Hej

Jeg har mødt verdens sødeste pige, og har igennem de sidste 6. måneder opbygget et fantastisk parforhold, som virkelig har været intenst. Skriverierne og ALT det vi har sagt til hinanden har være utrolig passioneret, og vi har virkelig ville ned af den samme vej sammen. Vi har skrevet, snakket og været sammen næste uafbrudt, og jeg har nydt hvert et øjeblik, og det er jeg heller ikke i tvivl omkring hun har.

I samme periode hvor vi har opbygget dette forhold har vi begge gennemgået en skilsmisse, som for begge parter naturligvis har været hård. Men vi har haft hinanden og knytte os til og samtidigt bygget videre på vores forhold. 

Vi bor ikke sammen, da der er børn fra begge parter involveret, men vi har brugt en del tid sammen med vores fælles børn, så de kunne lære hinanden at kende, og vi har mødt hinandens familier. Jeg indrømmer, at det måske ikke skulle have gået så hurtigt, men det har været i vores fælles interesse og lyst.

Da jeg var alene med mine børn på Mallorca i August var vores skriverier og afsavn til hinanden kæmpe stort, og vi kunne bare ikke vente til at vi skulle ses. Vi skrev hele tiden under vores ferie.

Problemstillingen går på, at da jeg kom hjem rykkede jeg en del af mine ting ind til hende, da jeg selv var uden børn i to uger, og hun var uden børn i en uge. Vi kunne ikke vente til at vi bare skulle være sammen hver dag, vågne op sammen og gøre ting sammen.

Men da EX manden afleverede hendes børn retur, kom der en kraftig reaktion fra børnene og de ville fra faderen, og dette satte efterfølgende en reaktion i gang hos min kæreste. Jeg kunne mærke, at der var noget galt, og da vi fik snakket og kæmpet os frem til kernen, gik det hele på at hun havde dårligt med, at børnenes idealbillede omkring far mor og børn er ødelagt. Hun havde dårlig samvittighed i munden over, at hun havde ødelagt det for ex. manden samt dårlig samvittighed over for mig pga. den netop opståede situation.

Vi aftalte, at skrue ned for tempoet og tage noget mere tid hver for sig, men stadigvæk være kærester på samme niveau. Dog med mindre tid sammen etc.

Men dette er nu endt med, at hun ikke mener, at hun har plads til mig pga. ALT hendes dårlige samvittighed og utallige tanker. Hun ser psykolog hvor de taler om tingene igennem, og det er måske en mindre depression. 

Jeg har givet hende ALLE muligheder for, at trække stikket. Har nævnt det mange gange for hende, at jeg hellere vil have klarhed end uvished. Men hun elsker mig, savner mig etc. Og hendes mission er at få hendes tanker og samvittighed på plads, og så kan hun være en god kæreste for mig. 

Jeg har bare meget svært ved, at finde hoved og hale i det hele. Jeg kan bare ikke give slip, når hun heller ikke vil. Det holder jeg for meget af hende til…

Tror I at det er hendes måde af phase det hele ud på eller er det en naturlig reaktion oven på en skilsmisse ? 

Skal jeg stadigvæk knytte mig til håbet eller skal jeg komme videre og hive stikket for hende. Men bestemt ikke for mig selv ?

Jeg er helt ødelagt inde i, og kan hverken spise, drikke eller fokusere for tiden ?

Den ulykkelig Jesper fra Brande

Hej Christel,

Tak for dit hurtige svar !

Udfordringen for mig er at jeg slet ikke ser hende så længe hun har det sådan. Sidst vi skrev sammen var i lørdags fremfor tidligere hvor vi skrev meget tæt og intenst hver dag. Vi skrev ALT lige fra hjertet, om hvad vi følte, ville og skulle med dette forhold.

Hun har sagt, at hendes kærlighed stadigvæk er der, men hun har ikke plads til mig lige nu. Hun har også sagt, at jeg skal sige til hvis vi slet ikke skal skrive sammen. Men det har jeg også svært ved ikke at skulle ! Jeg ved bare ikke hvornår det er passende at sende en lille hilsen "om hun er ok" eller "om hun har det godt" eller "at jeg savner hende" ! Ved ikke hvad jeg skal skrive eller om jeg lige pludseligt "pusher" for meget på !

Et andet ex. er at hun har fjernet mig som sin kæreste på FB ? Det ved jeg heller ikke hvordan skal tolkes ?

Jeg er i 7. sind og følelserne hænger langt ude på kroppen, og mine tanker er hos hende tiden.

Måske er det en god idé med en privat samtale…

Jesper