mental utroskab. Forum

 
Aktuel Bruger: Gæst
Venligst overvej registrering


Registrer? | Mistet Password?

Søg Forums:


 






Minimum search word length is 4 characters – Maximum search word length is 84 characters
Wilcard brug:
*  matcher alle tal og bogstaver    %  matcher nøjagtigt et bogstav

mental utroskab.

BrugerIndlæg

12. juli 2011 – 13:35
12. juli 2011


camhal

Member

Indlæg3

hejsa 

jeg er en kvinde på 21 som er i fast forhold med min kæreste på 23. vi har været sammen i et år nu. 

problemet er jeg slet slet ikke har nogen form for tillid til ham længere.  det startede med at jeg tjekkede hans facebook, ( hvilket jeg aldrig i mit liv, vil ha drømt om jeg vil gøre) og til min skræk, havde han skrevet og flirtet til andre piger. jeg konfronteret ham selvfølgelig med det. og han undskyldte osv. jeg gav det en chance mere, men der skulle ikke gå ret længe før jeg igen fangede ham i det. og han undskyldte igen, og jeg gav ham endnu en chance. dog sagde jeg at det var sidste chance.. 

nu har han så gjort det igen. og jeg vil gerne tilgive ham. men jeg ved ikke om jeg kan. jeg er ved at gå fra forstanden. og tænker på at gøre ting for at fange ham, som jeg selv kan se er langt ude. 

 

jeg kan ikke finde ud af at få det afsluttet, påtrods af jeg er ved at blive sindsyg af den mistillid.. 

hjælp hvad skal jeg gøre ..? 

13. juli 2011 – 08:52
13. juli 2011


Christel

Admin

Indlæg302

Hej Camhal

Og mange tak for dit indlæg.
Nu – og lige nu, kære Camhal , skal du træffe en rigtigt vigtig og afgørende beslutning i dit liv.

Den handler om at din forstand og din følelsesmæssige sundhed er det vigtigste af alt, og under alle omstændigheder og til alle tider vigtigere end en kæreste, der garanteret har mange fine kvaliteter, men har den brist, at han er utroværdig og ikke vil underkende sine egne behov for at passe på dig. Og ved du hvad; kære Camhal: det Skal ingen mennesker leve med. Du er kommet til at vende det hele på hovedet.

Du vil gerne tilgive, selvom du har tilgivet og strukket dig mere end langt tre gange. Du vil gerne glemme og leve videre sammen med ham, men dine tanker og følelser råber jo højere end nogensinde før, at hans handlinger strider imod dine grundlæggende værdier af tillid, trofasthed og respekt.

Nogle mennesker hiver et plaster langsomt af, når de har haft et slemt sår. Andre tager en dy indånding og trækker det af, vupti. Begge tingene gør ondt. Men tiden er kommet, hvor du skal acceptere den smerte, der er i længslen og savnet efter det gode, der var, og samtidig passe på det selvværd, du har tilbage og igen og igen forholde dig til, at "den du skal leve længst med er dig selv". Fair nok, at en partner laver et fejltrin, siger undskyld og man finder melodien igen. men nu, Camhal, er det et mønster. Det er alt for nemt at sige undskyld. Det er ham, og alene ham, der har ansvaret for at redde jeres forhold. Det er ham, der i handlinger skal vise, at han har taget ved lære og er modnet, og umiddelbart læser jeg på din reaktion, at han slet ikke er der i sit liv.

Derfor må du trække dig. For du skal leve, og ikke overleve. Og i din alder er det om at få slikket sårene, og komme til hægterne igen, så du kan nyde sommeren, der jo stadig er i gang.

Jeg anbefaler andre læsere at skrive deres respons.

Christel

30. juli 2011 – 20:09
30. juli 2011


camhal

Member

Indlæg3

hej Christel

efter jeg har læst mange af dine indlæg, har jeg fået snakket med ham, og gjort ham klar over mine tanker såsom mit hjerte gerne vil blive, dog siger min hjerne at jeg skal forsvinde af (undskyld ord valg) helveds til. han blev rigtig ked af det, og sagde han blev sur på sig selv over det og jeg sagde så at den følelse skulle han holde fast i. 

