Hej alle :)

Jeg jeg har et spørgsmål, som jeg jeg har gået og tænkt på noget tid! og har haft uro i maven over.

Jeg har en dejlig kæreste, som har alle de menneskelige kvaliteter, som jeg ønsker min kæreste skal have.
Vi har det super skønt sammen når vi er sammen og har er også gode til at snakke sammen når vi ikke er sammen. Vi har aldrig været sure hinaden og vi har rigtig mange ting til fælles syntes virkelig at hun vil være perfekt for mig og er også blevet glad for hendes famalie og omvendt.   

Men jeg er trivl om jeg virkelig elsker hende altså mere end bare på samme måde når man er meget! gode venner.

Jeg kan tilføje at jeg tit for uro i maven når jeg skriver til hende især når skriver ord, som jeg savner hende eller jeg elsker hende,  det er den hyppigste grund til jeg skriver.

Vi har været venner i 5 år. og jeg har haft få kærester inden hende, men det har været meget korte forhold så jeg har ikke meget lidt erfaring på trods at min aldre jeg er 31 år.

Jeg er ikke i trivl om hun elsker mig og at hun savner mig mere mig end jeg savner hende. men der ikke nogen trilv om at jeg er super glad for hende og vil være meget! ked at at miste hende  altså hvis jeg aldrig kunne se hende mere, eller skulle finde ud at at hun havde fundet en anden kæreste hvis jeg nu gjorde det forbi det ville jeg have det svært med!

Jeg skal nok lige tilføje at jeg bor i jylland og hun bor i københavn vi mødes ca. hver anden uge.

Spørgsmålet er nok kan man virkelig forelsket i ens kæreste efter man har været sammen mere end et halvt år?