“Man kan ikke tillade sig at forvente noget af en hårdt arbejdende mand”.

Ovenstående citat blev refereret for mig af et par, som havde haft besøg af en konsulent med speciale i selvstændige og deres familietemaer. Parret, der er midt i 30erne, og hvor det er manden, der er selvstændig, blev ret overraskede over konsulentens udtalelse. Og havde spurgt, om de forstod hende rigtigt.
Og det bekræftede hun.

Hendes holdning var, at partneren til en selvstændig erhvervsdrivende måtte acceptere, at flere praktiske opgaver lå på dennes banehalvdel, og at man da ikke kunne tillade sig at forvente noget af en mand, der arbejdede 12-15 timer i døgnet.
Da dette stred så meget imod parrets egne holdninger, og da der var absolut brug for forventningsafstemning, opsøgte de mig.
Og spurgte mig meget direkte:
Hvad mener du, at man kan tillade sig at forvente i et parforhold, når den ene er selvstændig erhvervsdrivende?

Det tog mig ikke mange sekunder at reflektere over deres spørgsmål.

Mit svar er følgende:

• Jeg mener, at man gerne og endelig må forvente noget af hinanden i et parforhold, uagtet hvilket job den ene eller den anden bestrider.
• Jeg mener, at det er afgørende, at forventninger ikke bliver til kommandoer og krav.
• Jeg mener, at man kan tillade sig at forvente det, som man med sig selv ved, at man 100 procent er i stand til at “sætte i spil”.

Eksempel:

1. Hvis jeg selv kan stå inde for at bruge kammertonen og at være klar til konstruktivt at tale om de ting, der kommer hen ad vejen, må jeg da endelig forvente det samme af min partner. og påpege det, hvis denne ikke formår at opfylde denne forventning, så vi kan drøfte, hvordan vi bliver bedre til dette.
2. Hvis jeg har en forventning om, at “i en familie hjælper man hinanden” og “i en familie taler man om tingene”, og ved med mig selv, at jeg både vil prioritere tid og ressourcer på dette, så må jeg da endelig forvente, at min partner lever op til dette.

Omvendt:

• Hvis min partner forventer, at vi har hyppig sex og er med til at skabe forudsætningerne for dette, er det ligeså ok en forventning at have.

Det, som jeg oplever, at der tit går galt, når talen falder på forventnings-afstemning, er at den ene forventer noget af den anden, men regner med, at den anden fatter nonverbale signaler. Det er naturligvis vigtigt, at man enkelt og konstruktivt får givet udtryk for, hvad man har brug for. At man evt. en gang om ugen stopper op og taler om, hvad den ene og den anden har brug for og forventer, så der er klarhed omkring, hvad der er muligt at realisere.

Men lad det være helt klart.

Jeg mener, at det ikke er i orden at blive frataget enhver forventning og ethvert ansvar, bare fordi man arbejder meget.  Jeg har selv været selvstændig siden midten af 1990? Ergo. Det giver da ikke mig en blankocheck i forhold til at lade min partner stå for alt praktisk mv. ethvert par må finde deres egen balance imellem hvem, der gør hvad hvornår. Men decideret at fritages og tillade sig at blive fritaget for forventninger, mener jeg er en misforståelse. Der på ingen måde holder på den lange bane.

Hilsen
Christel

Tags: Tro håb og kærlighed
Kategorier: Tillid
Ingen kommentarer »