Man ved det ikke, før man står i det

 | 30. juli 2008 30. juli 2008 - 09:33

Et af de udsagn, jeg hyppigst møder, når jeg har parterapi hvor temaet er utroskab, er at den krænkede part siger:

  • "Jeg forstår ikke mig selv. For jeg har altid haft det princip, at jeg ikke ville leve i et forhold med utroskab".

Men nu hvor det er sket, er jeg ikke så sikker på, at det skal være forbi".

Jeg tror, at de allerfleste mennesker har nogle principper indenfor forskellige livsområder.

Principper som:

  • Jeg vil ikke arbejde et sted, hvor chefen er tyrannisk.
  • Jeg vil ikke leve i et voldeligt forhold
  • Man må ikke slå sine børn
  • Man skal ikke finde sig i svindel, løgn og bedrag
  • Man skal svare enhver sit

for nogle mennesker er principperne meget konkrete, og andre principper kan være mere værdibaserede. Der er eksempler på begge slags principper i sekvensen ovenfor.
Principper skabes af både erfaringer og overbevisninger.  Mange gange har vi "adopteret" principper fra forældre, venner, lovgivning mv.

Men som udtalelsen ovenfor beskriver, så har mange oplevet, at man ikke ved det, før man står i det.
For når et princip udfordres, – og i denne tekst er det princippet "jeg vil ikke leve i et parforhold, hvis min partner er mig utro", så opstår der to dilemmaer.
Eller rettere : mindst to.
Man må indeni sig selv afklare og mærke efter, om man nu er i stand til at revidere sit princip.
Og : man må også mærke efter og afveje, om man kan leve med/tilgive, at ens partner har været med til at bringe én i en sådan situation.

Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad man skal gøre.
Nogle har brug for at holde fast i det gamle princip. Og andre ser,at tiden er kommet til at revidere.

Jeg mener, at det for mange par kan lade sig gøre at komme styrkede igennem, selvom der har været utroskab.  Under den forudsætning, at parterne bevidst gør sig klart, at noget skal forbedres, og at der fremover skal være kontinuerligt fokus på ærlighed, forudsigelighed og at "gøre alt småt stort". Men opstår der igen utroskab,  – og igen og igen, så må man tage konsekvensen af det og forlade forholdet.

Jeg tror, at principper eller bæredygtige grundholdninger har mening og er betydningsfulde for os som mennesker.
Vi må have noget at tro på, og vi må vide med os selv, hvad vi står for.
Jeg anbefaler, at man skriver sine principper ned, og omformulerer dem, som indeholder negation, til konstruktive principper, som:

  • Jeg vil arbejde et sted, hvor jeg giver og modtager respekt og anerkendelse
  • Jeg vil leve i et forhold, hvor ærlighed og åbenhed, glæde og tillid er dele af hverdagen
  • Jeg vil være kærlig og ordentligt over for mine børn. Og vil sætte grænser på sunde måder.
  • Jeg vil stå inde for det, jeg gør og dermed forvente det samme af min partner.
     

Min holdning om parforhold og utroskab
En gang kan man klare, men hvis mønsteret ikke stoppes fuldstændigt, begynder både al sund fornuft og bærende tillid at forsvinde. Og det vil være ret atypisk, hvis nogen formår at skabe et værdigt og blomstrende forhold på en sådan forudsætning.

Har du kommentarer til dette
Lille indlæg, skrevet en morgen i 2008, er du velkommen til at kommentere via webloggen.

Et svar til “Man ved det ikke, før man står i det”

katja skriv en kommentar aktiv 2. januar 2009

De er godt sagt. Min princip var at jeg vil ikke forsete hvis jeg bliver udsat for utroskab.
Nu vil jeg ikke hvad jeg har. Efter 26 år ægteskab var min mand utro og jeg tro at jeg har ikke nogen principper og at jeg er værste meniskaer i verden.
Vil sig at jeg har mistet mig selv.

Vil du kommentere?

Du må være inloggad for at skrive en kommentar.

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.