Kan man godt først blive forelsket i sin kæreste efter et halvt år ? Forum

 
Aktuel Bruger: Gæst
Venligst overvej registrering


Registrer? | Mistet Password?

Søg Forums:


 






Minimum search word length is 4 characters – Maximum search word length is 84 characters
Wilcard brug:
*  matcher alle tal og bogstaver    %  matcher nøjagtigt et bogstav

Kan man godt først blive forelsket i sin kæreste efter et halvt år ?

BrugerIndlæg

18. juli 2011 – 19:28
18. juli 2011


steiner

Member

Indlæg5

Hej alle jeg oprette lige dette indlæg igen dag så at mit det sidste havde en fejl, som måske kunne misforstås.

 

Så prøver lige igen:

Hej alle :)

Jeg har et spørgsmål, som jeg har gået og tænkt på noget tid! og jeg har haft uro i maven over dette.

Jeg har en dejlig kæreste, som har alle de menneskelige kvaliteter, som jeg ønsker min kæreste skal have.
Vi har det super skønt sammen både når vi er sammen og hver for sig. Vi har aldrig været sure på hinanden og vi har rigtig mange ting til fælles syntes virkelig at hun er/ vil være perfekt for mig og jeg er også blevet glad for hendes familie og omvendt.   

Men jeg er tvivl om jeg virkelig elsker hende altså mere end bare på samme måde som når man er meget! gode venner.

Jeg kan tilføje at jeg tit for uro i maven når jeg skriver til hende især når jeg skriver ord, som jeg ”savner dig eller jeg elsker dig”, det er den hyppigste grund til jeg skriver dette indlæg. Skal lige siges at jeg ikke har uro i maven når jeg er sammen med hende.

Vi har været venner i 5 år, men da hun bor i København og jeg i Jylland så har vi ikke set rigtigt meget til hinanden, nok ca. 10 gange på de år, men når vi været sammen, så har vi virkeligt hygget os! Men der ikke rigtig været noget ud over vores venskab. Men efter mit sidste forhold var forbi så begyndte hun at vise interesse for mere end venskab og vi begyndte at skrive noget mere sammen end vil plejede dette endte ud i at vi mødes til den årlige julefrokost hvor  vi virkelig fik snakke sammen og aften/natten endte også med at vi kyssede osv.

 

Et par uger efter julefrokosten blev vi kærester, måske gik det for hurtigt det følte jeg lidt i starten.

 

Jeg har haft få kærester inden hende, men det har været meget korte forhold så jeg har meget lidt erfaring på dette område på trods at min alder jeg er 31 år.

Der ikke nogen tvivl om at jeg er super glad for hende og vil blive meget! ked at miste hende altså hvis jeg aldrig kunne se hende igen, eller hvis jeg nu gjorde det forbi også derefter finde ud af at hun havde fundet en anden kæreste det ville jeg have det svært med!

 

Jeg skal nok lige tilføje at jeg bor i Jylland og hun bor i København vi mødes ca. hver anden uge. Hun snakker meget om at hun gerne vil bo sammen med mig og her til kan jeg sige at det ville jeg heller end gerne på trods af mine tanker.

 

Jeg ville gerne savne hende mere sådan jeg ikke kan vente med at se hende ikke fordi at jeg ikke tænker på hende det gør jeg da også hver dag. Har bare aldrig haft sommerfugle i maven osv.

 

Spørgsmålet er nok kan man virkelig blive forelsket i ens kæreste efter man har været sammen mere end et halvt år?

 

19. juli 2011 – 16:39
19. juli 2011


Christel

Admin

Indlæg302

Hej Steiner

Tak for dit indlæg.

Det er jo svært at sige, om man kan blive forelsket. For jeg tror, at forelskelse er en subjektiv tilstand, der kan variere fra menneske til menneske. I middelalderen blev man sågar kaldt sindssyg, hvis man var forelsket, for folk gør jo de særeste ting …- i en forelskelse, og dette er ment på den gode måde.

