Hej Christel

For ca 3 mdr. siden mødte jeg en dejlig mand på 30 år gennem net-dating. Vi havde 4-5 rigtig gode dates og var egentligt blevet enige om at vi skulle prøve at være kæreste. Pludseligt og uden forvarsel ringer han til mig og siger at det er slut mellem os og at vi ikke skal ses mere. Jeg bliver noget overrasket og vælger at "holde" fast i ham da jeg er begyndt at have dybere følelser for ham.  Det ender ud i at vi bliver rigtigt gode venner og vi lærer hinaden at kende rigtigt godt meget hurtigt. Han fortæller mig om nogle forfærdelige oplevelser han har haft som barn, men en alkoholiseret stedfar der nød at gøre ham til grin, banke ham, og en mor der gennem en del år har lukket øjnene for dette. Dette stod på fra han var 6-12 år.

Senere har han fortalt mig at når der er en kvinde der kommer for tæt på rent følelsesmæssigt lukker han helt af. Han skynder sig at afslutte forholdet og derefter dater han en masse forskellige kvinder, som han inderst inde godt ved ikke er noget seriøst for ham. Sådan kører det i ring hver gang der er en der kommer for tæt på. Han har dog haft et par længerevarende forhold men begge gange har det været kvinden der har afsluttet det….og som han fortæller det har det vaære pga af hans problemer.

Han har ind imellem nogle voldsomme vredesudbrud hvor han kan begynde og bande og råbe højt og de gange jeg har oplevet det har det været over nogle helt ubetydelige ting. I situationen kan han ikke styre det men efterfølgende er han meget ked af det og undskylder.

I de sidste 3-4 uger har han været meget stresset på jobbet, da der har været brug for at han har været afsted 12-15 timer pr. dag og desuden er han igang med at istandsætte 1.salen på huset. Han har de fleste nætter problemer med at sove. Han falder oftets i søvn på sofaen og vågner efter nogle timer og kan så ikke falde i søvn igen.

Jeg har i den sidste tid været der for ham når han har haft brug for det. Jeg har støttet ham når han har været ked af det, hjulpet ham derhjemme så han ikke skulle føle yderligere stress og ellers bare lyttet når han har haft brug for at snakke.

I de sidste par dage er han begyndt at lukke sig inde i sig selv. Han har ikke lyst til at snakke men kun sms. Han siger at der skal gå et stykke tid inden vi skal snakke eller ses. Jeg vil gerne gøre hvad der er bedst for ham, men vil jo heller ikke presse ham til at have kontakt med ham.

Min oplevelse er at han er meget alene om alt dette. Han har nogle få rigtig gode kammerater men jeg er i tvivl om hvor meget de kender til det hele. Hans mor og stedfar har han kontakt med men de lukker stadig øjnene!

Jeg ved at han er villig til at få hjælp men at det også lige nu drejer sig om økonomi.

Jeg vil gerne have et par råd til hvordan jeg bedst kan hjælpe ham lige nu?

Venlig Hilsen Trine