Hej
Jeg er en mand på 27 som er i et forhold der har varet snart to år.
Jeg har en pigeven fra studiet som jeg faktisk har det ret sjovt sammen med. For over tre år siden var jeg sammen med denne pigeven, men det var før vi blev venner. Det var et one-night-stand og vi så ikke hinanden i et års tid efter det. Nu har vi fag sammen og har pga studiearbejde været rigtig meget sammen det seneste halve år. Min kæreste vidste ikke at jeg engang havde været sammen med hende og jeg havde ikke fortalt det da jeg ikke mente det havde nogen relevans. Fordi pigen og jeg var så meget sammen i den periode opstod der en jalousi hos min kæreste. Forståligt nok. Det blev sværere og sværere for mig at opretholde idéen om at det ikke havde nogen relevans at jeg havde været sammen med hende. Til sidst fortalte jeg det til min kæreste og hun blev forståligt nok meget sur og skuffet.
Min kæreste og jeg har haft nogle lange snakke om vores forhold og det tillidsbrud der skete. Vi er heldigvis kommet frem til at vi vil fortsætte med at være kærester. Jeg er i denne proces blevet opmærksom på en masse mønstre jeg har fulgt i mit liv. Det handler noget om ikke rigtig at kunne hvile i nuet og hele tiden føle at jeg skal imponere folk for at de kan lide mig. Jeg har besluttet at finde noget terapi for at kunne udvikle mig selv. Jeg er startet med enneagrammet som min kæreste også har brugt og det giver rigtig god mening for mig. Hvis nogen kender til det ligger jeg et sted mellem en 7'er og en 9'er.
Jeg er også kommet frem til at jeg nok har haft lidt et crush på hende fordi jeg umiddelbart fik en masse bekræftigelse af hende i kraft af at vi griner af mange af de samme ting, men jeg tænder ikke på hende. Pigen er ret flirtende og har en del forskellige partenere (det bunder sikkert i en masse usikkerhed).
Det dette indlæg egentlig handler om er hvordan jeg får placeret min pigeven i min verden. Jeg vil egentlig gerne have hende som ven, men jeg vil ikke sætte mit forhold over styr pga. hende. Jeg har ikke så mange tætte venner, men det jeg får fra hende får jeg også fra nogle andre venner og fra min bror. Jeg læser som sagt sammen med hende (min kæreste går på samme studie) så jeg kan ikke undgå hende i hverdagen og det skal jeg måske heller ikke?
Ingen svar til “Pigevenner i et parforhold Forum”