hej
ja jeg kender alt for godt det du skriver om. det er så nemt at narre sig selv. jeg har selv bemæket hvor let det er at smide energien over på en anden ukendt som er sød og bekræfter en, når det er svært derhjemme.

[...] Og derfor er det væsentligt at stille sig selv spørgsmålet: hvordan viser jeg min partner tillid, hvordan viser jeg min partner, at han kan stole på min ærlighed, min lyst, min interesse osv. Især i en tid, hvor mange chatter og dyrker sms-kontakt, udenom parforholdet, er det væsentligt at gøre sig klart, at når man ønsker tillid, ja så må man starte med at vise tillid. I tanke, ord og handling at vise, at man er tillidsværdig. Det kan gøres med klare retningslinier, at overholde aftaler, at give bekræftelser på en måde, som er gavnende for partneren, at spørge ind til og give den omsorg, som vi jo alle har brug for. At signalere, at man er et par, hvis man er i byen sammen og at holde nogle stunder, hvor man giver af sig selv og tør være sårbar, så man ikke går og laver en privat indre verden, fyldt med tanker og følelser. Mange ønsker gensidig respekt og tillid i deres parforhold. At opnå gensidig respekt og tillid betyder i min verden, at man først selv viser respekt og tillid og så kan ønske eller forvente at få noget igen. Det kan blive en kamp med sit eget ego, men den kamp er værd at tage. Fordi jo mere vi giver, åbner for muligheden for at få mere og mere. [...]

jeg er i den situation lige nu, at jeg har opdaget at min mand kører noget sms ” et eller andet ” med en kvindelig kollega… og da jeg spurgte hvad han dog skrev med hende for var svaret bare ” det ved jeg ikke ” vi skal nu skilles for en fortielse tager gerne flere med sig ! han benægter at ha lavet noget med denne person, men han ved heller ikke hvorfor han har hendes adresse og e- mail på et stykke papir i hans arbejdsuniform !

Løbende har jeg fået både mange mails, og der er også flere, der skriver vedr. ægtefællers sms-kontakter og mailkorrespondancer med kolleger/elskere m.m..
Nogle er meget ulykkelige, andre meget bestemte og tager det, at der er en heftig korrespondance som et tillidsbrud, de ikke ønsker at hele, atter andre udvikler mistroisk adfærd og bliver kontrollerende m.m., fordi de har en fornemmelse af, at der lurer noget under overfladen.

Hver sag er individuel, og jeg ved, at folk har deres grunde til at forholde sig til situationen, som de gør.
Uanset hvad er den massive sms-kontakt et udtryk for, at det for mange kan værre en ide at lave nogle rimelige retningslinier for sms-beskeder og mailkontakt.
Jeg anbefaler ganske enkelt, at man har den åbenhed og tillid, at man lader mobilerne ligge fremme, og at det er underordnet, hvem der læser sms`erne først. Dette burde et sundt og modent forhold kunne klare.
Kan forholdet ikke klare en så sådan regel, er der grund til bekymring.

Hvis nogle af I læsere har andre forslag, så lad mig endelig blive inspireret, da det er et totalt ukendt problem i mit eget liv, og jeg derfor gerne vil vide, hvad der virker for jer.

[...] Omvendt har jeg det med sms – beskeder. Jeg har i det forløbne år mange gange været i kontakt med folk, der netop på grund af sms – beskeder har haft forstyrrelse i deres liv. Jeg har tænkt meget over, hvad der mon gør, at sms – mediet er vokset så meget og over, hvad det er, der gør, at mange decideret skændes og diskuterer over sms beskeder. Mine betragtninger har gjort, at jeg er kommet frem til en konklusion over, hvordan sms-mediet kan bruges, måske især imellem partnere i et parforhold. [...]

Hvad gør man når den utropart ikke kan stoppe, altså er blevet afhængig , af at ha en masse forhold over nettet..? på trods af at personen har lovet at det skulle stoppe, men gentagende gange blir taget i det…?

Svaret er meget enkelt.

Man stopper forholdet lige med det samme og én gang for alle.
Hold op med at tro på, at det kan lade sig gøre, hvis den utro part har det, man i vore dage vil kalde en “player” – adfærd.
Der er intet andet at gøre end blot at stoppe. Del tingene, del jeres samliv og kom videre.
For såret og tillidskløften bliver så dyb, at det ifølge min mening ikke er muligt og heller ikke er værd at rette op.
Videre. Og det nu.

Hvordan kan gentagende utroskab tilgives?
Jeg kender en gift mand som flytter fra kone og børn, for at være sammen med den kvinde, han havde haft en affære med det sidste halve år. Men da “elskerinden” ikke er klar til at flytte sammen med ham, med det samme. Tager han hjem til konen igen og hun tilgiver ham. Men han forsætter med at kontakte “elskerinden” via sms , mails … det kunne konen jo ikke opdage…. MEN efter en måneds tid, læser hans kone nogle af disse sms ´er, men på trods af disse beviser, på at det ikke er stoppet, har hun endnu en gang tilgivet?!?!? Jeg forstår det ikke? Hvordan kan det tilgives?

Hej
Tak for indlægget til min weblog.

Den case, du omtaler, har mange aspekter i sig. Og jeg er ikke sikker på, at det er tilgivelse, det handler om. Men at der er flere aspekter i spil.
Jeg tænker, at når mennesker "tilgiver" eller giver udtryk for, at de tilgiver, ja så er der altid nogle grunde til det. Og der er en historie, der spiller ind, som gør, at konen i eksemplet vælger at tage ham tilbage.

Og det er disse grunde, som man som regel ikke kan se som udenforstående, der gør, at man accepterer eller tilgiver eller lever med, at en ukærlig adfærd har fundet sted.
Hvad kunne grundene være?

Lad mig fortælle lidt om det.

Nogle af de kvinder, jeg har mødt, der vælger at leve videre med deres mand, selvom han har haft langvarig utroskab, er kvinder, der ikke føler sig sikre nok på sig selv med hensyn til, om de selv vil kunne være i stand til at klare hverdagen uden manden. Det er kvinder, der i nogle tilfælde, nyder godt af mandens høje løn, og al den prestige, der følger med hans job Det er kvinder, der kanske selv har været utro, og at man internt i parforholdet har en "klemme" på hinanden. Og det er kvinder, der godt kan leve med, at manden har haft sex med andre, fordi de måske ikke selv har haft ret meget lyst til sex med manden og nogle gange synes, at det er befriende, at han kan få "taget trykket" et andet sted. Bare de stadig har deres familie. For mange af de kvinder, hvor manden har spillet højt spil, har en stærk grundværdi, der handler om at blive sammen, fordi de ikke kan udholde tanken om, at børnene skal have en skilsmisse – tilværelse.
Hvor behovet for at være en almindelig familie, hvor børnene er trygge, er en højere og vigtigere værdi end om man selv som kvinde er lykkelig, eller om man selv som kvinde er blevet uretfærdigt behandlet.

Min erfaring siger mig, at der altid er en grund, altid en historie, i den enkelte og i parret, der gør, at nogle fortsætter. Også efter utroskab. Der er også mennesker, der bliver sammen, selv om den ene bliver udsat for vold.
Der er mennesker, der bliver sammen, selv om den ene har været i fængsel.
Der er mennesker, der bliver sammen, selv om der ingen kærlighed er i forholdet. Og hvorfor: jo, der er nogle grunde.
Der er vel ingen, der har opskriften på lykken. Og mennesker navigerer, så godt som de kan. Og betaler prisen for det. På den ene eller anden måde.
Men jeg synes ikke, at der er værdighed i at blive sammen, når man ikke kan regne med hinanden. Og når man bliver løjet for eller informationer bliver fortiet for en. Og tænker tit over, om folk tror, at det kun er i barnealderen, at man skal opføre sig ordentligt. For i mit univers er det væsentligt at man opfører sig ordentligt. Og gør og siger det, man kan stå inde for. Og er i kontakt med sin samvittighed.

Så: på spørgsmålet om, hvordan man kan tilgive gentagne utroskabsepisoder bliver svaret altså, at det må hun have sine gode grunde til. Hun bliver nok klar over, at alting har en pris.

Venlig hilsen
Christel

For mig eller os på sidelinien, må grunden være den, at hun ikke kender sandheden om manden utroskab. Burde jeg/vi kontakte hende og fortælle hende hvad der virkelig er sket? Så hun har et reel grundlag at tage hendes beslutning ud fra. Han har jo ikke just gået stille med dørene, så jeg mener at have, et ret klart billed af hvad der er sket. Han tog hjem igen, da elskerinden ikke villle have ham. Jeg har nu hørt at han “altid” har levet et dobbelt liv med konen derhjemme og kærester/elskerinder ved siden af. Konen har altså levet på en løgn, de sidste 10 år. Måske bør man bare blande sig uden om? Føler bare det er svært at sidde med den viden. Hvis det var mig, ville jeg ønske at få sandheden, det er ikke værdigt at leve på en løgn.

Hej igen.

Tak for dit gode spørgsmål. Et enkelt spørgsmål, hvor svaret ikke nødvendigvis er lige så enkelt. Sådan er det som regel i moralske dilemmaer. Jeg vil godt introducere et "gammelt" psykologisk dilemma, der findes i mange lærebøger og kaldes:

• Heinz` dilemma.

Historien er gammel og dateres tilbage til den store depression i USA 1930erne. Heinz har en kone, der er syg og er døende. Der findes en medicin, der kan redde konen. Men medicinen er dyr, koster 1000 dollars, og Heins har ingen penge, og kan ikke låne nogen. Imidlertid er medicinen på apoteket, for der er skrevet en recept til Heinz hustru. Heinz går på apoteket og siger, at han vil købe medicinen. Apotekeren lægger den frem på disken, og vender sig kortvarigt om. Hvad gør Heinz nu? Skal han stjæle medicinen og redde hustruens liv, med den risiko, at han fængsles og ikke kan hjælpe hende i en rum tid. Skal han lade være med at stjæle medicinen og over holde sin egen moralske grænse, og lade sin hustru dø?

Hvem kan give det rigtige svar?
Ja, det er det gode spørgsmål.

Det rigtige svar findes nemlig ikke. Der findes kun det svar, der er mest rigtige og mindst forkerte. I det tilfælde du beskriver, tænker jeg, at fordi jeg ikke ved, om kvinden du kender, er bekendt med sandheden eller ej, at det jeg vil anbefale at gøre, er følgende.

Spørg dig selv:

• kan jeg leve med mig selv, hvis jeg ikke siger det til hende
• kan jeg leve med mig selv, hvis jeg siger det til hende.

  Der er formentligt en effekt eller konsekvens ved begge tankerækkerne.

Og hvis jeg skal give en anbefaling, ja så ville jeg vælge at sige til manden, om han ikke skulle stoppe op, se sig selv i øjnene og opføre sig ordentligt. For det er ham, du er bekendt med, er den aktør, der bryder de moralske grænser. Og vel ham, der bør tales til.

Men du ved bedst, hvad du bliver nødt til at gøre.
Dog tænker jeg, efter at have læst dit indlæg, at du vel ikke kan være hundrede procent sikker på, at kvinden ikke er bekendt med situationen…

Men find den løsning, der giver mest mening for dig.

For den, vi skal leve længst med, er jo os selv.

Venlig hilsen
Christel

Tak for dit svar det er tankevækkende.
Jeg har konfronteret manden(min kollega) her i formiddags. Han har indrømmet, at han ikke har fortalt konen sandheden. Som han siger, så er der “heldigvis ” langt fra Karup til Aalborg og hvad konen ikke ved, har hun ikke ondt af. Jeg tror, jeg sender hende et brev, jeg kan ikke leve med mig selv, hvis jeg fortier. Det er heller ikke kun hende, det har store konsekvenser for, men der er altså også 3 børn, som oplever at deres far forlader dem, for så at komme tilbage igen.

Hej
Tak for dit indlæg.

Det er rigtigt flot og modigt, at du har konfronteret din kollega.
Det er der mange, der aldrig ville have gjort.

Jeg synes, at du skal lade det ligge nu.
Husk på, at de ikke har bedt om din mening.

De har billedligt talt ikke bedt dig være deres køkkenchef eller spurgt, hvordan de skulle koge deres suppe. Og da du heller ikke skal spise suppen, ja så vil jeg anbefale dig at lukke den ned her.

Venlig hilsen
Christel

Jeg har lige opdaget et par sms´er på min kærestes mobil tiltænkt en anden kvinde -ved godt det er usselt at tjekke dem. De er ikke afsendt men de er meget ubehagelige at læse. Jeg har konfronteret ham med det og hans siger at han blev fanget i en flirt… Kvinden er en gammel bekendt og det var hende der startede kontakten. Det har stået på en måned, men de har ikke mødtes. Han siger at han ikke vidste hvad han havde gang i og at han blev grebet af det, men ikke sendte de pågældende sms´er af en eller anden grund. Jeg er så dybt dybt såret og ved ikke hvordan jeg skal håndtere det. Vi har en lille datter og har lige købt hus -noget vi har ønsket længe. Han siger (og jeg tror ham egentlig også) at han kun vil mig og vore familie, men hvordan kan han blive så betaget at en kvinde han kun har skrevet et par sms´er med… Og hvad fanden bilder kvinden sig ind -hun ved han har kæreste og barn. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Har kvalme, kan ikke spise, kan ikke holde ud at være nogen steder og så har jeg et hjem jeg skal holde sammen på samtidig

Tak for dit indlæg

Jeg har følgende kommentar
Jeg forstår, at det er en drøj situation, og at der er tusind tanker og følelser, der formentligt farer igennem dig. Jeg tænker, at "When the going gets tough, the tough gets going". Og jeg tror og håber, at du er tough.

Det, der taler til din kærestes fordel, er at han ikke har sendt de meget ubehagelige sms-beskeder. Og det fortæller, at han har en samvittighed og godt ved, hvad der er rigtigt og forkert. Selvfølgelig skal han rette fejlen.
Han skal informere denne kvinde om, at hun aldrig skal kontakte ham igen.
Evt. skal han skifte mobil, så du og han ved, hvem der har hans nummer. For at give dig en sikkerhed. For han har jo lige netop givet sig selv en opgave, der hedder at bygge tilliden op igen.
Tillid bygges op ved at man retter de fejl, man har begået.

Det kan godt tage lidt tid for dig at forsone dig med, at det er sket. Og naturligvis skal I ikke bare videre uden at blive klogere. Så brug denne situation til at lære noget. Om jer selv, om hvordan I husker at bevare jeres nærhed og fortrolighed, så der ikke er sprækker til andre.

Men jeg vil sige, at I skal holde ud og komme videre sammen. Der er for meget at miste. Og brug endelig din vrede på den anden kvinde, forstået på den måde, at hun "fandme" ikke skal have lov til at ødelægge jeres nutid og fremtid.

Hold hinanden i hænderne og få lovet hinanden, at dette kun skete denne ene gang. Og keep going.

Hilsen
Christel

Tak for responsen -dejligt at få en andens synspunkt for jeg har ikke sagt det til nogen og kan derfor ikke læsse af på andre end kæresten (som jo er skyld i det hele). Vi har talt meget om det og han er oprigtigt ked af det. Jeg har sagt at hvis det nogensinde sker igen er det slut. han ved ikke hvorfor han gjorde det, men det kan jeg selvfølgelig ikke stole på. Vi skal nok komme videre, men det vil dukke op i min bevidsthed for altid. Og hvordan pokker kan jeg nogensinde stole på ham igen??? Jeg vil være evigt mistroisk og det er næsten det værste…

Hej igen

Tak for dit svar. Jeg forstår godt, at du lige nu tænker, at du vil være evigt mistroisk. Men min erfaring siger mig, at når du et bestemt antal gange har set din kæreste være loyal, tro og netop ikke dyrke sms-kontakt med nogen, når han har en ny telefon, og når I to bliver bedre til at holde jeres fortrolighed ved lige, ja så mindskes mistroen og erstattes af troen.
Du behøver ikke lige nu at vælge at tro på ham, men på et tidspunkt, eksempelvis om 1 år skal du, hvis din sikkerhed ikke er genindtruffet, vælge at tro på ham, så der ikke fortsat kiler sig en skygge ind imellem jer.
Det, du oplever, er formentligt sorg. Når en krise opstår, er der fire faser:

• Chok, derpå sorg, derpå bearbejdning og slutteligt nyorientering.
  I chokfasen er både forvirringen, apatien, og jo netop chokket – som kan føles forskelligt fra person til person. Jeg tror, at du har bevæget dig ind i sorgfasen, fordi du jo netop har mistet. Har mistet noget af den tillid, du havde til din kæreste. Og som du måske ved, hvis du har haft dødsfald tæt på i dit liv, så kan sorgen være fyldt af tårer og også indeholde frustration og vrede. Og når du skriver, at du vil være evigt mistroisk, er det formentligt både vreden og det at være blevet såret, der påvirker tankebanerne. Og jeg mener, at det er muligt ikke at være såret for evigt.

Jeg anerkender helt og fuldt, at det, der er sket, er et dybt sår, og samtidig skal det være sagt, at du kunne være blevet såret dybere. Du lyder til at have en fin grænsefornemmelse og en fin moral, og derfor tror jeg, at dit psykiske immunforsvar ret hurtigt vil hele dig igen. Og ja, der vil være et ar. Som naturligvis aldrig slettes. Men et ar, som du lærer at forsone dig med. Og som skal huske jer på vigtigheden af holde en fortrolighed og at huske på at pleje både jeres  venskab og kæresteforhold.

