Julens sorger og glæder
Christel | 19. december 2006 19. december 2006 - 10:12Så er det ved at være jul igen.
Det kommer ikke bag på nogen.
Det kommer heller ikke bag på mig, at det desværre betyder, at der er kriser i gang.
Netop når nu julen er hjerternes fest, mærker de, der ikke har hjerteligheden eller kærligheden i deres liv, det ekstra meget i denne tid.
Og julefrokosterne har ikke gjort det nemmere.
Igen i år er der mange mails fra par, hvor den ene eller anden part opfører sig umoralsk til julefrokosterne.
Så det er min oplevelse, at ikke alle går glade og lettede ind til højtiden, der kommer.
Min opfordring er derfor, at man tænker og forholder sig til, at hvad man kan acceptere at gå glip af.
For i det her individualistiske samfund, hvor mange åbenbart går og tror, at man bare skal gøre, hvad man har lyst til, ligger der jo en udfordring. Fordi vi, selvom vi er individuelle, også lever i sociale systemer. Og derfor må gøre os klart, hvilken indvirkning, som det, vi går og ikke går, har på dem, som betyder noget for os.
Kunsten i samfundet må være, at vi kan have lyst til noget, uden nødvendigvis at skulle reagere det ud.
For mig er det ok, at man kan blive fascineret af en kollega eller lignende, men jeg tænker tit over, hvad det er, der går, at den enkelte ikke kan bruge denne fascination til at være mere energisk der, hvor det virkeligt har betydning, når alt kommer til alt.
Ethvert menneske må afveje i sig selv, hvordan egoet og sjælen kan mødes. For den, man skal leve længst med, er sig selv. Og den, man hver dag må se i øjnene er sig selv.
Så spørgsmålet, som jeg har skrevet på denne weblog, blæser stadig i vinden.
Gør dig klart, hvad du ikke vil leve uden.
- Og lev det!
God jul til alle herfra
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere på siden: Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc
5 svar til “Julens sorger og glæder”
Du har så eivgt ret i at julefrokoster nogle gange, er gift for parforholdet/ægteskabet. Sidder selv som part, hvor hustruen har sagt stop. og sansynligvis ønsker skilsmisse i starten af næste år
.
Alt dette fordi hun har været til julefrokost og sansynligvis har fundet en anden. Hun havde for julefredens skyld ikke ønsket at sige noget før efter nytår, men hendes ændrede adfærd gjodre at emnet kom på bordet alligevel.
Så nu sidder jeg her og venter på at blive dolket engang i det nye år. For selvom hun siger at hun ikke har taget beslutningen endnu, er hun ikke indstillet på at vi fåer hjælp udefra.
Julefrokosten ender sikkert som agument for at få læsset mig ud af hendes liv. Den er jo bare det der har fået bæret til at flyde over.
Det skal bemærkes at vi har en dreng på næsten 5 år, som mit hjerte vil græde indtil han kan stå på egne ben med sår på sjælen. (Er selv skilsmissebarn)
Jeg har skrevet skrevet et "generelt" svar – Mange er i en ligende situation som den du beskriver:
- At sige undskyld skaber tillid
[...] Når jeg har kaldt dette dokument "vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket", skyldes det, at jeg inden for det sidste døgn har fået 10 mails fra forskellige mennesker, der har beskrevet, at de nu blot hver især sidder og frygter, at deres partner vil ophæve deres familie, når det bliver januar igen. Også her på webloggen har en person direkte givet udtryk for, at han frygter, at hans kæreste går fra ham og deres barn. Både i mine parterapeutiske konsultationer og i mine egne anskuelser giver jeg ofte udtryk for, at man ikke skal sætte sig selv i en offerrolle. Og jeg har det sådan. At hvis man som menneske frygter, at ens kæreste/samlever har været sammen med en anden, har jeg et enkelt og meget klart råd, der flytter perspektivet fra offerrollen til en mere styrket position. [...]
[...] Julefrokoster er Julens sorger og glæder [...]
[...] Mange udtaler, også efter et års troskab og overholdte løfter, at der stadig kan komme glimt, hvor man ikke er sikker på, om man kan stole på partneren. Dette er ikke skrevet for at forskrække nogen. Det er skrevet for at fortælle om den virkelighed, som mange har, når utroskab er kommet frem i lyset. Og det er skrevet for at understrege, at alting har en pris. [...]
Vil du kommentere?
Du må være inloggad for at skrive en kommentar.