Søgt spænding uden for min egen seng Forum

 
Aktuel Bruger: Gæst
Venligst overvej registrering


Registrer? | Mistet Password?

Søg Forums:


 






Minimum search word length is 4 characters – Maximum search word length is 84 characters
Wilcard brug:
*  matcher alle tal og bogstaver    %  matcher nøjagtigt et bogstav

Søgt spænding uden for min egen seng

BrugerIndlæg

6. marts 2011 – 16:11
6. marts 2011


Christel

Admin

Indlæg302

Hej, ville gerne have postet et indlæg på dit forum om utroskab, men nu er der ingenting der virker.

Hej Christel
Må indrømme der er en del lighedspunkter i blandt alle indlæggene jeg kan nikke genkendende til. Jeg må desværre erkende at jeg har været den utro part. Har været min kone utro i en periode på over 2 ½ år. Jeg har chattet utroligt meget og sms'set meget med piger, og set en del porno på nettet. For over seks år siden opdagede min kone at jeg havde oprettet en datingprofil på sexdating.dk, og det satte vores ægteskab på en hård prøve, især fordi hun ventede vores datter på det tidspunkt. Jeg var meget træt af det hele og fortrød, at jeg havde søgt sex på nettet. Vi fik en tid hos en terapeut, som satte gang i nogle tanker. Det skal lige siges at jeg kun har "kendt" min kone, og vi blev gift i en ret tidlig alder, jeg var kun 24. Nu har vi været gift i snart 10 år. Jeg talte med min kone om at jeg måske manglede at udforske sex, og hun syntes jeg skulle prøve en prostitueret. Det prøvede jeg, men det var ikke noget for mig, jeg fik pengene tilbage. Prøvede også et besøg på en Swinger klub, hvilket var meget spændende, og efter det gik det faktisk ret godt. Indtil for 2½ år siden hvor jeg begyndte at chatte, og i den forbindelse mødtes jeg med en kvinde der var meget glad for sex, og det var jeg også. Hende har jeg så set løst igennem de 2½ år, ca. 5-7 gange. Der var også en periode her i januar hvor jeg mødte en anden kvinde og vi havde oralsex.
Jeg har også sms'set med nogle piger, en af dem kender min kone, så hun ville ikke have sex med mig, men gerne skrive. Jeg elsker min kone, og vi havde mulighed for at tilbringe lidt kvalitetstid sammen i vinterferien, uden børn og hus, og det var super hyggeligt, desværre var jeg så dum at medbringe min hemmelige mobiltelefon, og den fandt min kone. Jeg gik til bekendelse, og vi blev enige om at eftersom jeg havde fået mange chancer så, var det nok bedst jeg pakkede en kuffert og flyttede. Nu har jeg så boet hos mine forældre i snart en uge, og jeg har forsøgt at finde en psykolog eller terapeut der kan hjælpe mig. Jeg er bekymret for min kone, der går sammen med børnene, som ikke ved noget endnu, de tror jeg er pÃ¥ kursus…
Min kone kan ikke få afløb for sine følelser og tanker, da hun går og opretholder en facade over for børnene.
Jeg ved ikke hvorfor jeg har søgt spænding og oplevelser uden for min egen seng. En del af det er måske at vores sexliv har været lidt manglende.
Måske fordi vi ikke har en stor vennekreds. Indtil vinterferien (uge 8) havde vi sex den 30.dec. Hun mener ikke det er en undskyldning, og det giver jeg hende ret i. Hun har haft behov for at snakke følelser og vores parforhold. Det har jeg været meget dårlig til i alle de år vi har kendt hinanden. Før i tiden havde vi faste tidspunkter hvor jeg skulle finde på samtaleemner, og de måtte ikke være af praktisk karakter. Det hjalp lidt, men løb lidt ud i sandet igen. Starter hun en samtale op, hvor vi før diskuteret en masse ting, tæller det ikke, for samtalen er ikke startet på mit initiativ. Hun siger at så længe hun ikke får hendes behov for snak dækket, synes hun ikke der er grund til at vi dækker vores behov for sex.
Hun er også en ørn til at diskutere, og jeg har flere gange følt at jeg "taber" disse samtaler, så jeg er nok lidt bange for hende.
Det er min historie. Lang og indviklet. Jeg går stadig med et lille håb om at vi kan finde sammen, for vores skyld og børnenes.

Jesper

9. marts 2011 – 10:56
9. marts 2011


Christel

Admin

Indlæg302

Hej Jesper
Tak for dit indlæg.
Der er adskillige emner i det, du skriver. Og jeg skal gøre det helt præcist for dig, hvad jeg tænker:

  • Du har det, der kaldes en sex-afhængighed. Den skal du søge behandling for. Det er en afhængighed, der sætter din sunde fornuft og gode hjerte ud af spillet og lader trangen efter spænding overmande dig.

Hvis du virkeligt elsker din kone, må du indstille dig på at det jo netop er en kvinde, og at hun skal åbnes via hjertet. Det skriver Joan Ørting i hendes bog ”tag mig” rigtigt godt om.

Skal du derfor vinde denne kamp, skal du gøre dig klart, hvilke ofre du vil og kan lægge. For uden ofre og uden fokuseret indsats lyder det til, at I ikke formår at genoprette hverken tillid, respekt eller tryghed.
Jeg håber det bedste for dig og din kone.

 

Mange venlige tanker,
Christel

13. marts 2011 – 20:08
13. marts 2011


Liv2011

New Member

Indlæg2

Hej Jesper

Jeg tænker, at dette ikke har noget, som helst med din kone at gøre. For mig lyder det som, at du har forsøgt, at holde dig fra spændingen udenfor din egen seng, men at det ikke er lykkes dig, selvom, at du har et stort ønske derom.

Man kan blive afhængig af det kick, som sex giver. Du kan selvfølgelig godt være glad for sex uden, at det gør dig til afhængig. – Men hvis sexlysten og jagten på spænding er blevet noget, som du ikke selv kan styre, således at du sætter familie og venskaber i fare, så kan der være tale om en afhængighed.

Jeg opdagede for 4-5mdr siden, at min mand havde ført sig et lign. dobbeltliv. Dengang undskyldte min mand også hans utroskab overfor sig selv med, at det var bare fordi, at han var glad for sex, og ikke nok derhjemme. (Jeg gik i uvidenhed om hans utroskab). Jeg følte kun, at det var sex, at han ville have af mig, og jeg blev ikke bekræftet med åbenhed og samtale. Han gik med en nagende samvittighed, som han hele tiden forsøgte at fortrænge, og hans tanker om det næste "spændingsmoment" overflød samvittigheden. 

Idag kan jeg se, at det var hans afhængighed, som der kilede sig ned imellem os, og

i dag er alt forandret.  

Hvis det forholder sig ligeledes, og hvis du virkelig elsker din kone, så må du se indad og arbejde med dig selv først.

Jeg synes forøvrigt, at det er rigtigt flot, at du skriver herinde, og at du søger terapi.

Du er meget velkommen til at skrive en pb, hvis du ønsker.

 

Mvh

Liv


Svar på Emne:
Søgt spænding uden for min egen seng

Gæste Navn (Krævet):

Gæste EMail (Krævet):

NOTE: Nye Indlæg er underlagt administratorgodkendelse før de bliver vist

Indlæg Ny Svar

Guest URL (required)

Matematik Kræves!
Hvad er summen af:
4 + 6
   



 

Ingen svar til “Søgt spænding uden for min egen seng Forum”

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.