Hej…

Det hele starter med at mig kæreste sidste onsdag tager på ferie – 1uge frem… Ingen af os har set frem til dette, men det er et job og skal gennemføres.. Torsdag eftermiddag, modtager jeg en sms fra ham om, : hvorfor jeg har slettet et indlæg på min facebook, fra en fyr?! -allerede der har han sat for, nærmst ingengang at ville have en foklaring!! – men jeg forklarer dog, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort!! Jeg ligger det dog først ud som det er en ven – hvilket han fra min side os er – men han er dog én jeg har ses lidt med for ca. 9måneder siden, o"g vi sås ca 5 gange!! og det kapitel er for LÆNGST overstået fra min side, og vi har ikke snakket sammen siden. også pludselig dette indlæg på min facebook, hvor er der står noget i stil med; "Længe siden, hvordan går det trold ;)" Bare da jeg selv så indlægget tænkte jeg dog, -det er lidt underligt han skriver til mig, vi har jo ikke snakket sammen + vi ikke har noget sammen! – jo for mig et venskab/bekendtskab.. Jeg vælger dog at svare tilbage: "hej, længe siden ja :) Jeg har det rigtig godt tak! :) Hva med dig?? – jeg hører ikke mere fra ham! Jeg ved os at ham fyren, er en der bare skriver en masse til alle!! og efter jeg har svaret ham sletter jeg indlægget på min væg, fordi jeg syntes det er utilpassende overfor mig og min kæreste, da vi bruger en del tid på facebook, og også er inde på hinandens vægge og bare kigge "blindt forelsket". Så for mit vedkommende slettede jeg det i RESPEKT for min kæreste!! Han mener dog jeg må have mit at skjule -fordi jeg sletter det! Det gør  jeg kun i respekt for ham, og fordi jeg faktisk syntes det er lidt frastødende af ham fyren at skrive trold til mig – når han kan se jeg er i et forhold + jeg ved min kæreste kunne finde på at kalde mig det!!! Vi får så småt bygget en dialog op igen, han kommer hjem, og har sat sig for at ville give det her en chance!!

Han kommer hjem onsdag, og det hele er bare med blandede følelser, han gider ikke rigtig snakke om det – men det forlanger jeg vi bliver nødt til lige at få tingene luftet – os fordi vi kun havde snakket sammen over sms den følgende uge! vi får snakket om det, og vælger at køre en tur!

1) Vi tager ud for at købe en is (vil dog lige sige, der er ingen sure miner og det hele er bare på kanten til at være det samme som før) pludselig siger jeg efter vi har joket lidt om en tøs, ja ham D** havde os skrevet til mig for ca 2 uger siden, hvor han fortalte han havde fået en lejlighed og at jeg hellere end gerne måtte komme og besøge ham, hvori jeg så svarer ham, øhm jo det kan jeg godt, men tror vi har forskellige intentioner om hvordan vi skal ses , hvilket han ignorer og svarer, jamen vi snakkes bare ved så! Idet jeg svarer jo det kan jeg godt, ville jeg aldrig dukke op hos ham i frygt for hva der ville komme ud af det – ikke at jeg kunne finde på at være min kæreste utro, men jeg ville bare ikke gøre det, selvom jeg sagde, jo det kan jeg vel godt! -idet at jeg har svaret som jeg har svaret som jeg har svaret, flyver min kæreste helt op i dt røde felt, og fatter ikke at jeg svarer at jeg gerne vil komme og besøge ham , når jeg godt ved han nok kun vil i bukserne på mig!!! Vi skændes om det her ret intenst, og min kæreste fortæller at han ikke har andet end været loyal overfor mig, og at han ikke fortjener dette her! Det han vægter aller højest er tillid, og den er bare smidt på jorden på, ja nærmest et splidt sekund – føler jeg det som!!! Han forstår ikke jeg har handlet som jeg har handlet, hvis jeg intet har at skjule!!!!! -jeg havde i det D og jeg havde sms'et, slettet hans nummer og vores sms'er!!!!! Min kæreste ville gerne have de her sms'er dokumenteret, men ingen af D og jeg havde de sms'er!

Min kæreste har lidt af mange svigt -mest i barndommen og det gør os at han for at beskytte sig selv bedst muligt, bare vælger at ville sige "jeg skal bare ud af det her nu" Det kan jeg godt forstå, ingen vil da svigtes, og slet ikke af den man holder allermest af i denne verden. Han er sikker på at tilliden bare er brudt og at han bare ikke vil have det godt med jeg er på facebook osv! Samme aften fortæller jeg ham at jeg mens han var på ferie havde tænkt mig at slette min facebook – men dog først at gøre det når han var hjemme, så det ikke os i hans øjne skulle virke mistænktsomt! Det mener han dog ikke jeg skal gøre, og det vil han føle er at jeg ville skulle leve i et "fængsel". Jeg må "alt" i hans øjne, bare jeg ikke gør det i skjul og holder det hemmeligt! Det der bare er det mest uheldigt, det er at det her sker inden for en ca 2-3ugers mellemrum, og at han lige var blevet enig med sig selv at give mig en chance ovenpå det indlæg på facebook også det her – jamen så kan det vel nærmest heller ikke andet end at brase sammen det hele!!!!

**-historien om D – skal nok gøre det kort!

D og jeg har festet meget sammen for en 3 år siden, vi endte en dag med at vi var sammen – mens han havde en kæreste, det skete kun den ene gang, og efterfølgende sås vi ikke i byen i MEGET lang tid.. Efter ca 1 års tid, skriver han til mig, bare om hvordan det går osv. Så her for en ca 7-8 måneders tid siden, snakker vi sammen igen og aftaler at skulle ses – som venner – det har jeg altid set os som! Og jeg havde min intention om at skulle mødes og han havde åbenbart sin egen!!! Jeg havde måske lidt følelser for ham dengang for 3 år siden , men de var HELT væk nu… Og han kunne ikke forstå at nu hvor han ikke havde en kæreste, – så var han ikke lige så spændende – vi snakkede om tingene og kom så frem til at vi bare skulle bygge et venneforhold op, hvorefter han efter 30 min prøver at kysse mig, og jeg afviser det, og bliver sur over vi lige har aftalt 1 også gør han 2. Jeg går derfra, og har ikke nogen intention om at ville ses privat med ham mere, da vi åbenbart vil ses af forskellige grundlag.. vi snakker ikke sammen i lang tid også – læs videre del 1)

Jeg har sagt jeg åbenbart må have et problem med det her, jeg føler dog ikke selv jeg har gjort det for at holde det skjult!! Slet ikke min intention… Men sådan er det blevet opfattet. Jeg tilbød ham mange mange ting! Mest af alt INGEN af os ønsker det her!!! Han kan bare ikke leve med at hans tillid til mig er brudt, og han ikke tror den kan komme igen! Jeg har sagt jeg må få rodet bod på mit probelm, og at jeg må søge en form for hjælp , til det det ikke vil ske igen! Men det hjælper dog ikke på hans problem, jeg forventer ikke han siger "ja okay jeg tilgiver dig osv". Men forventer måske lidt mere end bare at sætte bremsen i her! At vi må prøve at genopbygge hva vi havde, evt noget parterapi har jeg os foreslået, men hvor han siger "det ændrer jo stadig ikke på hvad der er sket" Men sket er sket, og det må vi prøve at leve videre på, jeg ved det her kommer til at tage noget tid… Rom blev heller ikke bygget på én dag!! Jeg har endda os forslået at vi kan prøve at være adskilt lidt tid, og se om det ikke dulmer sårerne lidt, det er trods alt sket igår, og man er stadig vred og indebrændt over hva der er sket! Han syntes os det er vildt at skulle gå til psykolog , men altså for mit vedkommende vil jeg gøre ALT.

Vi er hinandens livs kærlighed, har været sammen siden Marts måned, -er stadig igang med at lære hinanden at kende og har allerede 2 rejser bag os og en masse andre gode oplevelser!!! Ingen af os ønsker det her, men min kæreste er meget jeg kan ikke leve med et tillidsbånd der er brudt – det siger jeg heller ikke han skal, men tiden, læger næsten altid alle sorg!!! Og når jeg så tilbyder en masse ting, føler jeg bare han siger "okay, jeg tænker over det" – for at jeg skal holde min mund.. Selvfølgelig er det os sværest at være den der bliver droppet – men inderst inde vil ingen af os gå fra hinanden!!! Man bliver bare nødt til at tage nogle valg…. og jeg siger jo heller ikke til ham, han bare skal finde sig i hvad der er sket.. Jeg tilbyder bare en masse for at ville få det til at fungere, føler sgu jeg fortjener den chance!

Hvad skal vi stille op, håber virkelig du kan give nogle råd om hvad der er at gøre!!!?? 

Hilsen en der er helt ude af den!!!!!!