 

jeg ved godt, jeg burde forsvinde, men jeg kan simpelthen ikke.. jeg er måske for stædig til at give op. hvis man kan sige det. eller for stædig til at se sandheden i øjnene. 

min situation ser således ud :

jeg kommer oprindeligt fra silkeborg, men i december sidste år flyttede jeg til århus (hvor min kæreste er fra) mest fordi jeg trængte til at starte på en frisk. jeg fik stillet diagnosen ADHD i feb. og føler mig nok på en eller anden måde tryg fordi min kæreste også har den samme diagnose. jeg har ikke rigtig nogen omgangs kreds her i århus, og har ofte haft tanken om at flytte tilbage til silkeborg. men dog gør jeg det ikke, 

i år 2009 havde jeg en kæreste som udsatte mig for psykisk vold og manipulation. (hvilket jeg ikke har fået bearbejde ) de følelser og tanker fra dengang kommer ofte i klemme såsom : at jeg er for tyk, og jeg er et 0.. osv.

 

følelsesmæssig situation:

jeg bliver skræmt når jeg ikke kan kontrollere mine følelser, og har utrolig svært ved at give slip, når jeg endelig elsker en. jeg har utrolig svært ved at lukke folk ind, og når de er inde er jeg ubeskrivelig skræmt over at kunne miste dem. og vil for det meste gør alt for at undgå at miste dem . 

 

efter jeg har mødt min nuværende kæreste, og han har lavet de fejltrin som han har, har jeg trukket halen mellem benene, og jeg føler vi er ved at glide fra hinanden. jeg er utrolig vred inden i og jeg er skrækslagen for hvordan jeg vil klare mig uden ham.

jeg er bange for at jeg aldrig vil finde lykken, aldrig vil kunne blive elsket igen.

 

for i mit hoved er der umuligt nogle som kan elske en som mig, med alle de fejl jeg har.. 

 

håber du endnu en gang vil bruge lidt tid på at hjælpe .. 

mvh. camhal 

31. juli 2011 – 18:36
31. juli 2011


Christel

Admin

Indlæg302

Hej Camhal

Det er helt klart for mig, at du er nødt til at få
bearbejdet de følelser, der opstod i det psykisk voldelige forhold, for igen at
mærke at du har en værdi, og for at være immun, når de
"ukrudtstanker", der handler om at du ikke er god nok og fyldt med
fejl, dukker op.

Så vil du meget klarere kunne mærke og se, hvad der er det mest rigtige for digmat gøre.

 

Vi er jo alle sammen blot dem, vi er. På godt og på ondt.
Med fejl og fordele, men selvom du godt kan se, at mange andre har mere
selvtillid og selvværd end du, så har vi som mennesker alle sammen nogle helt
ens behov.

  • Et behov for tryghed.
  • Et behov for variation Et behov for at føle,
  • samt vi har en betydning
  • Samt Et behov for et føle ndflydelse.

 

Mit råd til dig lige nu, er at du sætter dig i ro og mag ogskriver dine bud på, hvordan du selv (uden din kæreste) kan skabe størrem tryghed i dagligdagen, og at du finder ud af , hvilken variation der er god for
dig. For at styrke din følelse af betydning, så lav en liste med mennesker, som
du ved, at du betyder noget for og slut af med at beslutte, hvor i dit liv dunvil have mere indflydelse.

 

Så er du godt på vej. Og styrkelsen af dig selv vil betyde,nat din tillid vokser , og at din angst dermed daler, samt at du med mere klare øjne kan se og registrere, hvad der sker i dit parforhold og slutteligt spørge dit hjerte, hvad der er mest sandt for dig.

 

Skriv endelig igen

 

Venlig hilsen

Christel


Svar på Emne:
mental utroskab.

Gæste Navn (Krævet):

Gæste EMail (Krævet):

NOTE: Nye Indlæg er underlagt administratorgodkendelse før de bliver vist

Indlæg Ny Svar

Guest URL (required)

Matematik Kræves!
Hvad er summen af:
2 + 7
   



 

Ingen svar til “mental utroskab. Forum”

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.