Hypnose
Som jeg også har omtalt på min hjemmeside, er hypnose et fantastisk redskab, der anvendt I terapeutisk regi kan bruges til løsning og håndtering af mange konflikter.
Netop i aftes bemærkede jeg, at der i løbet af april og maj måned er en udsendelsesrække på en af Tv-kanalerne; en udsendelsesrække, der kommer til at omhandle, hvad hypnose er og hvad det kan bruges til.
I min praksis anvender jeg dagligt hypnose. Både den dybe trance-hypnose, bl.a. til bearbejdning og justering af bl.a. jalousi, vægtkontrol, angstsymptomer, minimering af depression, modløshed og stress, – blot for at nogle af de mange områder, som hypnose er velegnet til.
Heldigvis er der mange dygtige udøvere i branchen. Og jeg vil lige benytte lejligheden her til at omtale nogle af mine kolleger i branchen, der også udøver hypnose, og som også har stor succes med deres behandlinger.
Jeg har selv anvendt hypnose i over 10 år, og har med tiden udover den dybe trancehypnose også lært at anvende det hypnotiske sprog, som gør, at man selv i en almindelig samtale, udvikler sindets evne til at finde og skabe og opretholde løsninger og ressourcefyldte tilstande. Som jeg flere gange har nævnt tidligere, mener jeg, at underbevidstheden altid står på spring for at genåbne de veje til vores dagsbevidste tilstand, der sikrer os gode følelser og løsninger på vores problemer.
For mig er det naturligvis vigtigt, at hypnose anvendes med både moralsk og etisk forståelse. At man ikke blot anvender hypnose for enhver pris, for sindet er ikke en maskine, der bare skal have fjernet noget for at man laver et liv uden problemer eller ansvar. Hypnose, mener jeg, skal anvendes således, at man som ansvarligt menneske tager hånd om det, man møder, og at man samtidig godt må føle sig ressourcefyldt og styrket imens. Derfor er det altid vigtigt, at man før en hypnosebehandling arbejder med målsætning, sådan at det er klienten, der gør sig klart, hvad det er, som han/hun ønsker sig mere af, og så det ikke blot bliver en behandling, hvor noget skal fjernes. Sindet fungerer sådan, at vi ikke blot kan fjerne uden at noget bedre og mere hensigtsmæssigt sættes i stedet, og det mener jeg er den fornemste opgave, når man arbejder med hypnose.
Så hvis du er et menneske, der har brug for hypnose, eller har overvejet det, kan du jo læse mere på min hovedside om "hypnose" eller på nogle af mine kollegers sider der omtales under kategorien "hypnose", for det er inspirerende og tankevækkende læsning.
På forum der er oprettet i 2009 under foraet Hypnose kan du læse om hvad andre skriver og mener.
God fornøjelse
Christel

Ingen svar til “Hypnose”