Jeg bliver dagligt kontaktet af mennesker, der er jaloux.
Det er deres egen diagnose, og mange kan berette, hvordan de smerteligt plages af tankemønstre og følelser og kropsfornemmelser vedrørende deres partner. Og også, hvordan det skaber adfærd som kontrol og overvågning og udspørgning, der går ud over deres partner.

En af mine første opgaver i jalousimæssig sammenhæng er at hjælpe personen med at skille jalousien ad, fordi den er en sammensat tilstand. Og jeg anbefaler, at de mennesker, der kalder sig jaloux, holder op med at sige "Nu bliver jeg jaloux igen", men i stedet afklarer, hvilken følelse og hvilken tankerække, der fylder eller optager dem fra øjeblik til øjeblik. For det er lettere, ikke nødvendigvis let, men lettere, at forholde sig til, at man bliver bange, forvirret, urolig for at blive forladt osv. end at skulle kæmpe med et jalousimønster igen og igen.
At arbejde med de følelser og tanker, mange kalder for jalousi, bliver dermed en bevidstgørende rejse. Hvor man bliver nød til at lære at rumme og forholde sig til sig selv igen, i stedet for at tro, at det er kontrol og evig kærlighed, der gør hele forskellen.
Det skal man gøre sig klart.
Som enhver anden tilbagevendende tilstand, kommer "jalousitilstanden" som en budbringer, og skal som sådan ikke bare fjernes, men forstås og accepteres, for så sker skiftet helt af sig selv.
Fortsat god sommer
Hilsen Christel
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc
Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »
Ingen svar til “Terapi og jalousi handler om bevidstgørelse af jaloux følelser”
Vil du kommentere?
Du må være inloggad for at skrive en kommentar.