Sladder på arbejdspladsen

 | 10. august 2006 10. august 2006 - 12:21

Selv om sladder isoleret set kan virker uskyldigt, er sladder og bagtalelse et faresignal på arbejdspladsen.

Der er mange, der har det skidt på deres arbejdsplads. Forleden talte nogle veninder og jeg om emnet, og vi kunne alle huske adskillige eksempler fra vores egne tidligere arbejdspladser, hvor sladder huserede, og hvor det psykiske arbejdsmiljø var meget præget af dette. I negativ retning.

Tendensen i undersøgelsen nedenfor peger på, at det er gunstigt at tage fat om vores moral. At vi på arbejdspladser øver os i at være venlige, uden at skulle være venner med vores kolleger eller ledere, ligesom det vil være forfriskende at få sagt det, der absolut må siges til personen selv.
En lille tommelfingerregel, som du selv kan overveje er:
Sig ikke noget om andre, som du ikke kan sige til personen selv.
Og
Sig ikke noget om andre, som du ikke ønsker, at nogen siger om dig.

Hvorfor ikke i dag gå i gang med denne lille forandring. I stedet for blot at vente på, at de andre begynder at være mere diplomatiske og respektfulde.

Og hvis du er ansat et sted, hvor det er drøjt med sladder, og hvor du er ved at være kørt ned, så overvej, hvorfor pokker du bliver der?

Ledigheden er jo så lav som aldrig før, og det er dit liv, du er i gang med. Og det sendes ikke som genudsendelse.
Carpe diem

Det her sladrer vi om på arbejdspladsen.
På 99 ud af 100 arbejdspladser bliver der sladret ved kopimaskinen, firmafester og i kantinen.

Hvad vi sladrer om på arbejdspladsen.

  1. Hele 57 procent sladrer om kolleger, som ikke arbejder hårdt nok.
  2. Bare to procentpoint under følger sladder om inkompetente eller uretfærdige chefer.
  3. 46 procent sladrer om kolleger, som kommer for sent.
  4. 42 procent om kolleger, som ordner private ting i arbejdstiden.
  5. 39 procent om kolleger, som prioriterer forkert.
  6. Folk som har rundsave på albuerne eller er anderledes (37 procent).
  7. Andres privatliv (19 procent).
  8. Nogen som fusker med sygefraværet eller timeregistreringen (13 procent).
  9. Hvem flirter med hvem? (12 procent).
  10. Udseende og livsstil (7 procent).
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc 

Ingen svar til “Sladder på arbejdspladsen”

Vil du kommentere?

Du må være inloggad for at skrive en kommentar.

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.