Jeg taler tit med mennesker, der har været til inspirerende foredrag.

Jeg kom i aftes i den forbindelse til at tænke på følgende.

En ung mand havde været til foredrag om stress. Hvor 3 stresskonsulenter fortalte om, hvad der skaber stress, hvordan stress kan udvikle sig og også fortalte om nogle af de undersøgelser fra udlandet, der viser, at vi stresser over forskellige ting.Han sad og savnede nogle konkrete tiltag med hensyn til, hvordan man håndterer stress.Men som han sagde: måske var jeg den eneste, der havde dette behov, for der var ingen, der spurgte om det.

Han sagde til mig, lang tid efter foredraget, at hvis han da bare havde fået fortalt, at man ikke har ansvaret for at alle andre har det godt, og hvis han bare havde fået at vide, at han skulle finde aktiviteter, der ladede ham op, så ville han have undgået at bevæge sig ind i en depression. Som han nu er ovre, men det er jo tankevækkende nok.

• Når vi ønsker behandling, og når vi ved, at der er noget galt på den ene eller anden måde, tænker vi tit "hvorfor".

Stiller en masse "hvorfor er det sådan", "hvorfor kan de andre, når jeg ikke kan", "hvorfor tror jeg ikke på mig selv", "hvorfor er jeg så bange for chefen" osv. Det er også fint at finde årsagsforklaringer på spørgsmål. Det, jeg blot tit oplever, er at disse "hvorfor"-spørgsmål forvirrer mere end de gavner.
Det åbner for en masse svar, og for en masse svar, som man ikke ved, om passer, og er "hvorfor" -spørgsmålene først gået i gang, ja så stopper de ikke.

Jeg synes, at det er væsentligt at vide, at der er grunde til alting. Der kan være grunde på flere planer, og uanset dette faktum, er det jo altid i vores nutid, at vi bemærker, at der stadig er et problem.
Det betyder, i min verden, at det er ligeså væsentligt at spørge "hvordan kommer jeg videre", "hvordan tager jeg det næste skridt", og/eller "hvad kan gøre, for at gøre tilstanden/situationen nemmere lige nu".

For at vide, at det er i nuet, at vi har evnen til at tage beslutninger, både om tanker og om handlinger, der kan og vil løfte os, i stedet for at grave og grave med hvorfor"-spørgsmål uden at blive hverken afklarede eller sikre.

Så når du opdager et "hvorfor" i dit sind, så overvej, om du vil lytte til svaret. Hvis du vil, så godtag svaret, sæt punktum, og orienter dig fremefter igen.

Du vil hurtigt bemærke en kæmpe forskel.

Hilsen – Christel

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »