Hjælp.. Jeg er 24 og min kæreste 26år.. Vi har været sammen i 4 år og boet sammen i 3 år.. I jan fandt jeg ud af at min kæreste ikke rigtig vidste hvad han følte for mig mere.. Jeg blev sønderknust. Og flyttet til min mir et par dage.. Vi var begge ulykkelige og han blev ved med ikke at vide hvad han følte.. Vi mødtes efter et par dage og blev enige om at give det en chance.. Min kæreste kigger på hus, men vil ikke have mig med i det.. Den anden dag gik jeg til ham og sagde jeg også ville være med i det. Han blev forskrækket fordi jeg også sagde at om nogle år vil jeg også have børn.. Han er en person der skal tænke meget over tingene før han tager fn beslutning.. Vi har haft det godt siden januar krisen og jeg elsker ham og kan ikke forestille mig et liv uden ham.. Men da jeg sagde det med huset, kom det frem at han var begyndt igen ikke at føle gnisten var der hver dag.. Nogen dage synes han den var der og andre dage ikke.. Jeg blev igen sønderknust og sagde at så kunne vi jo ikke være sammen mere. Vi har det normalt dejligt sammen og han siger at han holdet af mig og at man skal lede længe efter sådan en som mig. Han siger også at han ikke aner hvad det er det gør at han har det sådan og ville ønske at han ikke havde det sådan.. Han har aldrig rigtig været i et forhold før mig og han elsker at tage på skiferie med gutterne men ellers er han en meget rolig person der tit er hjemme. Nu er jeg tager ud til min mor for det hans lejlighed og han er et stort spørgsmålstegn på hvad hans beslutning skal være.. Jeg havde håbet det skulle være ham og jeg for altid og jeg ernåde klar til børn, hus og blive gift.. Det er han slet ikke.. Jeg aner ikke hvordan min verden skal gå videre, jeg vil ingenting hvis det ikke er med ham.. Hvad skal jeg gøre?? Det er hårdt og jeg kan ikke bære tanken om han måske synes det er bedst at stoppe. :( kg bina