Håber, at mit indlæg giver mening.
I/ du er naturligvis velkommen til at maile igen.

Med venlig hilsen

Christel sonne Rasmussen

Jeg har ikke kunnet overskue at læse hele tråden igennem, men vil gerne kommentere på det jeg har læst. Jeg er i den situation at jeg jeg for få dage siden fandt ud af, at min mand har sms’et med en kollega. Jeg vidste at de havde kontakt og skrev sammen, og vi har også alle sammen (Min mand og jeg og vores to børn) besøgt hende og hendes familie ( mand og to børn)

De to sms’er jeg så havde en slet skjult seksuel undertone og der har virkelig rystet mig. Jeg er gået helt i stå indeni. Jeg har konfronteret ham med det og han har indrømmet at det er noget der har stået på igennem et halvt år, hvilket er sammenfaldende med den periode hvor jeg var højgravid og vi havde spæd baby. Timingen er nok det der sårer mig mest.

Når jeg skriver at jeg vidste at de skrev troede jeg at det var rent uskyldige smser som venner, det var det jeg fik at vide.

Hej

Tak for din kommentar.
Jeg forstår godt, at din første reaktion er chok. Som du skriver, gik du helt i stå indeni.
Det er fint, at du har konfronteret din mand. Men smertefuldt, at han har haft denne korrespondance kørende igennem et halvt år.
Jeg vil anbefale dig at skrive de spørgsmål, du måtte have til ham, ned og bede ham besvare dem.
For mig at se er det vigtigt, at du bl.a. får svar på følgende spørgsmål:

• Hvad var det, du søgte igennem korrespondancen?
• I hvilken grad har du savnet det herhjemme?
• Løste korrespondancen dit problem?
• Hvordan vil du sikre mig, at jeg ikke skal gå og være bange for, om du i fremtiden holder noget skjult for mig?

Det kan være nødvendigt at lave nogle retningslinier om mobiltelefoner.
Umiddelbart vil jeg foreslå, at mobiltelefoner ligger frit fremme. Og at der ikke slettes hverken ind- eller udgående opkald/beskeder.

Og det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du har brug for, og at din mand forstår, at han via denne handling har givet sig selv en opgave, som er at genopbygge tilliden.
Det er også væsentligt, at han redegør overfor dig, hvordan relationen skal være til denne kvinde og hendes familie fremover.
I mange tilfælde vil man være nødt til at lukke kontakten helt ned.

Skriv endelig igen, hvis du har brug for det.
Venlig hilsen Christel

Tak for svar.
Jeg er stadig ret rystet over hele situationen, mest pga tidspunktet (= vores familieforøgelse) og så også fordi vi var ved at opbygge en form for venskab med denne kvinde og hendes mand og børn ( vores ældste barn og hendes to børn er næsten jævnaldrende ). Vi havde snakket om at tage på weekend sammen og vi har besøgt dem hjemmme i deres nye hus sammen. Jeg føler mig så ydmyget over at de to (min mand og hans tidligere kollega) har haft en parallel dagsorden.

Det skal siges at min mand og jeg i periodér har haft et ret svært parforhold, (vi har været sammen i seks år) med mange skænderier og tanker om at gå fra hinanden. I det sidste halve år er alting gået meget nemmere og vi har begge været gladere, hvilket jeg tilskrev vores nye lille søn.

Men det var tilsyneladende ikke det der gjorde ham glad!! Han siger selv at det har været som et friskt pust at flirte med hende, en slags mental falckhjælp. Jeg er bare så ked af at det ikke var mig og vores børn der evnede at gøre ham glad.

Jeg har ikke krævet eller sagt noget om at kontakten til den kvindelige tidligere kollega skal ophøre, men har sagt at jeg nok ikke vil være interesseret i besøge dem og drikke kaffe mere. Det er så ærgeligt, for de var flinke mennesker.

Jeg spurgte ham om han havde tænkt sig at sige til hende, at jeg havde opdaget det der er mellem dem, hvortil han svarede nej, det var alligevel ved at ebbe ud. Jeg tror ikke de selv er afklarede med hvad det er der er foregået/foregår, og så er det jo nemmere ikke at sige noget. Han siger at de begge kedede sig lidt i deres parforhold, og at deres flirt var ret “gratis og ufarlig” fordi de ikke ville føre det ud i livet, og det kan jeg jo sådan set godt forstå. Men de har haft mange chancer for at gøre noget, min mand har været til en del sammenkomster uden mig ( jeg har været hjemme med børn) hvor hun har været.

Min mand er normalt meget reserveret overfor andre mennesker og har tidligere udtrykt en stærk afstandstagen til bl.a. smsflirt.
Vi har et ret åbent forhold mht at læse hinandens sms’er og han har tidligere tjekket mine sms’er, telefonopkald , internetopslag og mails osv, fordi min ex-kæreste blev ved med at kontakte mig. Derfor er det SÅ langt ude at det er lige ham der gør det nu.
Jeg ved jo ikke hvad og hvor meget de har korresponderet, men er fristet til at tjekke mobilregninger osv igennem det sidste halve år, dog er jeg bange for hvad jeg vil finde.

Han indrømmede blankt at det havde stået på og sagde at det var for aftagende, altså at det havde været meget mere end det jeg så, hvilket slet ikke hjælper. Det er så snyd at hun har fået den glade og kælne, kærlige mand, når jeg ikke har.

Jeg kan nu godt regne ud hvorfor han var så ekstra interesseret i sex, til trods for at jeg næsten lige havde født. Har det svært ved tanken om at skulle dyrke sex med ham nu, da han jo vil tænke på hende.
Det er da også for dårligt af hende, hun vidste jo at han ventede og fik baby. Jeg forstår ikke hvorfor jeg skulle inddrages i deres “venskab”.

Alt i alt er de jo helt typiske de følelser jeg har, men det er så svært, vil ikke gå fra ham, vi har jo faktisk haft det bedre de sidste måneder end de sidste tre år…

Jeg forstår godt at man møder folk igennem livet, som man tiltrækkes af, og hun har givetvis været en bedre støtte mht en svær periode på deres dengang fælles arbejde, end jeg var.

Det ændrer bare ikke på det, at jeg har mistet tilliden til ham, og til dels på at vores noget turbolente forhold.

Pyha, det blev en lang smøre, men det er også det, der ligger mig mest på sinde i disse dage. Måske er deres flirt ganske uskyldig, måske er den det ikke. Min mand siger at det er mig han vil have, og mig han vil have sex med, og at han føler sig mere sikker på vores forhold end tidligere. Han er ked af at have såret mig.

Og så hjælper det jo ikke ligefrem at hun er en lækker steg!

Tak fordi du lagde “øre” til.
Marie

Jeg er absolut sikker på, at du skal insistere over for din mand vedr. at lukke kontakten ned.
Det er ganske enkelt ikke muligt at blæse og have mel i munden samtidig, og bedst vil være, at han ringer hende op, mens du lytter på det.
Han må jo nødvendigvis vide, at han ikke bare kan lade dig sidde i usikkerhed. Men må vise sig som den mand, især i handling, der viser, at han både vil dig og jeres familie og at det kræver, at han lukker det, som har "fjernet" ham fra familien, ned.

Jeg forstår godt din frustration over, at hans timing var elendig.
Og du bliver nok nødt til at indstille dig på følgende tankegang:

På trods af den dårlige timing, hvordan kan vi så fortsat blive et godt og bedre team.
Og – eller
Netop på grund af den dårlige timing, ja hvordan forstærker det så behovet for nu at gøre en forskel og få jeres familie til at være nære og betydningsfulde igen.
Osv.

Håber, at du forstår mig.
Ved, at der er meget at kæmpe for, men husk, at det er ham, der primært skal tage ansvaret for at bygge tilliden op.
Og det er fint, at du forstår ham, men forstå ikke det urimelige. Og bed ham fortsat om at redegøre over for dig, hvad han vil fjerne og hvad han vil gøre mere af for at du atter kan stole på ham igen.

Bliver det ved at være tungt, vil jeg anbefal jer at kontakte en parterapeut.
Pøj pøj med processen.

Venlig hilsen
Christel.

Hejsa.
Ja jeg har siddet og læst alle disse indlæg her ang sms afh hed.
Jeg må jo så sige at det er jeg nok blevet, har i en periode på ca tre måneder smset med en anden kvinde ,og ja nu har min kone så fundet ud af det.
ca tre uger før jul tog hun mig i det første gang ,og så nu igen lige efter nytår.
Jeg for min side undskylder med at jeg pt ikke kan finde mine følelser for min kone, og må også i den forbindelse sige at jeg er pt på lykke piller.
jeg er stresset og depri, og så gør det jo ikke sagen bedere at jeg er så dum at sms til den anden kvinde igen, men kunne ikke lade være , det giver mig spænning og ved jo godt det er Forbut, men.
Nu har jeg så lovet Igen at det aldrig sker igen men jeg stoler næsten ikke på mig selv. hvad skal jeg gøre? Jeg har gået til noget samtale behandling ved en psykoterapaut det gjorde ikke den virkning som jeg havde ønsket Dog har det gjordt at vi min kone og jeg nu kan snakke stille og roligt om hele det her der er sket .
Vi har været gift i snart 25 år.
Jeg må også sige at jeg for ca et år siden gjorde noget af det samme med sms og en fremmede kvinde, og har i en periode været på nettet med en profil på hotdating.
Den har jeg dog ikke mere.

Hvad gør jeg .

Mvh Jens

Jeg har også været udsat for dette fænomen. Min mand skrev sammen med en kollega en overgang. Jeg fandt ud af det da han snakkede meget om hende, og så læste jeg en besked på hans arbejdsmobil og kunne ikke rigtig forstå noget som helst. Jeg kunne ingen svar få fra min mand da han sov (har natarbejde) så jeg skrev til kollegaen og spurgte om der var noget mellem dem. Hun svarede at det var der ikke men at de havde snakket meget sammen da hun havde nogle problemer på hjemmefronten. Fair nok. Min mand blev gal på mig da jeg fortalte ham hvad jeg havde gjort. Så sur at han faktisk truede med at vi skulle have en pause for jeg stolede jo åbenbart ikke på ham. Så begyndte han at slette beskederne – sendte og modtagede- fra hende og jeg havde det meget skidt i perioden og blev ved med at stille ham nogle spørgsmål. Tjekker desværre hans telefon i det skjulte og det ender med at han skifter kode på telefonen. Jeg forstår det egentlig godt, undskyld men det gør jeg. Jeg har nok ikke været særlig god mod ham i den periode og få at jeg ikke kunne læse noget der gjorde mig oprørt igen ja så ændrede han koden. Han ved ikke at jeg ved han har ændret koden. Nå men her sidst fortæller han så at hun havde sagt til ham at hun havde følelser for ham og at hun vidste han også havde følelser for hende. Og så sagde han at han havde sagt at det havde han overhovedet ikke. Så sagde hun… jamen græsset er jo altid grønnere på den anden side.. Min mand: Ja men der kommer jo også en hverdag igen og for det andet så har jeg ikke brugt 11 år på at bygge et forhold op og så bare smide det væk.!! Derefter har han fortalt at hun var sur på ham og ikke snakkede til ham.
Jeg tror 100% på at han er mig tro!! Han er meget imod utroskab og har selv været udsat for det før mig. Mit problem er nu at jeg hader fredage når han skal på arbejde. Mit hjerte ved at han ikke laver noget men min hjerne vil ikke høre efter. Jeg ved jeg nok skal komme over det men har ingen at snakke med om det. Kun ham og han skal ikke “lide” mere. Skal lige siges at han overhovedet ikke har haft kontakt med ham i løbet af ugen (han har weekendarbejde) så det er toltalt irrationelt, men ikke desto mindre så har jeg de lorte tanker.. Undskyld det lange indlæg

Hej jeg sidder her og læser dine oplæg og ser at du flere gange skriver at de skal miste kontakten til den person som den anden person har haft flirt med over sms,, men jeg sidder så i den sitrision at min samleveske gennem 3 år har skrevet sådanne sms og endda kysset med en anden gad det bare var en anden kvinde som vi ikke kendte så godt og kunne bare slette hende ud af vores liv men det er ikke lige til for i denne her uheldige sitrision er det min egen søster ja min egen lille søster og det er ikke bare en gang de har skrevet sammen men jeg har opdaget det 4 gange sammenlagt i alt har de haft noget kørende i ca 1 år. det var min søster der kom og sagde at de havde kysset hinanden og jeg skreg af hende hvad f… de havde gang i og hun kom med den dummeste undskylding at han gav hende en pc og 500 kr hver gang de skrev de sms sammen og kyssede hinanden…

Hvad gør jeg i denne her sitision jeg kan ikke bare sige til min samleveske at han bare skal slette hendes nr og miste kontakten til hende for de mødes til fødselsdage og familie komsammener.

jeg er så ked af det for mig og min søster plejede at grine sammen og pjatte sammen og så hinanden flere gange om ugen men nu kan jeg ikke holde synet ud af dem når vi er sammen og jeg kan bare ikke klare når man er sammen til familie komsammerener osv jeg har altid en eller anden undskylning for vi ikke kommer men sådan kan jeg jo ikke blive ved med i al evighed…

jeg har snakket med min samleveske om det i starten benægtede han det men da jeg så de sms på min lile søsters tlf fra ham og viste ham det sagde han at han var virkelig ked at det men han viste ikke hvorfor han gjorde det..

undskyld stavefejlende men er lidt ordblind

Tak for dit indlæg.
Jeg skulle lige læse det nogle gange for at forstå din situation.

Og blev lidt forvirret, fordi du kalder din kæreste din samleverske, men så senere skriver "ham"… så jeg er kommet frem til følgende:
Du er en kvinde, der har en mandlig kæreste, og han og din lillesøster har sms-flirtet og kysset.
Og nu er det rigtigt svært for dig at forholde dig til de to, når du ser, eksempelvis til familiefester.
Og du sprøger: hvad skal jeg gøre?
Og mit svar er, fordi din kæreste ikke kan forklare sig ordentligt.

Fyr din kæreste, og behold kontakten til din søster.
Kort og godt.

Husk, at selvrespekt er en gave, man kan åbne hver dag.
Din søster og du har kendt hinanden længe. Hold dog sammen og få ham ud.
Det er dit liv.
Og livet er  for kort og for langt til svig.

Med venlig hilsen
 
Christel sonne Rasmussen

ja men min lille søster bærer jo også en del af skylden hun vidste jo godt hvor meget jeg holder af ham så hun kunne jo bare sige nej..

jeg er gravid i 6 måned så det er ikke bare så nemt at fyre kæresten som du skriver for der er en lille ny på vej.

så jeg skal ikke kun tænke på mig selv men også på den lille.

Ja, historien har mange aspekter.

Det er nødvendigt at tale sammen. Og at du bliver klar over, hvilke følelser du har , og hvad du kan leve med. Nogle vil sige, at en sådan situation strider imod deres leveregle,r og andre vil bruge det, der er sket, til at få justeret og ryddet op i deres kaos.

Kun de enkelte menneske ved, hvad der er bedst for dem, men stol på dig selv og vid, at du skal bruge denne situation til at gøre dig til præmis-leverandør, altså være den, der gør klart, hvad du ønsker og ikke ønsker. For du skal slet ikke gå med frygten for, hvad fremtiden vil bringe du og det lille nye barn fortjener det bedste. Og både din søster og din kæreste må, hvis du ønsker at fortsætte dit samliv, garantere, at noget lignende aldrig sker igen.

Lov dig selv dette.

Med venlig hilsen
Christel sonne Rasmussen

Hej alle !.
Jeg har bragt mig selv og IKKE mindst min trofaste kone i en forfærdelig situation. Jeg har igennem ca. en måned, haft en SMS-flirt med en pige på jobbet. Jeg er så “heldigvis” blevet afsløret af min kone, som, fuldt forståeligt, er DYBT, DYBT ulykkelig over situationen. Jeg er selv utrolig ked af det skete, og fatter først nu, hvor meget jeg har såret hende dybt i sjælen, og ødelagt den tillid, som hun altid har haft til mig. Kunne jeg skrue tiden tilbage, så ville jeg ALDRIG ha` begyndt på den slags “uden-oms” pjat, da jeg jo elsker min kone og selv ville have det MEGET dårligt, hvis jeg havde “taget hende” i SMS-flirt med en fra jobbet. Jeg forbander mig selv langt væk, og fatter egentlig ikke hvorfor, at jeg kunne lade hånt om det fantastiske ægteskab vi har sammen, “bare for lidt lir` SMS”…som jeg tænkte dengang det stod på. Jeg har prøvet mange, mange gange, at forklare min kone, at jeg OVERHOVEDET ingen følelser har/havde overfor den pågældende kollega, men kan selvfølgelig ikke bebrejde min kone det, ihht,. de SMS`er der forligger, at hun er bange for at det har stukket dybere. Men, vi har trods alt fået talt sammen, min kone og jeg, og er blevet enige om, at vi elsker jo hinanden over alt og VIL at vi skal blive sammen. Nu er opgaven for mig, at jeg VIL bevise overfor hende, at jeg er hendes fulde tillid værdig i al fremtid. Kunne det være en idè, at jeg opsøger en terapeaut/psykolog, som kunne bearbejde den, åbenbart manglende selvtillid/bekræftigelse som jeg mangler og fortælle mig, at jeg ikke behøve at få dette fra andre end min dejlige kone. Jeg er absolut ikke selv den “opsøgende type”, men har sikkert haft for let ved at blive “lokket”, når der er een som lægger op til noget. Har altid været en genert og rim. tilbageholdende type igennem livet og syntes at jeg ellers har en god moral, men har åbenbart en MEGET skidt “brist” i karakteren, som jeg for alt i verden vil have rettet op på. Alle svar, negative som positive modtages med kyshånd, da min kone og Jeg, bare SKAL have normalliseret vort ægteskab/forhold igen…Hun er mit liv og jeg vil aldrig miste hende !!..

Er sms”flirt” utroskab” ??

Har siddet og læst indlæg her på siden, og det gælder både min mand og jeg, og vi er blevet enige om at jeg selv skal komme med min trælse oplevelse ang. sms-flirt og genskabelse af tillid.

For kort sid siden ( ca 1 uge) opdagede jeg helt tilfældigt, at min mand havde noget kørene med en kvindelig kollega på hans arbejde.
Han havde en kort periode på 3 dage, haft lånt min mobil, da hans egen var i stykker, efter at havde fået den tilbage, stod jeg i en smøgpause og læste udgående og indkomne sms, og der ser jeg til min rædsel, nogle ret så saftige sms’er, som jeg ved jeg ikke selv har skrevet, først tror jeg det er min mands datter (som også har lånt tlf), men efterhånden kan jeg godt se, at det er det bestemt ikke.
Jeg farer ind til min pc og slår det modtagende nr. op, og opdager til min rædsel, det er en fra samme arbejdsplads som min mand og jeg.
Uden at ville det, ved ikke hvad der skete med mig, går jeg hen til min mand og spørger hvad han egentlig har kørende med ”YY”, ”ingenting, bestemt ingenting” var hans svar, jeg konfrontere ham med de sms’er jeg har fundet og ventede ikke på svar, gik bare, ind på kontoret, pakkede min ting og holdt fri resten af dagen, kørte ud til vandet, tænkte tænkte, men kunne ikke finde en forklaring, var virkelig i chok.
Efter en tid, kørte jeg hjem, min mand var ikke kommet fra job endnu, jeg satte mig i vores havepavillon og anede ikke mine levende råd. Skrev så en sms til kvinden han havde skrevet med, som lød som følger ” Jeg vil gerne havde et 100% ærligt svar fra dig ”YY”, har du nogensinde været sammen med min mand, jeg håber du vil svare ærligt”, der gik en tid før jeg hørte fra hende, hun ringede og det første hun sagde var ” nej vi har bare gode kollegaer”, da jeg så konfronterede hende med sms’erne, blev hun stum og viste ikke hvad hun skulle sige, dog spurgte hun om min mand viste at jeg havde set dem, og det kunne jeg jo kun svare ja til, dertil var hendes svar ”nå jeg må hellere smutte igen”.
Jeg skrev en sms senere på dagen til hende ” dig og min mand aner ikke hvad i har ødelagt inden i mig, hvad siger din egen mand til det ?, han bør vide det, så også han kan tage et valg”, jeg hørte dog ikke fra hende, hvilket jeg nu heller ikke havde regnet med.
Alt dette er sket for ca en uge siden, og min mand og jeg har haft mange samtaler efter dette. Han holder fast i, at de ikke har haft noget rent fysisk med hinanden at gøre, men jeg kan bare se ud fra sms’erne, at tilbudene har været der i mangetal og at de har haft muligheden, da de arbejder på skrift og har fri hver anden formiddag og jeg arbejder fast fra kl. 8 til 16.
Det nager mig helt vildt, at jeg intet har kunne læse på ham, min mand er den meget kærlige type, som tit og ofte har sat blomster ind til mig fra haven, og skrevet små søde beskeder til mig, hvad er det lige der gør at han kan finde på at flirte på den måde som han har ??.
Jeg har det rigtig skidt med tingene, hvilket i sikkert også kan læse mellem linierne, på nogle tidspunkter er jeg vred og andre tidspunkter er jeg den grædende og sønderknuste, og så er jeg også den der tænker… det er mig der er noget galt med… jeg ligger for meget i de ondsvage sms’er….
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op og gøre, men kan mærke at jeg ikke kan klare det alene.

Lidt forhistorie:
Jeg blev skilt for 6 år siden, efter et langvarigt ægteskab, og havde boet alene i knap 2 år inden jeg mødte min nuværende mand, min mand kommer selv fra et langvarigt ægteskab, og havde boet alene i ca ½ år inden vi mødtes. Vi mødtes på Dating.dk, og det var kærlighed ved første møde.
Vi var meget åbne over får hinanden, vi snakker om alt, selv utroskab… han har fortalt han havde været sin tidligere kone utro flere gange, men det ville aldrig ske for os.
Og nu er det jo lige min verden vælder omkuld, når jeg så opdager at han har haft denne ”flirt”, jeg ved nu ikke hvad jeg skal tænke og tro, hvis jeg bare havde mærket den mindste smule på ham, hvis han dog bare havde slettet de forbandede sms’er fra min mobil… ja hvis så meget, men jeg står virkelig og aner ikke hvordan jeg skal finde tilliden igen.
Min mand har selv kommet med forslag om, at få hjælp udefra, han mener det evt. kan ligge i generne, da hans far også har været utro, han har ingen forklaring på sin opførsel, men ved han har det skidt med det… men det der er vigtigt for mig, er at genvinde tilliden til ham, og det kan jeg ikke se hvordan jeg skulle kunne lige nu.

Pyha… ja som i måske nok kan læse imellem linierne, så har jeg en dag hvor jeg er vred, knust, ked af det og virkelig forvirret.
Jeg elsker min mand over alt på jorden og vil ikke miste ham, men vil heller ikke beholde ham for en hver pris.

Tak fordi i gav jer tid til læse mit indlæg, håber jeg får lidt respons, men uanset hvad, så har jeg fået lidt luft.

jeg forstår fuld ud din frustration, det er et kæmpe brud på respekten for sin ægtefælle, det din mand gør. Jeg er i samme båd som dig! Jeg opdagede at der blev brugt lang tid ved PC, og mobil begyndte at følge ham overalt, hvilket ikke var sket tidligere!, og han ændre sig også mentalt, blev mere opfarende, svær at stille tilpas, når kontakten var særlig intenst. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig, og opdagede at det var romantiske smser og mails der gik til en kollega, men desværre konfronterede jeg ham først efter 2 -3 år !, og hans forsvar var at han ikke kunne gøre for, at han var blevet forelsket , hvis skyld var det så !, måske min!. Jeg fortalte at det kunne min sjæl og krop ikke klare mere , og han skulle finde ud ad hvad han ville fremover, jeg fik ikke et svar, men fornemmede at kontakten stoppede. Men desværre holdt det kun 3 mdr. så begyndte kollegaen igen på hans arbejdsplads. Denne gang konfronterede jeg ham med det samme, og han blev meget vred, og sagde , at jeg ikke skulle bestemme, hvem han havde kontakt med og det nu kun var på et kammeratlig/veninde plan!. Men der er flere gange daglig kontakt, jeg kender ingen veninder, som flere gange daglig, er i kontakt med hinanden. Det skal siges, at vi har boet sammen i 35 år.Jeg synes det er svært at have en tredje person på sidelinien i 3 år. Er der nogen der har en kommentar!

hej

Jeg kommer direkte fra min kæreste i Frankrig, som ikke længere er min kæreste. Vi begge er omkrig de 50 år og har været kærester i 6 år.
Jeg er ikke i frankrig hele tiden men er der 5dg/mdr.
For 1½ år siden var vi i Italien sammen for at besøge hans fødeby, hvor der selvfølgelig er mange af hans venner en af dem en pige som han gik sammen med hjem lige for øjnene af mig. Han kom igen den efterfølgende morgen!

Siden den dag har jeg mistet megen kærlighed til ham ? de tanker der stryger gennem hovedet hele tiden!!

Er det nu henne han vil have er han nu sammen med henne, hvad har de lavet , og hvorfor gjorde han det?

Siden da har jeg ikke stolet på ham og har når jeg fik mulighed for det læst hans SMS – beskeder, end af de seneste VAR også til denne pige, det var mens jeg var hos ham, at han sendte en besked til denne pige i Italien “Jeg savner/begære dig”. (ca. 2 mdr. siden)

nu kommer jeg lige fra ham igen – vi tog en tur til italien, han modtog mange SMS og var meget interesseret i disse.

Da vi kom tilbage til frankrig læste jeg igen Hans SMSér (denne gang havde han ikke fået dem Slettet).

Der var godt nok en som blev indledt med “min elskede” – Og tænkte dette kan umilig være en mand der indleder en besked på denne måde – navne i Syden kan godt snyde os skandinavier – jeg noterede mig telefonnummeret.

Senere spurgte om vi skulle gå i seng, men han sagde nej –
Da blev det for meget, og sagde noget i retning af: før var det denne pige i Italien og nu denne Gerald, om det var henne han ville vente på for at gå i seng med – jeg tog mine ting og gik og sagde at jeg ville ringe til henne dagen efter.

7:30 dagen efter ringede jeg, rigtig nok det var hans kæreste gennem nu et års tid. kæresten havde ikke nogen problemer i at jeg også eksisterede jeg var der jo så lidt!

De valgte bare at gå på andre restauranter og barer for der kom min kæreste jo sammen med mig!

Straks efter kørte jeg til ham og konfronterede ham med diise oplysninger, og først her indrømmede at han har en kæreste,

Han har hele tiden sagt at han elskede, og ikke havde nogen anden end mig, hvilket jeg ikke troede på , nok også herfor jeg mistænkte ham og var nysgerig for at læsa hans beskeder- MEN AT HAN HAR/HAVDE EN KÆRESTE I ET ÅR UDEN AT SIGE DET TIL MIG DET FORSTÅR JEG IKKE!!

Jeg er både glad men også ulykkelig over at have fået denne spand vand i hovedet.

hvis jeg ikke havde opdaget det , var det jo bare fortsat som om vi stadig var kærester, hvor lang tid havde han forestillet sig at vi skulle fortsætte sådan?

(han mener at han ikke kunne vælge mellem os to), men nu var hun jo der og ikke mig!

Hans familie vidste ingenting!

Hej
Tak for dit indlæg. Pyha. Sikke en historie.

Min umiddelbare respons er, at du skal lukke døren helt og fuldt til ham nu. For det bliver ikke bedre. Når han har ført dig bag lyset i så lang en periode, så må det stoppe. Og uagtet at han har fortalt og vist, at han indimellem elskede dig, så er det ikke nok. Du har jo en god intuition, for du har fornemmet, at der var noget galt.
Og har derfor bl.a. spurgt og når du ikke fik svar, så gået videre og lsæt sms? er med videre.
Men det er for uværdigt at være nødt til at læse sms?er. i det skjulte. Det er for uværdigt at være tredje hjul i en gig.
Det, der derfor bliver din udfordring nu, er at komme videre i dit eget liv. At tage den tid, du har brug for, til bearbejdning af svigtet og sorgen, og så at holde fast ved din selvrespekt.
Igennem denne relation har du på en lidt hård måde fået lært, at kærlihged ikke skaber et stærkt parforhold alene. Tillid og respekt er ligeså afgørende, og er disse værdier ikke i spil, kan det være lige meget. Så må man videre.

Din ekskæreste har forsøgt at modbevise det gamle ord om, at man ikke både kan læse og have mel i munden.  Det er ikke lykkedes ham. Og det  vil aldrig lykkes for nogen. Sådan er det bare.  Det er hans moral eller mangel på samme, der har påvirket dig.  men lad den ikke blive ved at påvirke dig. Nu kender du til kendsgerningerne, og skal holde fast i, at du ikke vil nøjes med det næstbedste. Og at du var uheldig. Men nu igen har muligheden or at placere dig, hvor heldet kan finde dig.

Stol på dig selv. Og kom styrket igennem den næste periode. Selvom det af og til måske vil føles som en undergang, så husk at det kun er en overgang.

Med venlig hilsen
Christel

hej christel 1000 tak for din kommentar, det har hjulpet utroligt meget .

Selvom det er sk… svært lige i dette øjeblik , jeg føler mig meget alene og selvfølgelig utrolig såret og ked af det, og har svært ved at skimte lyset for enden af tunnelen, og så havde han den frækhed at sende en SMS til mig den anden dag om "hvordan det gik"

Hejsa Christel…

Jeg har lige opdaget for ca 3 uger, ved ikke om det har stået på længere tid, at min kæreste på 42 igennem 2 år, har skrevet med en pige på 18 i alt hemmelighed.
Jeg kunne mærke at der var noget galt, for hver gang jeg gik i seng og efter ca 10-15 min.tid kunne jeg høre at han låste mobilen op. I starte tænkte jeg ikke over det, men efter det gentog sig, synes jeg det var mærkeligt, lå også mærke til at den blev sat på lydløs hver aften.

Efter jeg havde opdaget det og til jeg fik mod til at spørge ham er der gået en uges tid. Jeg spurgte en aften, om han skrev og flirtede med en anden pige i smug, hvor han svarede nej det gjorde han ikke, men jeg stolede ikke på han og det skal lige siges at jeg aldrig nogen sinde har kigge i hans mobil eller MSN´er beskeder før, men jeg var 100% at den var galt, derfor læste jeg hans beskeder både i mobilen og MSN, da han var faldte i søvn samme aften, og har aldrig gjort det siden skal det siges, selvom det frister.
Og ganske rigtig han havde skrevet til en, og det var en jeg godt viste hvem var, men det lød til de ikke har haft fysiske kontakt med hinanden i nu, end på den grillen hvor hun havde arbejdet på, hvor han i ny og næ fik hans frokost sammen med hans ansat.
Men jeg opdagede at han skrev søde, vil du med i byen eller biografen en dag, pas på patter ikke falder ud og mange ting som jeg mente at det var en start på mere en flirt.
Dagen efter kom han og sagde joo han skrev sammen med XX, men havde sagt at han boede sammen med mig, og at hun havde kæreste på, som jeg sagde at hun ikke havde, nå ja så må hun jo lyve, men der var ikke noget imellem dem og jeg ikke skulle gå mere op i det, og han havde ret til at skrive med hvem som helst uden jeg skulle blande mig og det han måske også ret i, men jeg spurgte hvorfor han ikke skrev med hende offenligt, når jeg var til stede. og derefter fortalte jeg ham at jeg havde læst i hans mobil og MSN og fortalte hvad der stod ang. bio/bytur og selvfølgelig blev han sur at jeg havde læst hans beskeder, men det eneste svar fra ham var, det er kun for sjov det han skrev og det kunne han ikke finde på, for hun var kun 18 år og bla bla. og det ikke var ikke kunne være det grundlag til at hvis jeg gik fra ham. Men jeg mener ikke at man bare skriver sådanne noget for sjov omkring sådanne noget eller er det bare mig der er forkert på den.

Men nå efter den omgang og jeg lagde det lidt til siden, for at se om ham havde fået dårlig samvigtighed og begynde at skrive til hende mens jeg var i nærheden, hvis han ikke mente der var noget ,og jeg har jo hellere ikke imod han skriver til hende, hvis han havde været ærlig og åbnet omkring fra starten.
Men nej, (det skal lige sige at han er begyndt at slukke for hans computer enten helt eller bare for skærmen, samt min comp står ved siden af hans). Jeg spurgte ham efter en uges tid, om han skrev med hende i nu og det eneste han sagde, at hun havde skrevet til han en til to gange og det var at hun var ved at tage kørekort og at hun var flyttet hjemmefra og jeg skulle ikke begynde igen med det pjat, for han havde jo sagt at der intet var noget.
Lidt efter igen, da jeg ville rydde op på bordet, kunne jeg se en flyvende brev på skærmen og da jeg kom til at skubbe til hans mus, forsvandt brevet og kunne se på nedeste linie at det var fra XX, men læste ikke det. Jeg fortalte min kæreste hvad jeg kommet til og spurgte om jeg er kommet til at slette eller ødelægge noget, uden at fortælle ham at jeg havde set XX navnet. Han blev pisse gal og spurgte om jeg udspionerede ham og at han kunne se at jeg havde kigge på hans computer førhen og det sagde jeg ikke havde og du kan tro jeg var ked af det, og det har jeg hellere ikke. Efter alt det her,har jeg ikke turde at være ved bordet og gå rundt med angst om jeg bliver anklaget igen.
Og da han er selvstædig, kan jeg ikke holde øje med om han ikke besøger hende, mens jeg er på arbejde eller i skole.

Hvad skal gøre, jeg har mest lyst at ringe til XX og høre hendes mening, da jeg ved at han ikke vil snakke mere om det. Kan jeg tillade mig det, og jeg kunne evetuelt for ro i sjælen igen.

Ellers går det stille og rolig med vores forhold.

Hej

Som så mange gange før vil jeg gerne knytte nogle kommentarer til indlæg her på bloggen.

Når man opdager, at ens partner har haft gang i sms og computer, og man har læst beskeder igennem og konfronteret partneren, sker der som regel et af tre.

1. Partneren bliver sur, vred, påberåber sig sin ret til at skrive med hvem, han vil og får én til at føle sig som en person, der har gjort noget forkert. Partneren fokuserer på, at den anden kontrollerer, og det er det, der bliver et tema.
2. Partneren angrer. Bliver ked af det. Undskylder. Og indser, at det kunne være en grund til at miste parforholdet. Indstiller sig på at bygge tilliden op og stopper den megen kommunikation med 3. part.
3. Partneren ignorerer det og siger, at det ikke betød noget og vil ikke snakke om det.

Set fra min vinkel er "løsning 1" et udtryk for dårlig samvittighed, men afspejler desværre, at der er en uheldig magtbalance i forholdet. At partneren har mere magt og dominans end godt er, i forhold til den krænkede part, og man vil sjældent komme helt til bunds i denne tillids-konflikt. Derfor må den part, der føler sig svigtet, afgøre med sig selv, om der er noget at bygge videre på. Og om man i sig selv føler, at man har så mange varme følelser for hinanden, at man kan leve med, at det er sket.

"model 2" er den model, der skaber bedst grobund for dialog og bevidst fokus på at hele såret og rede parforholdet.
Fordi personen, der har haft "flirtet" med tredje part, her selv tager ansvar for sine handlinger og ikke bebrejder den anden.  For jeg mener, at det er af gørende, at der fokuseres på at tilliden skal bygges op igen.

3. løsningsmodel holder ikke. Og vil gøre, at parforholdet med tiden – hvis det da fortsætter – vil blive en kolos på lerfødder.

Man skal virkeligt tænke sig om og virkeligt mærke efter, h vad det er, man ønsker i en sådan situation. Min erfaring er, at hvis ens partner som har været vel meget i kontakt med mange andre mv., ikke har dårlig samvittighed og ikke tager ved lære, og ej heller mærker en konsekvens, ja så er vejen til mistillid og uro, grundlagt.

Om man selv føler, at man har andel i ,at det sker, er naturligvis et godt spørgsmål.
Og jo, vi kan jo sagtens påvirke hinanden, det sker konstant i parforholdene. Man må blot gøre sig klart, at man ikke har ansvar for, hvad ens partner gør eller ikke gør det har partneren helt selv.
Hvis man synes, at man har været en dårlig kæreste, kan man formentligt forstå og dermed kanske acceptere, at der har været flirt mv. stadig er det dog væsentligt ikke at tage skylden eller ansvaret for det. Men at lade partneren finde ud af, hvordan han (eller hun) vil rydde op i det.

Mit budskab er: stol på dig selv, og vid at tillid og respekt er lige så vigtigt som at der er kærlighed.

Hilsen
Christel

Hejsa Christel!!

Tak for din kommentar, det har hjulpet mig til at finde den rette vej.
Jeg har fortalt min kæreste, at jeg havde skrevet min historie til dig, og han sagde, at han elskede mig og pigerne, så hvis det hjalp mig med at komme videre, var det helt okey (han så lidt chokket/trist ud), men han påmindede mig om, at jeg stadigvæk ikke skulle bekymre mig om XX, for der var intet.
Har også påmindte ham om, at det ville tag sin tid at finde tilliden til ham igen og jeg ikke troede 100% på ham. Han sagde det måtte han så leve med, men håbede på ikke at miste mig.
Jeg elsker ham, og han støtter pigerne meget, da de er skilsmissebørn, samt vores forhold køre godt som en familie, så jeg vil give mig tid til at falde til ro og se tiden an. Jeg vil stadig være på jagt, indtil jeg er 100% på, at han taler sandt. Men der kommer en dag, hvor jeg spørger, om vi ikke skal besøge XX, da jeg også kender hende, ja så for vi at se hvad der sker. Der plejer nemlig ikke være noget, når jeg spørger om vi ikke skal besøg nogle hans nye venner, som han møder igennem hans arbejde.
Jeg håber, at det været en lærestreg for ham, og det ville ikke være godt for hans firma og hans familie, hvis de viste besked.

Men som min veninde siger i disse situationer:
What doesn´t kill you… makes you stronger

Pyh, jeg får det helt dårligt, når jeg læser om alt det vi må igennem…
Min historie med utroskab!
Jeg har været sammen med min kæreste i 12 år, har ingen børn. For 3 måneder siden fandt jeg ud af at han havde en affære med en af hans kunder. De sms’ede og skrev på facebook. Det var en meget intens affære med dage hvor der blev sendt sms’er hvert andet minut. De havde også mødtes en gang til frokost. Dette kom som chok for mig – jeg havde aldrig forstillet mig, at han kunne finde på det. Der var tanker, som tænk at han sms’ede inde fra vores seng osv. Han lovede at stoppe kontakten med hende. Senere skulle det vise sig, at han stadig havde kontakt med hende 5 gange havde de kontakt inden han skrev en mail til hende om, at det var slut. Jeg ved ikke, om de har haft kontakt siden. I sorg-processen fortalte han mig, at han aldrig havde gjort sådan noget før, at han ikke ville have sex med hende, at jeg sagtens kunne stole på ham osv. Vi begyndte i par-terapi dette var begges ønske. Jeg havde kun at sige, at jeg ikke gad bruge så mange penge på det, hvis han havde flere hemmeligheder. Og det havde han…. Har nu for en mdr. siden fundet ud af at han gennem 1,5 år har haft en meget intens seksuel affære med sin bedste veninde. Stort set hver morgen er han kørt ind til hende med rundstykker og for at få sex. Eftermiddagen kørte han hen på hendes arbejde for at drikke kaffe med hende. Dette har stået på i 1,5 år. Jeg blev rasende og virkelig ked af det. Hele min verden var inden for 2 måneder brudt sammen op til flere gange. Sov og spise ikke i en uge osv. Jeg tror, mange af jer der læser dette kender til det, med at gå hele følelsesregisteret igennem dag ud og dag ind. Hovedet er ved at sprænges af spørgsmål: hvordan kunne han gøre det? Hvorfor fik han ikke dårlig samvittighed? Hvordan kunne han finde på at dyrke sex i vores sex? Vil han kunne stoppe med at lyve dag ud og dag ind? Hvordan kunne han skrive til hende, at han savnede hende, mens vi var på ferie?
3 uger efter at det var blevet opdaget var han på kursus i Schweiz, hvor han en eftermiddag mailede sammen med en at de kvindelige arrangører af kurset. Dette fandt jeg ud af med det samme og ringede til ham. Han sagde, at han godt vidste at det var forkert, men at det kun var for at være høflig overfor hende osv.
Vi har, efter at have gravet meget dybe grøfter, besluttet os for, at det er svært at undvære hinanden. Han er begyndt hos en kognitiv psykolog og jeg går også hos en psykolog. Han har sagt, at han gerne vil med i parterapi igen i næste uge. Men jeg er bare så meget i tvivl om dette forhold kan holde til det? Jeg er i tvivl om han er ”færdig” med at skabe kontakt med fremmede damer? Jeg er i tvivl om der kan skabes tillid igen? Osv Jeg ville super gerne, at vi kunne blive sammen, men ikke for enhver pris. Jeg er usikker på ham, jeg er usikker på hvem han er osv. Vil han og kan han stoppe med at være ”høflig” overfor andre damer?

Min/vores historie er selvfølgelig meget mere end der står beskrevet her. Dette er lige hvad jeg orker at skrive i dag.

Ps. fantastisk hjemmeside. Virkelig brugbart!! tak

Hej Stine

DROP HAM !!!! Han skider jo på dig – han opsøger selv sine “kærester/elskerinder” uden om dig, det er jo en sport for ham.

Han har aldrig gjort det før siger han, samtidig med at have dyrket en anden i 1,5 år, i begynder i parterapi o.s.v – han fortsætter stadig med sine små games!

Måske har han bedraget dig gennem de sidste 12år!

Tænk på dit selvværd, er du ikke al for god til ham!

Har du det lige som jeg, (mit indlæg :susanne d. 15 oktober)
Jeg kom lynhurtig til den konklusion: Det er jeg al for værdig til,
jeg er en moden kvinde og vil ikke behandles sådan,
han skal ikke have den fornøjelse at nyde godt af mit selvskab,
og al den kærlighed han ellers kunne have fået, DET ER HAN SIMPELTHEN ikke værd.

Mit råd til dig er, DROP HAM og det kan ikke gå hurtigt nok.

Han har dig så tæt på hver dag! det her vil han fortsætte med, det er ikke dig der er noget galt med, men ham.

DROP HAM!

Susanne du ved ikke hvad du sætter i gang. du gætter og sætter andres forhold på spil ved at kommentere og spille amatør psykolog.

du sætter tanker i gang, i en hjerne, som i forvejen kører på højtryk.
Jeg har været utro. det er er jeg flov over.
Jeg er IKKE en player, og som andre utro mænd/ damer har jeg “selvfølgelig” glemt mit utroskab, og ønsker at komme videre. og jeg er kommet over det for længe siden.

At min kæreste også har været mig utro gør vildt ondt at tænke over, og jeg sidestiller det med min affære, selvom det slet ikke er berrettiget.
jeg er klar over hvad jeg har gjort, jeg er sikker på at det ikke sker igen fra min side.
Vi er 2 gange siden hun fandt ud af det, officielt gået fra hinanden, men når der skulle købes flyttekasser, blev vi klar over, at vi ikke kunne undvære hinanden.
Derfor vil jeg bede dig om at lade en proffesionel overtage, og lade Stine og psykologen om at træffe de afgørelser, der gør VI kan komme videre sammen.

Jeg har også lige opdaget min mands bedrageri med sex-sms’er og chat mm. Jeg stoler ikke længere på ham, han har gjort det flere gange før og vil sikkert gøre det igen. Jeg er gravid og vi har en datter sammen på 4 år, hvilket gør tingene en smule mere indviklet. Jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil blive sammen med ham for børnenes skyld, og at jeg er stærk nok til at være alene, men er i tvivl om hvor dette ender. Jeg elsker ham, eller en del af ham, mens jeg afskyr de affærer han har hang til. Jeg er fuld af sorg, og går jeg fra ham vil jeg også miste min store kærlighed. Eller det jeg troede var min fremtid, min familie og den kærlighed vi har. Han har manipuleret mig til at tro, at det var mig som var blevet paranoid og fyldt mig med løgne, benægtet og modbeskyldt. Jeg er enormt langt nede og ved at det kommer til at tage tid at blive afklaret med alle tankerne og følelserne. Det har været rigtig fint for mig at læse de øvrige indlæg, tak.

Hej Matilde
Tak for dit indlæg.

Det er godt at læse, at du har din selvrespekt og din værdighed i behold. Og ekstra flot og stærkt, netop nu hvor du venter dig.
Som det tit siges, blvier man budt det, man byder sig selv. Og jeg kan læse din styrke, og at du ikke vil byde dig selv sådanne handlinger og en tilværelse uden tillid og respekt.

Det må aldrig være børn alene, der holder et par sammen. Det er et ubevidst alt for stort pres at lægge på børn. Og ikke forbilledligt.
Tiden foran dig bliver ikke nødvendigvis så svær. Jeg forstår godt, at det naturligvis er en proces at sige farvel til en kærlihged, der har været stor. Men når man så , som du, siger goddag til kærligheden til sig selv og det værdige liv, går man videre som en vinder.

Stol på dig selv. Og pøj pøj med alt, som nu kommer.

God jul til dig og dine kære.

Hilsen
Christel

Det som holder mig sammen med min mand er kærlighed. Vi har dannet par længe inden vi fik barn, og vi har en stor sammenholdskraft på trods af div kriser vi har været igennem. Så min plan er indtil videre at se tiden an, om jeg overhovedet kan få tillid til ham igen. Og hvis han kan vinde min tillid tilbage, vil jeg overveje om vi har en fremtid sammen som par. Han er tydeligvis slået helt ud af den og chokeret over sig selv og udsigten til at familien splittes, velkommen til virkeligheden, siger jeg. Jeg forholder mig noget afventende mht at lave det næste træk, da jeg vil se initiativ fra hans side til at løse dette i fællesskab. Men med hensyn til værdighed er jeg i tvivl om jeg oplever det som uværdigt at tilgive. Jeg synes godt at man i erkendelsen af at mennesker begår fejl, kan beholde sin selvrespekt og værdighed selvom den anden part har gjort noget helt forkert og haft en sårende adfærd. Man må virkelig føle efter inde i sig selv og det er hvad jeg er i gang med…

Til Stines ?????????????
Hvad bilder du dig ind??? Du svarer i Stine, din kærestes navn. Tør du ikke stå frem som en mand? Hvilken kvinde vil du have? Du har haft din kæreste Stine, men du vil have mange andre. Vil du have at Stine skal leve med usikkerheden omkring din troskab? En ting er at være et gennemført røvhul der bruger kærester/kvinder efter for godt befindende, en anden ting er at være forelsket og tro over for sin kæreste. Jeg har prøvet begge dele og vil under ingen omstændigheder prøve det igen. Jeg har nu en dyb kærlighed som jeg ALDRIG kunne tænke at være utro, hverken fysisk eller i tanken. Du er et gennemført røvhul, men det er dit liv.
Hilsen Susannes mandelige ven og en gang kærste.

Hej.

Jeg skriver lige for at tjekke om denne debat/side stadig kører og er aktiv.

Det er oppe og kører – spørgsmål besvares.

Hej Cristel,

Jeg er ikke den jaloux type, og min kæreste har altid haft al den frihed han havde behov for.
I starten af 2008 blev jeg gravid, og min første tanke var en abort. Jeg har altid sagt at børn ikke er mig, men efter scanningen kom jeg meget i tvivl, og det endte med at jeg besluttede mig for at beholde barnet, og det lykkedes mig også at overbevise min kæreste.
Det viste sig siden hen at barnet havde Down syndrom, og jeg fik en abort, men jeg blev gravid igen i løbet af 3-4 måneder, og denne gang var det en sund pige.
Vi fik vores pige og i dag er hun 1 år gammel.
MEN, jeg har lige opdaget at min kæreste igennem 7½ år har haft en affære i hvert fald igennem 1½ år.
Vi var til bryllup i weekenden, og der mødte vi en af hans gamle kollegaer – Camilla. Hun var også inviteret, og hun var der sammen med hendes forlovede.
Jeg sad ved samme bord som hendes forlovede, og vi sad og hyggede og talte fint sammen.
Der var nogle små ting igennem hele aftenen, men jeg blev ved med at slå det lidt hen. Jeg tilbød hende sågar cigaretter, da de ikke havde fået nok med.
Jeg sagde også til min kæreste, at jeg syntes de var et meget flinkt par, hvorpå han stillede sig op og sagde at han ikke kunne forstå at hun ville giftes med ham, da han åbenbart havde nogle voldelige tendenser, han havde aldrig lagt en hånd på hende eller hendes datter, men han havde hamret hånden ind i væggen meget tæt på hendes hoved.
Min kæreste var også ude og danse med hende.
Mandag aften ville min kæreste ud og tage billeder, men han havde glemt den ene af hans mobiler.
Den startede med en alarm kl. 20.00, for der skal han tage nogle blodtrykspiller.
Jeg stod og fumlede med hans mobil i den ene hånd, for jeg stod med vores datter på den anden arm, og meget pudsigt var jeg inde på hans sms’er.
Tidligere i vores forhold sendte jeg ham en del sms’er, der ikke børnelæsning, og af en eller anden grund, begyndte jeg at bladre igennem hans sms’er. En af grundene var også for at se om han havde gemt dem.
Inde i gemte beskeder finder jeg en del sms’er, men afsenderen var ikke mig.
Det var fra Camilla, hans tidligere kollega.
Sms’erne var mildest talt chokerende. De startede d.02-02-08 og de var bestem heller ikke for børn.
Så forholdet var allerede begyndt på daværende tidspunkt.
Det jeg ikke kan forstå, at vi lige havde været på ferie i USA, hvor vi havde haft en super ferie, og det var også omkring dette tidspunkt jeg blev gravid første gang.
Han accepterede også til slut at jeg var gravid og ville beholde barnet, alt imens han havde den affære.
Affæren stoppede først i 2009. Den sidste sms han havde gemt var i slutningen af marts i 2009 og ud fra den, lyder det bestemt ikke til at affæren stoppede på det tidspunkt.
Jeg fødte i midten af juli 2009.
Mit problem er, at jeg er selvstændig og mit firma går ekstremt dårligt p.t. på grund af finanskrisen.
Det vil sige at hvis jeg sparker ham ud nu, har jeg faktisk ikke nogen indkomst, og jeg ville ikke kunne få noget fra kommunen, da jeg har en andelslejlighed.
Mit andet store problem er at han er en rigtig god far for vores datter. Jeg kan ikke overskue at skulle tage hendes far fra hende.
Jeg har også brudt en af mine egne gyldne regler, der hedder; man læser ikke andres sms’er. Den regel holder jeg meget stærkt på, og det ved han.
HVAD GØR JEG NU!!!!!

Hej Susi
Tak for dit indlæg.
Her kan man da virkeligt tale om dilemmaer….
Jeg læser, at du for din egen selvrespekts skyld, gerne vil sparke ham ud. Men at du rent økonomisk og familiært ikke kan overskue det lige nu.
Du er i en situation, hvor du i den kommende tid, virkeligt skal afveje, hvad du kan leve med.
Kan du leve med at blive i fohroldet ?
Kan du leve med at blive i fohroldet, hvis kortene ikke kommer på bordet ?
Lidt generelt siger man, at mennesker d er er utro, som lader “beviser ligge og flyde “, dvs. gemmer sms-beskeder, mails,kvittteringer mv, gør det, fordi de ubevidst gerne vil afsløres, da den dårlige samvittighed tynger dem på et plan..

For dig er det et spørgsmål om værdier.
Hvad betyder værdier som åbenhed og ærlighed?
Hvad betyder troskab for dig ?
Hvad gør dig glad – og tryg ??

Der er altid mindst en løsning, man har overset. Jeg er sikker på, at der vil være mange løsninger for dig.
Uanset hvad vil jeg anbefale dig at konfrontere ham med, at du har læst beskederne ? og få klarhed over, hvad der sker og ikke sker…..
Og så tage den derfra.

Venlig hilsen
Christel