Hej Girl,

Han bruger dig som krykke, når han keder sig i sit ægteskab, og du kan supplere konen, så han får flere af sine behov indfriet. Han gør det, fordi han kan, og fordi du giver ham lov. Det er da rat at have en, man kan søge bekræftelse hos, og som man ved sidder og længes efter en. Smigrende, og godt for selvværdet  – hans altså.

I elsker hinanden, men han må også elske sin kone og endda være parat til at kæmpe for sit forold, ellers havde han været din forlængst. Det skal du nok forholde dig til også.

Det er meget meget svært at bryde ud af sådan et forhold, hvis man har mange følelser i klemme i det. Jeg har selv været der, hvor en mand kontaktede mig, tiggede og bad mig om et forhold gennem 1 1/2 år, før det blev til noget. Jeg indledte et forhold til ham, og han byggede det på at ville skilles. Han skrev stople og og stople ned om, hvor færdig han var med det ægteskab, og udleverede sin ægtefælle totalt. Han gjorde bare ikke noget ved det. Undervejs forsøgte jeg af den grund at stoppe forholdet flere gange, men havde ham grædende i røret, så snart jeg trak mig med nye løfter og garantier om, at jeg kunne stole på ham, han vidste, hvad han ville, og ville ikke drømem om at løbe fra sine aftaler. Der gik flere år på den måde, han fik, hvad han ville i forhodl til mig, og da hans egen deadline kom, skred han på ferie 3 uger med sin kone, og sad og truede mig med selvmord, hvis han skulle skilles:-) Jeg fik en mail, han i hvert tilfælde selv mente var god om, at han sagde farvel til kærligheden, for at beholde sin tryghed.

Jeg afbrød forholdet straks, men det udviklede sig til en mailkorrespondance, fordi han gerne ville bibevare det, vi havde sammen, og det, at vi kunne tale om alt. Men jeg var så rasende på ham og havde stadig en masse føelser i klemme, at det endte bare med, at jeg sad og skrev, hvad jeg mente om hans måde at behandle andre på, og ønskede hævn, fordi jeg syntes han skulle mærke den smerte selv, han havde påført mig. Til sidst kørte det ham ned, han brød sammen, og gik delvist til bekendelse overfor konen (dog med løgne, skulle det senere vise sig), der tog ham til nåde. Han fortsatte med at skrive til mig i yderligere halvandet år derefter. Jeg tog aldrig nogen hævn, men jeg blev ved med at spørge mig selv om, hvor det skulle ende, for jeg kom jo ikke videre, så længe følelserne blev vedligeholdt ved, at vi var i kontakt. Det var skruen uden ende, og jeg kunne med min fornuft godt se, at jeg spildte mit liv, og ikke kunne åbne for andre, så længe, jeg var i kontakt med ham.

Jeg mobiliserede al min styrke og afbrød kontakten til sidst. Det var på en måde meget meget befriende ikke at vente på at få sit daglige kick enten pr. sms eller mail eller at føle sig kasseret, når det var weekend og ferie. Men det var også angstfyldt, som det nu kan være at afbryde med en, man har kendt længe og som har betydet meget for en (på godt og mest ondt). Jeg havde snart kendt han i 6 år alt i alt.

Det er næsten tragisk-komisk, at længe efter, jeg havde stoppet kontakten helt, brød konen koden til hans mobil og læste nogle af mine gamle sms-beskeder. Hun brød sammen, og forsøgte selvmord, da det via mine sms'er til ham gik op for hende, hvad han havde gjort, hvad han lavde lovet, hvor længe, og at han havde været meget i kontakt med mig længe efter, han havde lovet at stoppe kontakten helt. Jeg fik en kort mail fra ham omkring det, men har ikke svaret, så jeg ved ikke, hvordan det er gået siden.

Jeg er også højtuddannet og i dag . At cutte kontakten til denne mand, er det bedste, jeg ogensinde har gjort for mig selv. Jeg vil hverken eje eller have ham i dag, da jeg efter at have fået det på afstand sagtens kan se, at han har været en ansvarsløs nar både overfor mig, og overfor sin kone, og jeg ønsker mig på ingen måde i hendes sted.

Jeg håber, at du formår at få sagt fra, så du kan komme videre selv.

De bedste hilsener

Kirstine

Hejsa,

Ja, men jeg ved godt, hvor svært det er, at skulle kappe kontakten, men jeg kan fortælle dig, at man vokser af at stå på sine egne grænser. Der er lys for enden af tunnelen, selvom vejen er brolagt med sten.

Det er generelt ikke særlig godt for ens selvværd, at man afvises igen og igen af en person, man holder meget af, fordi manden konstant vælger at tage andre(s) hensyn. Hvis vi ellers får vores fornuft tilbage kan vi godt se, at det rent faktisk er et valg, og som vi burde tage konsekvensen af – allermest for vores egen skyld. Jeg begik den fejl, at jeg lyttede mere til det, min elsker sagde, end jeg så, hvad han gjorde.

Men jeg kan fortælle dig, hvad jeg gjorde efter, jeg kappede kontakten til ham helt. Jeg var vred på ham, da jeg gjorde det, og det holdt mig oppe den første tid. Da jeg begyndte at tænke efter, kunne jeg godt se, at han havde været utrolig egoistisk og i bund og grund ikke behandlet mig særlig pænt. Det var jo ham selv, der havde tigget og bedt om det forhold og ikke holdt en eneste af de betingelser, han selv satte for det. Jeg har fortrudt 1000 gange, at jeg valgte at tro hans ord, og ikke bare fik mig viklet ud af det, som jeg var indstillet på i starten. Fortrydelse kan ingen bruge til noget, men man kan drage en lære af det.

Da jeg kappede forbindelsen, tvang jeg mig selv til at fokusere på mig, og ikke på ham. Jeg begyndte at dyrke en masse sport, og jeg tror det afholdt mig fra at få en depression. Jeg opdagede, det gjorde mig glad og tilfreds. Derudover involverede jeg mig mere med mine venner, tvang mig selv til at deltage, selvom jeg egentligt ikke have lyst i starten. Men når jeg var kommet afsted, var mine tanker andre steder, end på den gifte mand. 

Jeg fandt ud af, at livet kørte bedre uden ham, fordi jeg altid sad med en blanding af savn og vrede, når jeg var i kontakt med ham og en følelse af, at han havde svigtet, været dybt ansvarsløs. Følelserne for ham forsvandt ret hurtigt efter kontakten var afbrudt, og blev erstattet af mindet om en ynkelig mand, der var parat til at ødelægge andre, alene fordi han ikke ville tage ansvar for og koneskvenser af sine egne handlinger. Han havde været utrolig egoistisk og både villet blæse og have mel i munden uden tanke for, hvad jeg og hans ægtefælle ville komme til at betale for hans løgne. Det var jo meningen, at kun jeg skulle betale, så han kunne holde sine egne interesser intakte og have en glad kone at komme hjem til, men ved skæbnens sammentræf, blev det ikke sådan. Man skal have lagt afstand til tingene, for at kunne se dem i det rette lys, og det er jeg glad for, at jeg har fået.

vh

Kirstine