Hej

Min kone har fortalt mig for 14 dage siden at hun vil skilles, det kom meget bag på mig da vi ikke havde talt om det og jeg vidste ikke hun havde det så dårligt. Hun fortalte mig at hun var træt af at jeg sad for meget ved computeren og efter gentagne gange at havde sagt det til mig, uden af det hjalp. Hun syntes heller ikke at jeg har været nærværende nok når vi endelig var sammen. Hun har også fortalt mig at jeg ikke altid taler særlig pænt til hende og at hun keder sig. På grund af disse ting har hun gået i 2 mdr. med dårlig mave uden at tale med nogle om det.

Jeg har kikket ind i mig selv har fundet ud af at hun havde ret, men min kærlighed til hende har altid været der og er der stadigvæk. Vi har været sammen i 11 år og gift i 2 år (bryllups dag 2 dage efter hun fortalte mig vi skulle skilles) har 2 børn og har købt hus for et halvt år siden. Hun har fortalt mig at hendes følelser er væk og hun ikke elsker mig mere.

Jeg har meget svært ved at forstå at man efter 11 års partnerskab kan miste alle sine følelser på 2 mdr. Hun siger hun har haft meget svært ved at tale med mig fordi hun syntes jeg manipulere med hende hvis jeg gør det er det ikke bevidst. Dagen før hun fortalte mig hun ville skilles var hun kommet hjem fra en konference med sit arbejde og 5 dage efter skulle hun til fest med sit arbejde hvor jeg også skulle havde været med. Hun fortalte mig at hun stadig ville tage til festen alene. Senere efter festen så en af mine kammerater hende i byen med sin veninde og nogle fyre fra arbejdet hun havde ikke set ham i starten, han har fortalt mig at der ikke skete noget men at hun heller ikke så særlig ked ud af det. Jeg har selvfølgelig tænkt tanken at hun har været mig utro men har talt med hende om det og hun siger at der ikke har været noget men at det kun er på grund af hendes følelser eller mangel på samme. Hun er rigtig træt af at alle hun fortæller dette til tror at hun har været utro og selvom at jeg stadig har den tiltro til hende ved jeg også godt hvad folk tænker men jeg stoler på hende.

Jeg ville have at vi skulle gå til noget parterapi men det nægter hun da hun siger at parterapi ikke kan fortælle hende om hun skal have følelser for mig. Hun har aldrig været god til at tale om følelser og det ved hun godt hendes far har det på samme måde. Jeg har talt med hendes mor som også er meget uforstående og heller ikke vidste noget.

Nu er hun selv gået til psykolog for at bearbejde sine egne smerter. Psykologen havde sagt til hende, da hun havde fortalt om min mangel på forståelse at jeg jo er mand og mænd forstår ikke sådan noget. Jeg har prøvet at fortælle hende at parterapi også kunne have endt med en skilsmisse men at vi måske så havde en forståelse for hinanden.

Vi taler stadig godt sammen og jeg kan godt se at vores parforhold var gået på autopilot men jeg kan slet ikke forstå at man med 2 børn på 6 og 2 år, hus og en hundehvalp (som vi købte i december) ikke vil give parforholdet den sidste chance og det er der vi er meget uenig for hun mener hun har givet den sidste chance. Det kan godt være at hun har givet den en chance men vi har ikke sammen givet den en chance.

Det skal siges at for 5 år siden blev jeg smidt ud fordi jeg sad for meget ved computeren men jeg flyttede hjem igen dagen efter. Hun mener siden vi flere gange har diskuteret mit forhold til computeren og jeg ikke har lavet det om, må det betyde at jeg heller ikke har de følelser for hende. Jeg ved hvad jeg føler for hende og hvis jeg kunne ville jeg gerne gøre det hele om. Jeg er så ked af at jeg ikke har hørt hendes opråb men jeg syntes heller ikke hun har råbt højt nok. Når vi snakker sammen har jeg meget svært ved at styr mine følelser og det ender altid med at jeg græder og når jeg græder, græder hun også. Jeg vil også søge noget hjælp så jeg kan prøve at komme videre der er jo 2 børn som jeg elsker meget højt. Det var en lang smøre men det kunne næsten ikke gøres kortere.

Mine spørgsmål er:

Er jeg naiv når jeg stoler på hende?

Kan mand miste sine følelser på 2 mdr?

Er det så underligt at jeg er uforstående?

Kan der stadig være et lille håb?

Skal jeg prøve at være kold over for hende?

Den uforstående.