Mange tak for dit indlæg.

Det lader til, at det er et langt og beskrivende brev, du har skrevet til din mand. Hvis du føler dig lidt mere sikker, er det jo godt. Men lad ikke tålmodigheden blive erstattet af langmodighed.

Det at være ansvarlig er vel et menneskes eget valg, og jeg ville som kvinde spørge: "synes du virkelig, at det er et pres, at jeg har brug for din respons"

Nå, men i hvert fald har jeg følgende ide vedr. den julefrokost, din mand skal til:

Skriv evt. de 2-3 spørgsmål eller ønsker, som du har, ned, så han kan overskue disse og besvare/indfri dem.

Jeg vil anbefale dig at læse Joan Ørtings bog "hvad vil du ha?"

Det er værd for dig at bemærke, at det er værdifuldt at holde fast i sine egne grænser. Og behov.

Lyse og støttende tanker herfra

Christel

Hej Rikke
Jeg synes, at jeg har svaret helt klart på dit spørgsmål.
Mit svar er, lidt kortfattet: opsøg din kæreste og find ud af, om han kan og vil jeres forhold. Når du ser og hører ham, kan du mærke, om du tror på jer eller ej.
Og som jeg skriver: jeg har alt for få informationer til at vurdere, om han er deprimeret p.t. Han er formentligt i sorg, som du skriver, men snak med ham, for at vurdere, hvad det er , han har brug for, når tingene er svære.

På afstand kan jeg ikke sige, om du skal blive eller komme videre. Det kan kun du selv mærke.

Venlig hilsen
Christel