Kære
Christel (og jer andre herinde)

Når
man er tørstig leder man efter vand… Jeg har skrevet herinde
før, for 1,5 år siden. Meget er løbet gennem
livsfloden. Jeg troede jeg var ved at være klar. Har været
på dating indtil flere gange, og haft 3 kærester. Og så
rammer følelserne pludselig igen. Jeg snakkede for første
gang med min ex i lørdags om hvad der egentlig gik galt
imellem os. Det var meget intenst og hun græd ind imellem. Vi
har aftalt at snakke mere, da vi ikke blev "færdige".
Jeg kan se og mærke at den kærlighed jeg har gemt i mit
hjerte, er dukket op i min bevidsthed igen. Jeg troede jeg var kommet
videre… Mit håb vil nok aldrig forsvinde. Jeg kan lærer
at leve med det, men nok ikke slukke det. Jeg er ikke ked af det, men
føler mine tanker er dækket af en tåge af
beslutninger. Jeg ved at de valg man skal tage skal give mening hvis
man skal håbe på lykke. Eller en åbning til lykken.
Jeg kan jo ikke se ind i fremtiden, for dertil er den for mystisk og
hemmelig. Og jeg ved at jeg skal gå forsigtigt når det er
tåget, og bliver også ved med at gå. 

Jeg
har realiseret igennem det min ex fortalte i lørdags at jeg
høre til en "unormal" slags i mandeverdenen. Det var
det hun sagde til mig. Forstået ud fra min loyalitet og
trofasthed. Det er jo egentlig sørgeligt hvis det forholder
sig sådan at man er speciel fordi man har ære og respekt
som søjler i ens moral. Måske er det et signal fra min
ex, at hun har set "hvad hun går glib af".

En
af mine problemer lige nu, er at jeg har kontakt til en kæreste.
Og ved hun vil blive såret, hvis jeg fortæller hende om
mine tanker lige nu. Jeg tror jeg vil fortælle hende at alt er
tåget, og jeg har brug for tid. 

Mit
andet problem er om jeg skal fortælle min ex. at jeg har gemt
min kærlighed til hende i mit hjerte. At jeg har kæmpet
for at gemme kærligheden inde i mig. Jeg er temmelig sikker på
at hun ser de ændringer som hun efterlyste i sin tid. Hun
holder måske tilbage med følelserne og med at fortælle
mig dem, fordi hun ved jeg har gang i en måske potentiel
kæreste. 

Hilsen
Mikkel