At du får uro i maven, når du skriver "jeg savner/elsker dig" kan være et udtryk for mange ting.

Hvorfor ikke droppe disse ord, hvis de giver uro og så i stedet skrive det, der giver ro.

 

Din alder taget i betragtning og det at du udelukkende har haft korte forhold før hende, og det positive at I hygger jer sammen og ikke har skænderier mv., tænker jeg, at du har brug for, at I tilbringer mere tid sammen. Mere sammenhængende tid, forstås. Så du kan mærke, hvad der sker, når I vågner op sammen, skal have hverdage til at køre, ikke altid er energifyldte mv. for det er jo i hverdagene, eller i den sammenhængende tid, at kærligheden står sin prøve. Mange gange bliver man gladere for et menneske, når man ser hende/ham i alle mulige situationer: andre gange finder man ud af, at det er bedst at have et venskab.

 

Jeg tror, at du skal sanse efter, hvordan du har det, når i er sammen. Mærker du, at det føles sandt, når I elsker. Mærker du, at der er udvikling og nærhed. Tør du og tør hun være fortrolig, så det ikke kun er hygge, men også snakke om løst og fast og stort og småt for så tænker jeg, at fortroligheden og nærheden vil mindske din tvivl.

Husk, at du har et valg:

Tvivl på din tvivl i stedet for at tro på den!

 

Gør, hvad du kan for at I har mere tid sammen. Der må være en mulighed, du eller hun har overset.

 

Og ja: man kan sagtens blive endnu gladere for et menneske, jo mere man har fælles tid. Og det er her, jeg tror, at du/I mangler nogle oplevelser. Er det mon ikke mulig, at I kan bruge mere tid sammen her i ferien og bl.a. tale om drømme og ønsker for fremtiden.

 

Ind i kampen.

Venlig hilsen

Christel

20. juli 2011 – 10:47
20. juli 2011


steiner

Member

Indlæg5

Hej Christel mange tak for dit svar! J

Vi har faktisk lige været i sommerhus sammen i sidste uge og det var skønt og vi hyggede også rigtig meget!

På denne tur kom hendes mor også på besøg nogle dage og det gik også rigtigt fint og til sidst på ugen kom mine forældre da det er dem vi lånte sommerhuset af.  Så vi tilbragte de to sidste dage både med hendes mor og mine forældre og det gik super.

Jeg kan lige tilføje at jeg syntes det er skønt at vågne op med hende og putte mig tæt ind til hende når man vågner. Men syntes ikke jeg kan mærke noget specielt/ en speciel følelse af glæde som jeg så gerne vil!

Min kæreste og jeg er gode til at snakke sammen om stort og småt vi kan snakke om alt og det er dejligt at hun respektere mig, som den jeg så jeg kan være mig selv når jeg er sammen med hende og det er dejligt!

Vi har endda snakket om børn og navne osv.

Hun søger også job tæt på hvor jeg bor vi håber snart at hun finder noget jeg håber meget på at hvis vi boede sammen ville jeg få ro på? Men tænker også meget over og det om hvordan det vil gå også fordi at jeg altid har boet alene, og som jeg beskrev i et det sidste indlæg så begyndt først i en sen aldre at have kærester.
Det jeg helst ville lige nu var at hun/jeg boede tætter på hinanden, så vi kunne være mere sammen også i hverdagen inden vi flyttede sammen, men det er noget svært når hun bor i København og jeg i Jylland.

Her skal det lige siges at min kærest brænder noget mere for at flytte over til mig for hende kan det kun gå for langsomt så vi må se hvor længe det tager før hun kan finde et job og det er jo også vigtigt her at det er noget hun befinder sig godt i sådan hun for en god start her over. Igen hendes følelser virker til/ er meget stærkere for mig end omvendt.

Generelt er jeg som person en der tænker/reflektere meget over tingene!  

Efter jeg kom hjem fra sommerhus turen så fik jeg en mere konstant uro i maven denne uro kan nogle gange også mærkes oppe ved min brystkasse lidt ubehageligt og mærkeligt! Men kan mest mærke uroen omkring Solar plexus.

