Kære Camha
når jeg læser din beskrivelse, tænker jeg: åh nej, det skal jo ikke være en endeløs kamp at dele bord og seng. Jeg tænker: når det her nu er en chance (der skrives om, at kæresten fik en chance mere), så er det da lav intensitet, han lægger for dagen for at bygge den tillid op, som han brød.
Der er mange, der i parterapierne spørger mig: hvor længe skal man kæmpe?
Og mit svar er noget i retning af: kæmp så længe at du kan mærke (ikke kun se, men mærke) en mening med kampen.
For vi har brug for at kunne mærke meningen med det, vi er i.
Faktisk beskriver det nationale kompetenceregnskab det meget fint.
De fire kernekompetencer, vi har brug for, uanset om det er job eller privatliv, er Læringskompetence Relationskompetence Meningskompetence Videnskompetence
Så kære Camha. Uden at jeg nødvendigvis laver en videnskabelig afhandling, smiler, så træk dig tilbage og begynd at iagttage jeres forhold. Og mærk efter, om du vil blive ved at kæmpe og hvorfor du overhovedet vil kæmpe. Svarene er jo indeni dig. Lyt til den inderste stemme, der taler om, at den du skal leve længst med er dig selv, og om du vil byde dig selv denne måske daglige irritation, frustration og at mødes med en skepsis.
Tag ansvar for din egen lykke. Og gør op med det, der ikke virker .
For det er virkeligheden, der virker. Og hold fokus på dig selv. For det er sin sag at ændre andre.
Skriv endelig igen
Venlig hilsen
Christel
Ingen svar til “Tanker, tillid og den endeløse kamp. Forum”