Jeg fortæller tit følgende lille metafor til kvinder som til mænd, og du hermed er inviteret til at læse.

En gammel historie:

En stamme med mænd og kvinder havde deres egen boplads. Ved aftentide plejede de at sidde i en cirkel, med hver deres lille bål foran sig. Til at holde sig varme ved, og til at holde dyr på afstand.

De sad og talte, sang og lyttede til historier i denne cirkel.
En aften kom en fremmed vandrende til bopladsen. Han spurgte, om han måtte sidde med i cirklen og fik ja. Efter et stykke tid, fattede en af de yngre kvinder og han interesse for hinanden. De blinkede til hinanden med øjnene, og de smilede til hinanden. Med et par håndbevægelser indbød manden den unge kvinde til at komme og sidde hos ham i cirklen.  De talte og hyggede sig sammen. Da mørket faldt på, elskede de og faldt i søvn.

Næste morgen vågnede kvinden. Manden var væk. Taget videre på sin færd.
Hun frøs. Og gik tilbage til sin egen plads. Hendes bål var gået ud, og der var ingen gløder tilbage, fordi hun ikke havde holdt liv i det igennem natten. Nu måtte hun, rystende af kulde og ked af, at manden allerede var væk, finde nyt brænde og starte med at bygge bålet op.

Find en balance. For dit bål er dit bål.

Hilsen Christel

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »