Other posts related to utroskab

Kan det være i orden at være utro?

 | 15. november 2012 15. november 2012 - 16:31

"De tre bud" på DR.dk

Min webmaster har sendt mig et link til en Tv-udsendelse, jeg ikke var klar over, eksisterede.

Linket til programmet er her.

Danmarks Radio har en udsendelses række, hvor det netop er utroskab, der diskuteres.

Og i dette link drøftes om en mand, der har en hustru, der langsomt men sikkert bliver mere og mere syg af Alzheimers, efter at hun er kommet på plejehjem og der på et tidspunkt kun er envejs kommunikation, finder en kæreste – og diskussionen går på, om man moralsk og etisk kan tillade sig dette.

  • Det er en meget smuk og gribende historie.
  • Jeg vil gerne høre jeres bud på, hvad I synes.

Denne blog handler jo netop om al den smerte, utroskab forvolder. Så hvad synes I?

  • Kan utroskab som beskrevet i denne udsendelse være i orden?

At se og høre om så eksistentielle dilemmaer, som beskrevet i denne udsendelse, sætter mange tanker i gang.

Jeg kommer til at tænke på det, der kaldes Heinz dilemma.

Som er følgende:

Heinz er gift. Det er USA i 1930erne under den store depression, hvor arbejdsløsheden og inflationen var enorm, og folk sultede og levede fra dag til dag.

Heinz kone bliver syg. Hun vil dø, hvis hun ikke får medicin.

Heinz har fået recepten på medicinen. Denne er meget dyr. Han har ingen penge. Han kan ikke låne penge af nogen.

Han går til apoteket.

Han lægger recepten frem.

Apotekeren finder medicinen. Kigger kortvarigt væk.

Og så er dilemmaet lysende klart?

Skal Heinz tage medicinen, dvs., stjæle den med risiko for at komme i fængsel.

Eller skal han lade være at stjæle den, og gå hjem til sin kone, der så vil dø.

Det er godt at vi har principielle og moralske holdninger. Men hvad gør vi i de eksistentielle dilemma, er hvor det er liv, død, lykke og ulykke, der står på spil

Se frem til at høre jeres bud.

Hilsen
Christel.

Over på mit forum har jeg oprettet et fora indlæg hvor ordet er givet frit, alle er velkomme til at skrive og deres give deres mening til kende.

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc 

Utro kvinder

 | 18. maj 2009 18. maj 2009 - 08:58


Utroskab forekommer desværre i mange parforhold
.

Det kan være meget forskelligt, hvordan kontakten med en tredje part etableres, og hvert menneske har sine egne grunde og motiver, når de er utro.

utro-kvinder

Nogle bruger utroskab til at stoppe et parforhold. Andre bruger utroskab til at få noget af den bekræftelse, som deres partner ikke giver dem. Og atter andre lader sig friste og bliver ved at bilde sig ind, at de har styr på det, og kan fortsætte, så længe der ingen løfter er, og så længe de ikke sårer nogen
Dem, som befinder sig i forhold, hvor der har været utroskab, ved, at der altid er en, der bliver såret. Og at der skal megen gensidig indsats for at få forholdet på ret køl, efter utroskab.

Det lader til, at mænd og kvinder er utro af forskellige årsager.

Det, der får nogle kvinder, til at gå over grænsen og ikke modstå en "bejler", handler som regel om, at denne "bejler" formår at åbne deres hjerte. At kvinden oplever, at hun kan tale godt med ham. At hun føler sig forstået. At hun føler sig værdsat, fordi bejleren signalerer, med ord og handlinger, at hun er smuk, lækker, interessant, klog mv..

Hvis kvinden er i den situation, at hendes eget parforhold er blevet køligt, eller styret af hverdagsrutiner og måske distance og skænderier, ja så er hun tit mere tilbøjelig at tage imod en bejlers smiger.
Derfor vil jeg lidt generelt sige, at det som oftest er sværere at få et parforhold på køl igen, når den kvindelige part har været utro. For hun har haft følelser med i kontakten til den tredje part, og kan derfor sjældent bare "slippe ham". Ikke fordi, at hun ikke elsker sin mand, men mest fordi, hun har været i underskud på den hjemlige front så længe, at der skal noget til, før hun igen åbner sig for sin mand.

Mænd, der er utro, har naturligvis også deres egne grunde.

I modsætning til de utro kvinder, er det som regel mandens begær, der i starten udløser en utroskab. Hans udkårne er måske bare lækker lige den aften, hvor der er firmajulefrokost, og hvis han får stillet sit begær, er han ikke nødvendigvis forelsket i hende som menneske, men kun ramt af begæret til hende.
Det betyder, at mange mænd godt kan glemme en kvinde, som de har været utro med. Det er naturligvis meget forskelligt, for hvis utroskaben står på i en længere periode, er der andre dynamikker og aspekter, der er i spil.

Igen: Hvert par har sin historie.

Hver kvinde, og hver mand har deres eget ansvar og magten over eget liv til at afgøre, hvad de inderst vil kæmpe for. Utroskab er en hård udfordring for de fleste par. Og der må arbejdes fra begge parter, hvis man efter utroskab ønsker at holde sammen og blive styrkede.

 

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc 
Register Login
Kopi beskyttet ved sonnerasmussen & CSR-Nyt.