Hej Pernille,

Ud fra det, du beskriver, lyder det, som om du har fået flyttet dit fokus fra dit eget liv og dig selv over på din kæreste, så du er kommet til at give ham "kvælningsfornemmelser" og en følelse af, ikke at kunne leve op til det, du forventede. Måske skulle du prøve at få dit eget liv i balance i den her tid, hvor du ikke har kontakt til ham? Prøv at læse din egen beskrivelse af jeres forhold igennem, lyder det som et godt og harmonisk forhold at bringe børn ind i for nogen af her? Formig ser det ud til, at I begge har nogle uhensigtsmæssige mønstre.

Lige nu ser det ud til, at han har trukket sig, og jeg tror, du skal lade ham være 100%.

Der skal to til tango, og det lyder til, at både du og din kæreste har flere tunge problemstillinger at forholde jer til hver især. For din kærestes vedkommende har han en form for misbrug og en dårlig økonomi. Gældssanering er ikke helt så nemt at få, som du ser ud til at tro, og selv hvis man får det, skal man leve 5 år på sultegrænsen. Det får mange til at vente med at søge det, indtil evt. børn er blevet voksne.  Hvis man skal have hash for at "lande" hver dag, vil jeg mene, man har et afhængighedsforhold og at man ikke kan klare en normal hverdag uden at skulle være påvirket.

Alt i alt ser din kæreste ud til at have forhold der gør, at hans overskud ikke er så stort. Det kræver overskud at være i et parforhold med sammenbragte børn og i det hele taget at skulle involvere sig med et andet menneske og leve op til det, det menneske kan forvente af forholdet. Det har han øjensynligt ikke følt han kunne, og oven i de andre problemer, han har, kan det være blevet for meget for ham at gabe over.

Det er ham, der skal ville på ret køl, og du kan ikke gøre ret meget i den forbindelse med mindre, han udtrykkeligt beder dig støtte sig. Initiativet skal komme fra ham, da det er meget svært at redde mennesker fra sig selv, hvis ikke de vil hjælpes. At forsvinde i hashtåger hver dag er næppe en løsning. Jeg tror han bruger det som en flugt, og ønsker du en mand, der flygter fra dig og ind i hashen hver eneste dag? Er det et forhold at bringe børn ind i? Hash koster også penge, og det er en udgift, han vil have svært ved at redegøre for i en gældssaneringssag, hvorfor den i givet fald ville skulle komme af et yderst beskedent rådighedsbeløb, så der ikke ville være penge til at købe mad, hvis han skulle leve op til kendelsen i Skifteretten. Det kan også være en årsag til, at han ikke får handlet på sin dårlige økonomi. Finder Skifteretten ud af, at han har misbrugsproblemer, får han ganske enkelt ikke gældssanering, da det er en forudsætning, at sanering af økonomien rent faktisk kommer ansøgeren til gavn, dvs. løser hans gældsproblem en gang for alle. Det vil ikke være tilfældet med din kæreste, så længe han har udgifter til misbrug. Det vil ende med, at han ikke kan overholde Skifterettens beløb til kreditorerne, og så bortfalder kendelsen.

Som sagt, jeg synes du skal lade ham være i fred, og i mellemtiden forholde dig til dig selv og dit eget liv. Finde roen og balancen, og overveje, om det for dig og især dine børn vil være et godt liv, at du involverer dig med ham. Du lyder ikke til at have været ligevægtig, glad eller tilfreds i den måde, du beskriver jeres forhold på. Hvis du lider af lavt selvværd, så forlad dig ikke på, at en kæreste kan opbygge det, det kan han ikke. Søg i stedet hjælp hos en terapeut eller psykolog, så ender du ikke et negativt afhængighedsforhold til en kæreste, der ikke vil have dig 100%. Du har mistet dig selv et eller andet sted i forløbet, og det mønster du beskriver gavner vel ikke dit sevværd i det lange løb?

Ingen kommer ud af barndommen uden ridser i lakken, nogle dybere end andre. Men på et tidspunkt må man tage ansvaret for sin fremtid på sig og spørge sig selv, hvor mange år de ting skal have lov at ødelægge fremover. Nogen har brug for professionel hjælp til at berbejde dårlige mønstre fra barndommen og til at være bevidst om dem, så de kan ændres. Det er en god investering i sig selv, og man tvinges til at se sine spøgelser i øjnene og arbejde med sig selv.

De bedste hilsener

Kirstine

Hvad enten man er på 1. eller 2. klasse, er man i min verden misbruger, når man ryger hash hver dag. Så har man altså et problem. Misbrug er langt fra forbeholdt samfundets nederste lag. Man kan sagtens være lynende intelligent, og stadig have et misbrug, og man kan også være lynende intelligent, men ikke eje klogskab. Klogskab er, hvordan man forvalter sin intelligens, og det har din kæreste måske ikke været så god til. Jeg vil sige, at hvis man skal drikke vin hver dag for at "lande", har man også et problem. Men der er alligevel en forskel mellem hash og vin, og det er, at hash er flere dage om at forlade kroppen, så strengt taget kan din kæreste ikke føre bil på noget tidspunkt, uden at være påvirket. Det vil jeg da mene er væsentligt både for andre, men også for hans egne børns sikkerhed.

Du skriver, du elsker ham. Men måske skulle du overveje, hvad det er i dit eget møsnter der gør, at du elsker en mand, du øjensynligt ikke fungerer sammen med? Du beskriver ikke et lykkeligt forhold på noget tidspunkt i dit indlæg.

Han lykkes ikke med tingene, fordi han ikke er målrettet og vil det nok. Psyken påvirker fysikken, og det er måske forklaringen på, at han tit er syg samtidig med, at rygning generelt ikke er befordrende for immunsystemet – uanset hvad man ryger. Jeg arbejder på frivillig basis med at rådgive mennesker med rigtig dårlig økonomi, og jeg ved, at det kan have høje menneskelige omkostninger at have gæld og at man nemt taber overblikket allerede inden, man er gået i gang med at forsøge at løse problemerne. Det er hverken nemt eller smertefrit, men med vilje kan det sagtens lade sig gøre. Også selvom gælden er et SU-lån. Din kæreste er ikke den første mand, der forsøger at flygte fra det med misbrug. For nogen (især mænd) ender det i skilsmisse, social deroute og hjemløshed. Det er en skam, at det er så stort et tabu, for der er løsninger for de fleste. Men det problem er hans, og han skal forholde sig til det, ikke du.

Mit bedste råd til dig er, at du skal holde fokus på dig selv. Gør den master færdig, få den success, så du beviser for dig selv, at du kan. Det er rigtig dejligt at læse, at du starter på terapi, det tror jeg, du vil have gavn af.

Du behøver ikke skubbe tankerne om ham væk. Bearbejd sorgen over et tab og sæt ord på det. Det er reelt nok, det er sådan, man kommer igennem det og ud på den anden side – en erfaring rigere. Det er helt ok at sørge. Men lev dit eget liv, og husk at gøre de ting, du gerne vil. Også selvom du ikke synes, du kan overkomme dem.

De bedste hilsener

Kirstine