Hej.

Jeg er en ung kvinde på 24 år og har været sammen med min kæreste i 3 år.

For et lille års tid siden bestemte vi os for at flytte sammen og til nytår tog vi springet. Herfra er det gået ned af bakke. Han begyndte at være mindre sammen med mig og startede med at betro sig til andre kvinder på internettet. Jeg var desværre bange for situationen og sagde ingen ting.
Under denne periode fandt jeg samtidig ud af at i starten af vores forhold, havde han en anden kæreste (der boede i udlandet) og at jeg dermed havde været med til utroskab. Jeg var utrolig vred.

Tiden gik og for et par måneder siden tog han på forretningsrejse i 3 uger. Her mødte han (i 3. uge) en gift kvinde, med et dårligt forhold. Han endte med at kysse og være nøgen med hende. Da han kom hjem, var han utrolig dejligt kærlig overfor mig og jeg så desværre ikke grunden til dette. Dagen efter tog jeg på en uges ferie og da jeg kom hjem ville han knap nok røre mig.
Jeg fik taget lidt hul på boblen og han sagde at han ikke var sikker på om han kunne give mig hvad jeg ønskede mig i fremtiden (en familie), men at han elskede mig højt. Vi fik talt om mange af de ting han syes der var fejl i forholdet og han sluttede med at sige han ville være sammen med mig.

Weekenden efter tog han på fisketur. Og her er en af utallige løgne. Jeg fandt ud af at han tog til England for at være sammen med pigen fra forretningsrejsen. Herefter blev han kold igen. På det tidspunkt blev det nok for mig og jeg lagde brikkerne sammen. Lige meget hvor mange beviser jeg diskede op med, blev han ved med at benægte. Først da jeg fortalte at jeg havde beviser på at han sad i flyet, fortalte han historien.

Jeg blev ødelagt. Jeg flyttede et par dage og tog tilbage for at snakke med ham. Han sagde at det var en fejl, at han havde været forvirret og at han nu vidste at det var mig han ville være sammen med. Jeg er gået med til at vi prøver igen. Men tanken om at han konstant lyver for mig er der.
Jeg havde bare aldrig troet at det ville være så hårdt og opslidende. Jeg kan næsten ikke andet end at tænke over det hele tiden. Jeg er ikke sulten længere og har tabt mig meget. Når jeg prøver at spise, føler jeg mig fuld og må give op.

Hvordan kommer jeg videre og hvordan kommer jeg til at stole på ham igen? Lige nu går jeg og er konstant bange.
Venlig Hilsen

Nillen