Tro, håb og kærlighed
Christel | 15. december 2008 15. december 2008 - 17:10Eller
Tro, forventning og kærlighed
Du kender det:
- Symbolet for tro, håb og kærlighed. Et symbol med et kors, et anker og et hjerte.
Om du har set det på en sømands bryst, eller kanske selv som barn har haft et lille sølvvedhæng, ved jeg ikke, men ved at symbolet er internationalt.
Og at kvaliteterne tro, håb og kærlighed er væsentlige faktorer i en nær relation…. Eller hvad ?
Jeg gør mig mange tanker om især aspektet "håb" og har i sinde at skrive en del dokumenter om dette aspekt i den kommende tid. Dette er hermed det første i rækken.
Nogle af de spørgsmål, jeg vil skrive om, er følgende:
- Hvad er det, vi tror på i parforhold?
- Tror vi "på den eneste ene "?
- Tror vi, at vi kan blive lykkelige sammen?
- Tror vi på, at kærligheden overvinder alt?
- Tror vi på kærligheden til døden os skiller?
- Tror vi, at kærligheden nok skal sejre til sidst?
- Hvad håber vi på? og hvorfor håber vi overhovedet?
- Hvad er det, der gør, at vi håber i stedet for at forvente?
- Hvad sker der, når vi håber? Og hvad sker der ikke, når vi håber?
- Og hvorfor er det et anker, der er symbolet på håb? Er det håbet, der skal rodfæste os – eller tror vi, at vi bevæger os, når ankeret er kastet ud?
Der er mange flere spørgsmål. Og de vil i de kommende tekster være flettet ind i mine tanker om vores egne valg og vores egne attituder til, hvad det er, der gør og hvad vi selv kan gøre for at skabe et sikkert og udviklende parforhold.
Enhver er naturligvis velkommen til at respondere. Skriv enten på min blog eller en mail, som så kan lægges på mit site. Der sikres altid anonymitet.
Venlig hilsen
Christel sonne Rasmussen
Kolding
Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Ingen svar til “Tro, håb og kærlighed”
Vil du kommentere?
Du må være inloggad for at skrive en kommentar.