Jeg vil bare gerne have den følelse og prøve det man høre omkring at være forelsket, som jeg aldrig har prøvet så vidt jeg ved?

Vil gerne have det på den måde, som hun beskriver når hun er væk for mig føle længsel efter hende osv.

 

Jeg vil virkeligt kæmpe en kamp for at få dette til at lykkes!!!

VH,

Karsten (Steiner)

20. juli 2011 – 21:26
20. juli 2011


Christel

Admin

Indlæg302

Hej Steiner

Tak for dit indlæg.

Hør godt efter nu: det, du beskriver, og som er svært at forstå for dig, er at du føler uro, bl.a. i solar plexus og brystområdet. Men Steiner; det er jo ikke en følelse, blot en kropsfornemmelse. Og du bliver nødt til at finde ud af, hvilken følelse, det handler om. For hvis du havde kunnet analysere det, havde du vel fundet ud af det for længst.

Mit bud er, at du føler frygt. Jeg kender dig ikke, og ved derfor ikke, hvad du frygter. Men ud fra det, du skriver, tænker jeg:

Han frygter, om han er god nok. Han frygter, om han virkeligt har nok at byde på i forhold til sin kæreste, som er mere end vild med ham.

Han frygter, om han kan slå til, og/eller: han rygter om han begår en fejl ved at engagere sig… – for hvad nu hvis der er en anden derude, som han kunne blive endnu mere vild med.

 

For en del år siden var der et godt citat, der lød: If you can`t get the one you love, love the one you`re with.

 

Og du har faktisk en, du elsker. Men måske tror du, at du skal elske på en anden måde eller føle noget andet end det du føler.

Det er den vesteuropæiske og amerikanske tilgang til kærlighed, du søger. Hvis du boede i Japan og tænkte japansk, havde du intet problem, for der siger mange:

Det kan godt være, at vandet i gryden kun er lunkent i starten, men så finder vi ud af at varme det op.

 

Det, jeg tænker og mener er: den kvinde er dit bedste bud. Du er tryg, afslappet, jeres fortrolighed er fantastisk, hun er vild med dig, du har mødt hendes forældre og så videre….. hvad mere vil du have? At du slet ikke kan leve uden hende, selvfølgelig. Men det er ikke så meget hende, det handler om. Det handler om, at du formentligt er en tænker, og i det øjeblik du øver dig mere i at sanse og være til stede, kan du mærke det, du har til hende og det, hun har til dig.

Fedt, at tiden i sommerhuset gik godt. Vær varsom med at have idealer. Følelserne er som de er, og rum at du kan være urolig….. og skru ned for behovet for kontrol. Vid, at det er kontakt og ikke kontrol, der åbner for kærligheden. Erkend at du formentligt er bange, og at når du kan rumme denne angst eller frygt, ja så kan du også åbne for endnu stærkere følelser.

Husk, at kærligheden er som et ocean, og man kan ikke hælde oceanet i et litermål.

Byd de forandringer, som kærligheden altid bringer med sig, velkommen og se, at hun kan åbne dig, og at når du rummer angsten og tør være mere nærværende, så kommer forelskelsen også.

 

Så: grib øjeblikket og se, hvad der sker.

 

Og find uanset hvad ud af, hvad kropsfornemmelserne dækker over.

 

Alt godt,

Christel

21. juli 2011 – 17:48
21. juli 2011


steiner

Member

Indlæg5

Hej igen Christel 

Det super der findes nogle, som dig der vil tage sig tid til at hjælpe her på dette forum! Fornemt!

Du har fat i noget af det rigtige jeg har haft frygt for om jeg er god nok og om jeg slår til osv.

Men syntes ikke jeg tænker så meget de tanker mere da min kæreste er god til at fortælle mig at det skal jeg ikke frygte og bliver nærmes sur hvis jeg fortæller hende at der noget ved mig selv, som jeg ikke er tilfreds med! 

