Tak for dit indlæg.
Det er trist at læse, at din kæreste er deprimeret. Hvis det da er en depression. Hvis det forholder sig sådan, skal din kæreste til læge. Og have en snak med denne.
Derfor kan du, og jo allerhelst i samråd med din kæreste, få bestilt en lægetid.
Når et menneske er trist, eller stresset, eller træt, eller hvad det er, ja så er der brug for omsorg og hvile, brug for at personen får tid til at restituere. Så hvis du vælger at se din kærestes tilstand som en "psykisk influenza", hvad ville du så gøre?
Give omsorg, lave måltider, sørge for the og vand, give ro.
Og hvis din kæreste har kræfter, kan I jo skrive sammen. Så der sættes nogle ord på, hvad der mon er nede i "dette sorte hul". For det føles som et sort hul, men mest af alt er det vigtigt at vide, hvilke "mørke tanker", der evt. tænkes her. Oven over alle sorte huller skinner der en sol. Pres ikke din kæreste, men lad ham vide, at du er der. Og vis det, i form af omsorg og respekt for hans tilbagetrukkethed.
Men vigtigst af alt: få bestilt en lægetid, så der kommer vished ind.
Jeg ønsker dig og ham held og lykke
Med venlig hilsen
Christel
Ingen svar til “min kæreste har en depression Forum”