Hey, mit navn er Anne, jeg er en transgender. fra mand til kvinde, jeg var lige på google for at søge under “telefonskræk”
og faldt ind på siden her..

jeg har ingen diagnose fået på at jeg evt lider af ADD..
jeg ved bar jeg har det.. fordi jeg har læst meget om det og kan genkende en masse gennem min barndom, og at det er reduceret en smule, jeg er ikke længere så agressiv som jeg har været, for ved ikk om jeg har andre symptomer, og jeg troede bestemt at det også havde en del at sige til at
jeg ikke tør at tage et hemmeligt nummer, eller et nummer jeg aldrig har set.
dvs, jeg også har vildt svært ved at kontakte kommunen.
fordi lige i øjeblikket er på kontanthjælp .

men da jeg læste disse linjer.

* Ubehag ved at skulle ringe fremmede eller ukendte mennesker op.
* En omfattende frygtstyret tankeaktivitet, inden man ringer op.
* Normalt gennemgår man samtalen i sine tanker, før man ringer op.
* Man er i kontakt med en stor nervøsitet og uro. Nogle mærker deciderede angstsymptomer.

genkendte jeg det hele.. det er præcis sådan jeg har det..
men også den anden vej.. hvis folk ringer til mig..

jeg ved ikk hvor det her så hører hjemme…
jeg tør heller ikke tage ud og søge job, eller andre ting..
som at sku besøge folk man evt har skrevet med, ja selv længe.. så er jeg MEGET nervøs, så nervøs at jeg begynder at ryste som om det var -10 grader..

jeg er meget nervøs, og genert overfor ja faktisk alle..
kan ikke føre samtale med folk, heller ikke familie..
jeg kan ikke formulere ordene, jeg tænker mange gange længe over hva jeg skal sige til vedkommende.

det gør det også rigtig svært for mig både at kontakte psykolog, og komme til psykologtimerne har nogle andre ting jeg også skal igennem, men et skridt af gangen..

ahh og ja.. det aller sværeste for mig er at huske en samtale.. hvis jeg feks lige har været på kommunen, får jeg alt for meget inputs til at ku huske det..
mine forældre spørger mig når jeg har været afsted, hvad der blev spurgt om . og så sidder jeg og tænker og tænker rigtig længe over det, og får måske sagt en sætning eller 2 ud af 100 .

Lider jeg af telefonskræk?. eller er det noget andet, som stemmer med det andet. omkring min nervøsitet og angst for omverdenen ?.

Mvh. Anne

Hej Anne

Tak for dit indlæg.

Jeg tænker, at det er en mere generel angst, for det ukendte, for det uvisse, – som du lider af.
Jeg er ret sikker på, at angstdæmpende medicin vil have en god effekt på dig.
Du har beskrevet dine symptomer meget fint på skrift. Kender du en, der kan tage med dig til læge, hvor du så kan vise, hvad du har skrevet. Og få en medicin, der kan berolige dig så meget, at du kan overvinde din angst, et skridt ad gangen, som du netop skriver ….?

Beslut dig evt. for at tage telefonen, når den ringer. Uanset om du kender nummeret eller ej. Og skriv ned bagefter, hvor slemt det så egentligt var.
Jeg tror, at du, hvis du tager denne udfordring som den første, kan bevæge dig ud af angst-helvedet og ind i en mere konstruktiv livsform, hvor du føler, at du har indflydelse.

Jeg ønsker dig held og lykke.
Husk: – Mod er at gøre tingene, selvom man er bange.

Så: – Vær en kriger og find dit mod.

Med venlig hilsen
Christel sonne Rasmussen

Hej Christel.

jeg har allerede været til min læge 2 gange.. dog var det fordi jeg ville snakke om
en gynækolog, hvilket hun mente krævedede en psykolog i første omgang.
jeg er ikke enig, jeg ved hvad jeg føler og hvordan jeg har det
jeg har gennem hele mit liv været i tvivl om hvem jeg var og hvor jeg stod.
men det har jeg efter sidste år fundet ud af.
har aldrig været så selvsikker i min sag hele mit liv, og jeg er glad for min beslutning
det på den her måde jeg har det godt med mig selv

men jeg snakkede også med min læge om ADD. fordi jeg ville ha fundet ud af mere omkring det osv.
hun siger jeg ikke er.. men hvor sku hun vide det helt konkret fra, har fortalt hende alt fra tå til top
fra hele min barndom, og folkeskolen. jeg synes bare det er lidt sjovt, fordi min lillebror hos min far, har næsten lige fået diagnosen ADHD. og når jeg kigger på ham, ser jeg mig selv for 12 år siden.
og det kommer fra min fars side . alle børn i huset har noget at kæmpe med, min yngste søster fra min fars side, er meget aggressiv, og kan på ingen måder styrrer sit temprement, ligesom jeg selv ikke kunne da jeg var på hendes alder, hun er 13. hun svarer igen konstant og hvis man beder hende om noget kan man bare rende hende, hun er total ustyrlig så min mor har slet ikk kontrol over hende..

jeg har også taget en test fra nettet hvor man skulle markere nogle feltet hvor der stod en tekst til
fra en skala fra 1-5 hvor slemt det var.
og ingen af felterne er markeret under 4.

jeg kan feks ikke sove om natten, har en indre uro i kroppen, så jeg ligger og vender mig til 3-4 om natten hvis jeg går i seng kl 11 eller 12.. jeg kan ikke slappe af, og mine bevægelser er ustyrlige,
jeg trommer på ben eller borde, eller tramper med føderne i jorden som en stortromme,
kan ikke koncenterer mig om noget der ingen interesser har for mig..
de eneste få ting jeg har interesse for er guitar og min computer,
jeg vil også gerne være maler men har været på uddannelsen 2 gange og det gik ikke, pga at jeg som baggrund i folkeskolen altid har haft svært ved matematik, og det boglige.
og vi havde meget teori under uddannelsen og der fejler jeg 100%.
men praktisk går det super godt.

wow nu har jeg skrevet en lang tekst igen dog ikke med telefonskræk men det vel altid godt at få det hele med så man har noget at gå efter.

men ja, som du beskriver, at skrive ting ned og formulere sig inden man tager ringer et nummer op.
hjælper på at få sagt tingene rigtigt. men jeg er stadig rigtig nervøs, og det gør jo at jeg så ikke altid husker det hele som blev sagt. men jeg er lidt mere forberedt på en samtale den vej igennem.
men så snart jeg ser min telefon ringe, kigger jeg på telefonen i 10 sekunder, får så alligevel tager telefonen men ryster over hele kroppen og min stemmer skelmer.

men som jeg sagde med min læge før, at hun ikke kan give mig noget svar på nogle af tingene, ihvertfald ikke ting som jeg kan bruge til noget, så står jeg bare fast.

jeg kan ikke klare en hverdag selv.. eller jo det kan jeg godt, hvis dagen forgår alene for mig selv på mit værelse, jeg er ikke særlig social, heller ikke med min familie, ikke fordi jeg ikke vil være social både det ene sted og det andet, men jeg ved, hvis jeg sætter mig ned i stuen en time, begynder jeg at få uro i kroppen, fordi jeg skal side stille for længe, har prøvet at forklare både min mor og stedfar det men de forstår ikke rigtigt noget af det, selvom jeg har haft mine gamle papire frem med DAMP symptomer som det hed dengang, hvor de kunne læse sig frem til det men stadig uden held til at forstå hvordan jeg har det og hvad det er jeg går og kæmper med indeni mig selv hverdag.
Hvis jeg evt skal til samtale hos kommunen eller lægen har jeg altid min mor eller stedfar med, fordi jeg ikke kan lide at sidde i et rum alene med en fremmede person, selvom jeg har været der nogle gange er de stadig fremmede for mig, jeg kender dem ikke. men som sagt, jeg får altid et spark før jeg kommer igang med noget, ellers sidder jeg bare fast på mit værelse, og selvom jeg siger til mig selv inden jeg går i seng, at jeg ved at det her ikke går sådan her mere, nu skal der ske noget, og så jeg kan mærke og føle, nu sker der noget, så sker det alligevel ikke pga jeg ikke tør.

Tak for dit indlæg.

Du skriver godt. Og har en god erkendelse af, hvor skoen trykker.
Nogle gange i vores liv må vi kæmpe ekstra for at blive hørt.
Og en ADHD-lidelse skal tages alvorligt. Så du kan få den rette hjælp og støtte.
Vil egen læge ikke høre, må du derfor søge en anden.
For ro i dit system har du da brug for.

Med hensyn til telefonskrækken, så sæt dig på den prøve at have telefonen på dig, lukke øjnenen, når den ringer og så tage den og sige hej. Lidt populært sagt: “Fake it till you make it”. Behovet for kontrol ved at se, hvem der ringer, har jo ikke hjulpet dig. og så må man gøre noget andet.

Grundreglen, der hedder:
- Hvis noget ikke virker, så gør noget andet, er en god og konstruktiv måde at leve på. For stille og roligt at få oplevelsen af, at du har herredømmet over dit eget territorium.

Jeg ønsker dig held og lykke.

Med venlig hilsen.
Christel sonne Rasmussen

Hej Christel.

Ja, det mener jeg også det skal, og det fik jeg også afvide fra min socialrådgiver,
for der er altså bare ting jeg ikke kan fuldføre, af opgaver som jeg skal løse og sådan.
eller der var nu på et tidspunkt på Skærbæk Kommune skole hvor jeg skulle tage eksamerne.
fik special hjælp til at forstå mine opgaver, skal ha forklaret ting mange gange, så man skal have tålmodihed når man arbejder med mig, fordi jeg forstår ikke altid hva der blev ment.

der gik det nemlig galt på den special skole jeg gik på i Varde, hvis man ikke forstod opgaven blev lærene irriteret, men det jo ikke min skyld at de ikke kan formulere det så jeg kan forstå det.
og så giver man ret hurtigt op igen, og man føler man ikke dur til noget.

Både min stedfar og mor bruger samme læge, og bruger hende også, men hun er irriterende.
hun siger heletiden sin ærlige mening, well det er godt at man er ærlig, men hun er for ærlig,
og hun siger ting som får mig til at blive ked af det.
så jeg vil også gerne have en ny læge, for et eller andet sted føler jeg hun er efter mig istedetfor at hjælpe mig. og så er hun slet ikk tålmodig nok.

den tanke har jeg ikk lige tænkt over, men det lyder som plan b, og det vil jeg da prøve, så skal jeg bar lige ha sat lyd til igen, det var også en af tingene jeg var bange for. at høre den ringede, for hvis jeg var i nærheden af familie eller venner, skulle jeg altid lige lidt væk, hvis jeg sku tage telefonen, kan heller ikke snakke telefon når andre folk er til stede og hører min samtale, det gør mig endnu mere nervøs.

Mvh.
Anne