Et nyt år står for døren.

Så er det snart ved at være tid til at vinke farvel til året 2008. Et år, der som alle andre, har budt på oplevelser, vi ikke havde regnet med, og som har indeholdt oplevelser, som vi selv har været medskabere af.
Min mand, Henrik, og jeg har en tradition. Hver eneste nytårsaften sidder vi og taler om, tænker tilbage. mindes det der har været, og som har gjort indtryk, og kigger frem og udsender ønsker. Og med en parterapeut og coach som den ene del af parforholdet, bliver det jo aldrig kun ved ønskerne. Nogle af disse bliver til målsætninger. For som I der troligt følger med i min weblog, ved jo, at jeg er fortaler for følgende udtalelse: for et skib uden mål er ingen vind gunstig. Så selvom vi ikke nødvendigvis kender vores korrekte position, som skibet på havet, så vælger vi kurs og gør os klart, hvilke pejlemærker, der viser os den rette vej.
Aldrig så detaljeret, at det er umuligt at indfri, men med de værdier, som vi lægger vægt på, som en del af det større billede.

Udover at børnene vokser til, og at jeg som mor fortsat undres over, at vores 12 årige søn nu snart deler skostørrelse (43½) med min mand, har året været fantastisk.

Som ethvert år er fantastisk. Jeg har i det forgangne år måttet sande, at det af og til er godt, at vi ikke ved, hvad der kommer omkring det næste hjørne, for min mand blev ramt af blodpropper i hjernen, i maj måned. Havde jeg vidst det på forhånd, havde jeg formentligt bekymret mig en del, men når det nu er sådan, at virkeligheden bare står der og banker på, ja så må situationen jo håndteres. Og med det adrenalinsus, som en personlig krise i hvert fald betyder for mig, så var jeg meget opsat på, at selvom krisen var alvorlig, og min medfølelse med min mands situation enorm, så var jeg stadig i stand til at vælge en holdning hver dag. Jeg husker stadig, at jeg hver eneste morgen, trods tårer der flød, tænkte: "Jeg kan lykkes med en masse i dag. Og nærværet med børnene er det vigtigste".

Så på trods af både pædagog- og sygeplejerskestrejke lykkedes det mig, uden stort besvær, hver eneste dag at have oplevelsen af, at jeg og vi lykkedes. Vi har jo altid et valg, og det "prædiker" jeg jo tit på mine sites, men jeg mener, at det er vigtigt selv at kunne leve det ud. Og jeg må sande, at da sommeren var ovre, og pædagogerne arbejdede igen, og min mand blev hjemskrevet fra sygehuset, til et langvarigt genoptræningsforløb, ja da mærkede jeg en styrke, jeg sjældent har følt. Jeg husker stadig, at jeg stod ved et fodgængerfelt og ventede på, at lyset skiftede, og med et mærkede jeg en styrke i kroppen jeg kun har kendt glimtvist førhen. Og den tanke jeg knyttede til oplevelsen, var: "når jeg har kunnet klare dette, så kan jeg klare alt". Jeg er jo ret vild med støttende overbevisninger, og dette minde tænker jeg tit tilbage på.

Og hvorfor kan jeg så mene, at året har været fantastisk?

Jo, det kan jeg, fordi det for mig er fantastisk at opleve livets mangfoldighed. Fantastisk at bemærke, hvor megen forskel det gør, når man er bevidst om sit fokus og sætter mål, som er inden for egen rækkevidde. Jeg ønsker fortsat for alle jer, der har ønsker og mål, at I sørger for, at jeres mål er inden for egen rækkevidde. For det er for sårbart, hvis mål skal baseres på et håb alene.
Situationen i vores familie har betydet, at jeg har holdt aktiviteterne omkring mit job i Kolding. hvor jeg årene før har undervist meget, holdt foredrag mv., jaså har jeg forholdt mig til, at jeg skulle have kræfter i min base, hvorfor jeg har uddelegeret samtlige foredrag og undervisningsaktiviteter til kolleger og nogle af mine dygtige coaches. Det kommende år åbner op for flere foredrag og kurser, udført af mig. Det glæder jeg mig meget til. Jeg sætter en uddannelse op i parcoaching. Jeg ved, at jeg er en af de mest kompetente i landet inden for dette felt, og glæder mig til at lave kursusmateriale, så jeg kan uddanne nogle folk.

Udover individuelle behandlinger og parterapier/parcoaching har jeg været i P3, i Alt for Damerne, i adskillige aviser, som Urban, Søndagsavisen, Vejle Amts Folkeblad mv. for jeg kontaktes ugentligt af journalister, og i 2009 kommer jeg i Femina, med et personligt interview om, hvordan det er at være blind.  Det er ikke sikkert, at alle læsere er klar over det, men jeg har siden vores datters fødsel i maj 2000 været blind. Det er et livsvilkår, som jeg lever med, og da jeg ikke føler mig som handicappet, "bed jeg på", da en freelance journalist, der også skriver for Femina, gerne ville have et interview.

