Der er mange, der spørger mig, om jeg kan garantere et udbytte af mine behandlinger. Mennesker, der ønsker en garanti på forhånd, at deres angst forsvinder, eller at deres selvværd højnes, eller at deres parforhold bliver lykkeligt.
Garantier er jo noget særpræget noget. Jeg kan garantere, at jeg gør alt, hvad jeg kan og giver de redskaber og vinkler, der vil kunne løfte personen. Og gør det så klart, at det jo er personen selv, der skal benytte sig af redskaberne og gå vejen.
Jeg har tit tænkt på, om et menneske, når det har haft brækket benet, og gipsen atter er kommet af, spørger lægen.
- "Kan du garantere mig, at benet ikke brækker igen?".
Jeg tror, at det er vigtigt, at vi som levende mennesker giver os selv den garanti, at vi vil tage vores liv alvorligt, og at vi vil gøre det bedste, vi kan for at håndtere de "dæmoner", eller snarere, tage hånd om de skygger, vi har og mærker i vores liv.
Sådan tænker jeg om garanti.
Hav en fortsat god dag
Hilsen Christel
GHTime Code(s): nc nc nc
Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »
Ingen svar til “Kan du garantere mig, at benet ikke brækker igen?”
Vil du kommentere?
Du må være inloggad for at skrive en kommentar.