Mistet et barn
Christel | 15. november 2007 15. november 2007 - 11:19En af de historier, der har gjort mest indtryk på mig i mit liv, er følgende.
En kvinde havde mistet sit eneste barn. Hendes sorg var endeløs. Hun var ved at miste troen på, at hun kunne blive glad og føle sig levende igen, og hun gik til en klog mand.
Han lyttede til hendes historie. Og spurgte om, hvordan barnet havde været. Så kvinden igen kunne huske sit barn fra dengang, hvor det levede.
Hun græd meget, usandsynligt meget, og da hun var faldet lidt til ro, gav manden hende en læderpose.
Og sagde:
- Gå til landsbyen. Og bank på hver eneste dør. I de huse, hvor der bor nogen, der ikke har mistet, da lægger du en lille sten i læderposen.
Når du har banket på alle byens døre og spurgt alle, om de har mistet. Og har lagt sten i posen hver gang, du har mødt en, der ikke har mistet, så kom tilbage.
Kvinden var lidt forvirret over udfordringen, men tog den op.
Efter et stykke tid kom hun tilbage.
Hun var stadig meget ked af det. Men hun græd ikke.
Kvinden og manden satte sig, og hun tog læderposen frem.
Og hun sagde: "til min egen overraskelse er læderposen tom. For alle har mistet. Det troede jeg ikke. Jeg fandt endog ud af, at mange andre end mig har mistet et barn, ja nogle havde endda mistet flere børn.
Og hun sagde "jeg forstår ikke hvordan, men jeg har fået det bedre. Jeg savner stadig min datter, men jeg har fået lyst til at leve igen.
Man behøver ikke at have mistet et barn, for at forstå denne historie.
Alle har vi tab.
Og mange gange forstår vi først senere, hvad vi har vundet via at have mistet.
2 svar til “Mistet et barn”
Kære Christel
Det er en fantastisk historie! Jeg har kun et barn, og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg på nogen måde ville kunne overleve – hverken fysisk eller psykisk – hvis hun blev taget fra mig af Døden…
Faktisk læste jeg historien første gang i en bog om buddhisme. I den bog er det selveste Buddha, som kvinden kommer til. Hun beder ham om at genoplive sit døde barn. Buddha svarer hende, at det skal han gøre, hun skal bare skaffe ham en skål sennepsfrø. Blot skal frøene stamme fra et hjem, som ikke har oplevet at miste nogen til Døden.
Kvinden går fra dør til dør, sennepsfrø er der nok af, men ingen af hjemmene hun besøger, kan sige sig fri for at have mistet. Og hvert sted får hun beretningen om, hvad de har mistet – og oplever deres sorg.
Hun vender tomhændet tilbage til Buddha, men har på det tidspunkt ikke længere behov for, at han skal genoplive hendes døde barn…
Kærlig hilsen
Vibeke
Hej
Mange mange tak for din fine historie. Jeg tror, at min version må være en viderefortælling af netop historien, som du referer til. Så endnu en gang:
Tak for den.
Med venlig hilsen
Christel sonne Rasmussen
Vil du kommentere?
Du må være inloggad for at skrive en kommentar.