive svigtet igen. Vi har en fælles ven som ikke ved hvad jeg har lavet, men som ved at jeg overvejer at slutte forholdet som også har fortalt mig at min kæreste forguder mig og at jeg virkelig skal tænke mig om for han vil blive meget ked af det. Jeg er så bange for at såre ham, selvom jeg godt ved at jeg selv har lavet det her rod. Udover det så har jeg fået følelser for min affære-mand hvilket jeg ellers altid har kunnet kontrolere, men ikke denne gang. Min kæreste er 7 år ældre end mig og derfor noget længere fremme i livet, mht til fremtidsfamilieplaner. Han passer perfekt i min familie og perfekt til mig, men jeg er ikke sikker på jeg er færdig med at være ung og gå i byen og hvad der kan høre dertil. Jeg ved godt jeg ikke har noget konkret spørgsmål, men jeg er i vildrede og håber du kan hjælpe mig med at kaste lidt lys over min situation. Hvis jeg kunne få det p åhelt min egen måde vil jeg stadig gerne se min kæreste, men også have frie tøjler til at se andre, men han er opdraget helt anderledes end det. Mvh Matilde

Af: Christel

Christel — Thu, 14 Jul 2011 05:18:01 +0000

Hej Livet
Tak for din respons.
Jeg vil bede dig reflektere over følgende udsagn:
Hellere kontakt end kontrol.
Og
Så vil jeg sige, at jeg oprigtigt mener, at voksne mennesker, der er i et parforhold, er medansvarlige for hinandens tryghed.
Det er godt, at du forholder dig ansvarligt til, at du har været utro. Da jeg læste din beretning, læste jeg det blot som om, at utroskaben var et led i en lang lang kæde. Det retfærdiggør absolut ikke utroskaben. Det gør dog, at utroskaben bliver en effekt eller et symptom.
Og hvad gør man så – for at rette en skæv balance op?
Man afklarer sig omkring følgende:
Hvem og hvad i mit liv vil og kan jeg helhjertet være tro imod?

Jeg er sikker på, at du finder vejen.

Venlig hilsen
Christel

Af: Livet

Livet — Wed, 13 Jul 2011 09:36:09 +0000

Kære Christel

Mange tak for dit svar.

Jeg føler et stort ansvar for at prøve at få det til at fungere. Det er jo ikke kun han og jeg der bliver påvirket, men 2 familier.

Eftersom jeg har valgt at være utro, bærer jeg jo en stor del af skylden for at det ikke fungere- men jeg kan jo naturligvis ikke gøre ved, at han ikke føler samme ansvar.

Jeg har forsøgt at tænke, at jeg kan lære at leve med det- det er måske mig der er krævende, men som tiden går bliver mit savn større og større.

Som du skriver- vi har kun dette ene liv og det skal levet. Tak- jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre og er nu et skridt nærmere, på at vælge at leve det liv JEG mener er rigtigt for mig og mine børn.

Mange hilsner fra
Livet