Jeg har fået talløse opfordringer med hensyn til at skrive om seksuel afhængighed –
det at være afhængig af sex.
Og nu går starten for dette tema, specifikt.
I flere svar på bloggens indlæg er fænomenet seksuel afhængighed nævnt, men det er for mange stadig lidt af en gåde, hvornår man har udviklet en seksuel afhængighed, hvordan det kommer til udtryk og hvordan det i mange tilfælde også påvirker pårørende, især en partner.
I efteråret 2011 vil jeg derfor skrive tekster om dette emne via min blog CSR-Nyt plus på mit forum.
Da der kun er sparsom litteratur på dansk om emnet, men en del amerikansk litteratur, for fænomenet er både langt mere udbredt og undersøgt i bl.a. USA, hvor der peges på en tendens til, at ca. 10 % i nogle stater menes at være seksuelt afhængige, vil jeg også give litteraturhenvisninger. hvis du kender til litteratur om emnet, er du også velkommen til at byde ind.
Da Europa og DK halter lidt bagefter USA; men kopierer mange tendenser, vil jeg godt slå fast, at fænomenet seksuel afhængighed er kommet for at blive. På samme måde som der ses en udvikling i afhængighed af rusmidler, også blandt yngre, er tiden moden for at få kastet mere lys over dette emne.
Det er som NLP- og parterapeut og tidligere misbrugsbehandler at jeg har arbejdet med afvikling af afhængighed, og med den intensitet, nye websites, pornosider og forum myldrer frem på Internettet, er det værd at få både kortlægning, debat og behandlingsmuligheder i spil.
For der er ingen tvivl om, at ligesom enhver anden afhængighed, skaber seksuel afhængighed både problemer, smerte og bekymring for den enkelte og dennes netværk.
Jeg appellerer til, at enhver, der har spørgsmål og enhver, der vil beskrive egen situation, uanset om man er den seksuelt afhængig eller partner, skriver til bloggen her. Alle indlæg er anonyme. Og vil blive behandlet fortroligt.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,
Kolding, september 2011
Read original blog post
Ingen svar til “Sex afhængighed sexafhængig Forum”