Det jeg frygter mest nu er om jeg kommer til at elske hende, som hun elsker mig men som du skriver vi er forskellige her men syntes godt nok det er svært! Når man skal kæmpe med uro i og omkring maven hver dag og de tanker man har om det nu er det rigtige, og tænker at hvis hun ikke er den rigtige så fatter man det ikke!

Da vi begyndt at komme sammen var jeg også meget i trivl om jeg havde taget det rigtige valg at springe fra venskab til kærester, men har helle tiden sagt til mig selv hvor skal jeg finde en bedre kæreste! Hun er så nem at omgås og skøn at være sammen med! Så håber jeg bare det sidste kommer hen af vejen!

VH

Steiner

22. juli 2011 – 08:09
22. juli 2011


Christel

Admin

Indlæg302

Hej Steiner

Du har sikkert læst det i flere af de andre indlæg. Mit bedste bud til dig lige nu er, at når tvivlen og bekymringerne tager for meget fat, så snak med dig selv om, at "nu tager jeg et valg og stoler på, at det bedste eller det rigtige nok skal ske".

For du får ikke mere ro af at spekulere. Og tilliden er et valg. Enten sker det bedst eller det rigtige. Og det er sådan, at når man tit nok "lukker sine bekymringer ned" med en tillidsfyldt tankegang, ja så bliver det en positivt selvopfyldende profeti.

For at løfte følelserne fra det nære venskab og ind i niveauet for "forelskelse kærlighed", vil jeg fortælle dig, at der findes en fantastisk og speciel bog:

  • Den hedder "Pilsrimgsejsen" og er skrevet af Paulo Coelho. I denne bog er der et afsnit om kærlighed, der er specielt læseværdigt.

Det vil blive for omfattende for mig at skrive det her. Men en af pointerne er absolut, at "hvis man ønsker at højne energien", handler det om begejstring.

 

At begejstrer, at overraske, at have fælles oplevelser, der begejstrer. Det bånd, der opstår herigennem, skaber fornyet energi og flere kræfter til følelsen af forelskelse.

Det er jo ikke til at vide, om din kæreste er den eneste ene. Men det lyder klart som om, at hun er den bedste for dig lige nu.

 

Lyse sommertanker og tak for dine rosende ord,

 

Christel

22. juli 2011 – 10:29
22. juli 2011


steiner

Member

Indlæg5

Hej

Det kunne være jeg skulle læse den bog! :)

Nu skal jeg til Kreta i morgen det svære kan min kæreste ikke komme med og det har lidt lange udsigter inden vi kan ses igen på grund at hun skal arbejde meget så vi ses nok først den. 12 august.

Men tror fanktisk at denne tur kan hjælpe mig bare det at komme hjemmefra og hygge mig sammen med gutterne det skal nok blive godt, selv om jeg meget gerne ville have delt denne oplevelse med hende!

Glæder mig meget til at vi kommer tætter på hinanden (flytter sammen ), tror bestemt at det vil give ro.

Lige nu ødelægger hendes arbejde det lidt for os da hun skal arbejde meget i weekenden der er flere detaljer lige om dette men det gør nu ikke nogen forskel.

Dette skal ikke lyde sådan at det er henes skyld, men sådan er vilkårene nu en gang og jeg har ikke mulighed for at tage fri i hverdagen så lidt øv.

Det skal nok gå nu har jeg noget jeg kan bruge endnu en gang tak! :)

Kan godt være jeg skriver igen fordi det er også en god måde at komme af med ens tanker.

MvH

Steiner

 


Svar på Emne:
Kan man godt først blive forelsket i sin kæreste efter et halvt år ?

Gæste Navn (Krævet):

Gæste EMail (Krævet):

NOTE: Nye Indlæg er underlagt administratorgodkendelse før de bliver vist

Indlæg Ny Svar

Guest URL (required)

Matematik Kræves!
Hvad er summen af:
6 + 12
   



 

Ingen svar til “Kan man godt først blive forelsket i sin kæreste efter et halvt år ? Forum”

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.