For det fine ved ikke at kunne se, er at jeg dagligt udfordres. I at mestre afmagt, i at mestre at opretholde en almindelig hverdag, i at vise, at det ikke er synet, der afstedkommer livskvaliteten. Og jeg har tusinder og atter tusinder af gange i det forgangne år vist mig selv og andre, at det nytter. Nytter at være nærværende og oprigtig. Nytter at lytte til sin indre stemme og finde veje, hvor man ikke før har vandret.

Jeg læser altid bøger. På lyd, har altid en bog i gang. Som jeg lytter til, når jeg går til og fra klinikken. Og inden jeg står op og inden jeg går i seng.
I dette år har jeg nydt forfattere som Paulo Coelho, der for mig stadig er toppen a toppen. Jeg har nydt Jo Nesbøs 7 krimi bøger med kriminalassistent Harry Hole, der er fuldt på højde med Stieg Larsson, foren god krimi skal man ikke kimse af. Og jeg er lykkelig for, at jeg for nogle år siden blev inspireret til at læse bøger på den måde, at jeg hæfter mig ved 3-5 sætninger eller aspekter i en bog, der gør specielt indtryk på mig. Det er underordnet, om det er en faglitterær eller skønlitterær bog, – alle bøger har en del pointer, og både Jane Aamunds bøger om Juliane Jensen, Elsebeth Egholms bøger om journalisten Dicte Svendsen, Nikolaj Moltke-Leths bog om "Et glimt af sjælen", ja enhver bog rummer pointer, der nærmer sig den store sandhed.

Eksempelvis husker jeg fra bogen Flammen og Citronen, der blev omtalt en del i pressen, især efter at den blev filmatiseret, at "mod er at gøre tingene, selv om man er bange, og det bliver lettere, når man har et formål med sin sag ". Uanset om det er tænkt af en frihedskæmper, i en mere eller mindre faktisk figur, eller om det er oplevet a en soldat i en udstationeret position, så er der en stor sandhed i dette budskab. Og sådan læser jeg. Og sådan oplever jeg verden. At den enkle sandhed, eller det fine liv er i alt. Også selvom der er mørke skyer, og en ægtefælle er alvorligt syg. Også selvom der er udfordringer, der gør mig bange eller forvirret. Også selvom jeg nogle gange må tage bladet fra munden og melde klar tekst. Uanset hvad, så er livet her. I sin enkle og af og til uudgrundelige form. Men med en energi, der får mig til at fortsætte. Fordi livet opretholder og genskaber sig selv. Og jeg behøver ikke at gå længere end ned i min have for at opleve det.

Jeg har arbejdet meget med mennesker, der i det forgangne år har haft stress. Dette moderne syndrom, som alle og enhver, voksne og børn, må lære at håndtere. For at vi ikke havner i den statistik, som visse fremtidsforskere peger på, nemlig at vi i 2020 har stress som en a de to primære dødsårsager. jeg har skrevet en del om stress og stresshåndtering på mit website www.unicoaching.dk for der er masser at gøre og masser at forstå. For ligesom en krise, eller utroskab, eller sygdom kan være det, der gør, at vi bliver bedre eller nødt til at stoppe op og evaluere, hvad vi er midt i, og hvad vi så vil lykkes med, så tænker og formidler jeg, at det er vigtigt, at vi stopper op.

Nytåret er et godt tidspunkt at stoppe op, og hver eneste søndag er et godt tidspunkt at stoppe op og snakke om ugen, der er gået, og lave små bitte og essentielle mål for ugen, der kommer. For jeg ved, belært af egen erfaring, at det gør en forskel at stoppe op. Og se en smule tilbage, men ikke for langt, for vi skal ikke basere vores nu- og fremtid på at kigge i bakspejlet, men tage vigtig læring med os og så godt som muligt kigge frem og evt. leve efter følgende, som en af mine kære klienter sagde for nyligt:

• Husk dagen i går, nyd dagen i dag, og glæd dig til dagen i morgen.

Valget er dit. Men stopper du ikke op, undlader du af og til at trække stikket ud, ja så giver du formentligt en del af din indflydelse fra dig. Find dine leveregler. Sæt nogle gode mål, du selv har indflydelse på. Og skriv og læs. For derigennem bevidstgør du dig selv, og bliver klar over, at livet er dit. Og at kun du er medskaber. At der er så uendeligt meget at opleve og sanse hver eneste dag.
Nogle dage er lette og lysfyldte. Andre dage udfordrer os.

Vær klar. I din attitude og i din tale. For så bliver du tydelig. Og som jeg oplever det: også mere og mere heldig. For heldet følger den velforberedte, som der bl.a. står i den ret berømte og læseværdige bog " Jeg dræber" af Giorgio Faletti.
Så: Vær velforberedt, så heldet kan finde dig.

Endnu engang – Rigtigt godt nytår til alle herfra

Christel Sonne Rasmussen 

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »