Hej Christel

For lige at starte op, så blev mit ægteskab ødelagt af en sms fra en kollega til min kone. Den 19. februar skete det. Der kom en sms og jeg kunne se, at den var fra en som min kone havde søgt arbejde hos. Anden afdeling i samme firma som hun arbejder i.

Jeg gik ud for at give hende mobiltelefonen og samtidig sagde jeg til hende hvem sms´en kom fra. Hun skyndte sig at slette sms´en. Jeg spurgte hvorfor hun slettede den, og som hun sagde, så var det ingen ting.

Jeg tog mobilen fra hende og åbnede den slettede sms og så at det var et billede af en mand, hendes kollega, med overskriften “Hej Skat”.

Jeg var sønderknust, fuldstændig ødelagt. Er det stadigvæk. Vi skal nu skilles.

Jeg har det sidste halve år ikke haft fokus på min kone, grunden en masse bøvl på arbejdet. Dermed har jeg, ubevidst, ikke givet hende alt den opmærksomhed som hun har krav på fra min side. Jeg elsker min kone meget, men da jeg har glemt hende betyder det, at hun i januar i år, tager kontakt til en kollega, som hunsnakker godt med og han kan sagtens  fortælle hende og hjælpe hende, hvordan hun skal gøre. De ender med at kysse hinanden, siger hun. Der er ikke sket mere end det.

Jeg konfronterer hende hvad det er hun har gang i. Jeg græder snot. Dagen efter flytter hun hjem til sin forældre. Vi har ingen børn.

Derefter er det gået slag i slag. Vi har grædt meget sammen. Hun er mere afklaret.

Hun skriver hun har følelser for mig og på trods af at jeg fortæller hende at jeg gerne vil tilgive, men at vi skal have snakket om dette “utroskab”, ja så vil hun ikke forsætte i ægteskabet. Ikke pt, da hun vil have noget ro.

Hun har været her i huset, som er vores fælles, og vi har spist sammen, samlet ting hun skal have med, når hun rejser. Vi sidder og omfavner hinanden, græder sammen, ect. Hvis jeg ikke besvare hendes opkald eller besvare hendes sms, så tror hun at der er sket mig noget. Hun har en del følelser for mig som sagt, og derfor kan jeg ikke finde ud af det.

Hun græder, fordi jeg har sagt at jeg skal videre med mit liv uden hende, og hun spørger om hun så ikke længere må sende mails og sms til mig dagligt.

Ja……ved ikke om dette lyder uoverskueligt, men hvad er det hun vil???? Jeg har jo fortalt hende, at der er visse ting i vort liv der skal ændres, det kan jeg se nu. Hun har intet med den anden at gøre mere. Han er i gang med en skilmisse, som jeg forstår det, fordi jeg sendte en sms til hans kone, at der var en affære imellem min kone og ham. Han skulle også mærke smerten.

Min kone vil gerne have kontakt til mig, gerne dagligt, men hvordan kommer jeg videre, når nu jeg er så glad for hende. Spurgte hende i dag, om vi nogensinde ville finde sammen. Der kom ikke et direkte nej, men ikke som det ser ud pt.

Vi gav hinanden et kys på munden i dag og har gjort det hver gang hun har været her.

Det er vildt frustrende, da vi også i dag, sad sammen og bare gav hinanden et knus, der varede i ca 10 minutter, og vor vi bare ikke gav slip. Er det trygheden der har fast eller hvad??

Hun har ikke gang i noget som helst med den kollega overhovedet.

Men hvor står jeg. Skal jeg afvente til hun har fået luft og det hele lidt på afstand og så tager vi det stille og roligt, eller skal jeg bare se at komme videre med mit liv. Vi kan jo rigtig godt sammen. Skal jeg holde afstand til hende….eller??

PS. Har også skrevet under "Neste kommentar" ,men der er kommet lidt mere på denne side, da jeg fandt dette efterfølgende.

mvh

Løven, der blev (måske) nedlagt

Ja vores arbejde i dag, er ofte et kæmpe egotrip, fordi vi i den tid, vi er på arbejde, kan dyrke os selv i stor stil, og fordi arbejdet for en del af os, giver os en masse oplevelser og mulighed for at udleve de ting, vi gerne vil på en legitim baggrund. Det giver, som du ganske rigtigt skriver, et kick. Vi tilbringer mere tid med vores kolleger, end med familien, og det kan selvfølgelig have en pris afhængigt af, hvordan man tackler det. Nogen familier formår alligevel at få det til at hænge sammen, endda med børn.

Job eller ej, så skal man vende sig mod sit forhold, hvis man vil ændre noget der. Din kone kunne have valgt at betro sig til dig eller til en veninde. Det kan meget nemt give bagslag at tage sine private problemer med på arbejde - også for arbejdsforholdet.

Men det er og bliver din kones ansvar, at hun springer på kollegaen. I ethvert ægteskab er der fristelser, men det er ens eget ansvar at håndtere dem, også din kones. Hun har åbnet døren til jeres ægteskab ved at invitere en anden indenfor. Du forsøger at finde undskyldninger for hendes handlinger, men de er der ikke rigtigt. At være tro i sit forhold er hendes ansvar, ikke kollegaens, og at være utro var hendes valg.

For mig at læse, er det du skriver fyldet af kontraster. I sidder i sofaen, nusser og holder om hinanden. Som læser tænker jeg, ok, så er den jo i skabet, men i næste linje, skal separationspapirerne underskrives – på din kones foranledning. Det er miksede signaler, og jeg tror nok, jeg ville forholde mig mere til at hun ønsker separation, end at hun nusser. Uagtet alle tårene, vil hun jo separeres, det er hendes valg, hvor hun kunne have valgt at rive dem i stykker, hvis der var noget bag al nusseriet. Uanset om det er skam over at såre dig, eller sorg over at bryde forholdet, kan du reelt ikke bruge de tårer til noget som helst.

Separation er til for, at man kan tænke sig om. Det synes jeg også, du skal, men ikke ved at være hendes trøstepude eller ved at være der, når hun har behov for at blive nusset. Nej, det bedste ville være, at du nu begynder at leve dit liv som separeret og skabe luft til din kone, så hun får en chance for at savne dig. Vis hende at livet går videre, og at du godt kan finde ud af at leve dit uden hende, hvis det skal være. Der er ikke noget så tiltrækkende som en mand, der hviler i sig selv, sætter sine grænser, og ikke kommer som en lille hund, når man kalder.

Nej, hun ved ikke, hvordan fremtiden ser ud, men der kan du ikke hjælpe hende, når hun har valgt jeres ægteskab fra. Det skal hun selv finde ud af, og hun ved først, hvad hun føler ved at skulle leve helt uden dig, når hun har prøvet det. Lige nu har hun fortrydelsesret, fordi du står klar til at tage imod hende med åbne arme, også selvom hun kun kan tilbyde lidt nusseri til gengæld, og ikke en separationserklæring, der rives over. Så det er ganske trygt, gratis og risikofrit for hende at gøre, som hun gør. Det ville det ikke være, hvis du sagde til hende, at hun kan komme igen, når hun er afklaret, og indtil da, vil du leve dit eget liv, gøre de ting, der gør dig glad og bruge dit eget netværk. Det sidste vil med garanti gøre dig mere tiltrækkende i hendes øjne, og få hende til at tænke over, hvad hun mister.

Pas på dig selv, og lad være med at sætte dig i en evig venteposition, hvor du altid er til rådighed. Lev dit eget liv, sig fra så længe du ikke har fået noge konkret fra din kone. Hendes usikkerhed kan du intet bruge til overhovedet, hun lholder guleroden op foran dig, men selvom du løber og løber, fanger du den ikke. Så længe hun kan holde dig løbende på den måde med nusseri, tårer osv., ved hun, hvor hun har dig, og at du er der, hvis vingerne ikke bærer. Det giver hende oceaner af tid, mens du står i stampe med dit liv, måske lever på falske håb og i sidste ende bliver såret endnu mere.

De bedste hilsener

Kirstine