| Bruger | Indlæg |
|
1. april 2009 – 08:12 1. april 2009
| Sigrid
| | |
| Gæst
| | |
|
|
Hvordan kommer jeg videre nu?
Jeg har med stor interesse læst mange gange på denne blog og den har givet mig indsigt og forståelse for mig selv og min utro mand. Men alligevel er jeg gået i stå og ved ikke rigtig, hvordan jeg skal genopbygge mit forhold til min mand igen – selv om det nu er mere end to år siden han var mig utro.
Her er den korte version af historien:
Min mand og jeg har været sammen i 25 år, har tre børn sammen. Min mand har altid været sådan lidt indelukket og uden de store ord eller kærlige handlinger. Men jeg har alligevel ikke været i tvivl om, at jeg var lyset i hans liv og at han elskede mig og så videre – uanset at det ikke rigtig kom ud i form af handling eller ord. Han kiggede fx aldrig efter andre eller interesserede særligt for andet end sit arbejde. Der var først og fremmest arbejdet, der havde hans interesse – og det lod jeg være ok og stillede mig tilfreds med. Det var jo det han ville, det han prioriterede og jeg levede med det uden brok eller beklagelser – for derudover var han jo en dejlig mand, der syntes om mig og deltog i den daglige drift – dog uden selv at tage initiativ til tingene.
Men det begyndte at gå dårligt mellem os. Han ændrede sin opførsel overfor mig over et halvt års tid, talte på en grim måde til mig osv. Først prøvede jeg at tale med ham om, at ham måske havde brug for lidt nye udfordringer, men det blev han kun sur over uden dog at andet end at afvise, at der var noget galt. Jeg blev ved at spørge og det viste sig så, at min mand var mig utro gennem et lille halvt år med sin bedste kollega. Det var ikke ham selv, der kom og fortalte det, men mig der fik det presset frem i lyset en aften, hvor han opgav.
Han valgte så hende, da han "afsløret", hun valgte først ham, så sin mand kort efter. Så valgte min mand mig, fravalgte mig en uge efter igen og kom så tilbage igen efter en måneds tid. Indviklet, men det hele varede kun knapt et halvt år fra han kyssede hende første gang til han vendte tilbage sidste gang. Jeg mener selv, jeg tilgav ham allerede da han blev fravalgt af hende og jeg prøvede at fortælle ham, hvor meget jeg satte pris på ham osv. Det var åbenbart for meget, for han flyttede jo så ud – og siden ind igen.
Chokket over hans utroskab og over at han kunne forlade MIG, fik mig ikke til at reagere rimeligt og fornuftigt. Så da han flyttede hjem anden gang, lod jeg det glad ske uden nogen form for udredning, samtale eller undskyldning. Der kom blot en mail om at han gerne ville flytte hjem igen – jeg gav ham glad ok.
Hans utroskab kom som en meget stort chok. Han var efter min mening en alt for redelig person til det. Og da han vendte tilbage, troede jeg egentlig at han ville mig og ville komme tilbage med røde roser, masser af undskyldninger og søde ord. Men det var jo så noget jeg bildte mig ind. Han gav i stedet mig skylden for det hele.
Chokket og anklagerne i at jeg fik det dårligere og dårligere psykisk. Undervejs ville han ikke tale med mig og da han vendte tilbage, havde han alene fokus på, at alt var min skyld, jeg var årsagen til hans utroskab. Han ville ikke tale med mig, høre på mig eller på nogen måde gøre noget for, at vi skulle få det godt.
Kun en enkelt gang tog jeg mig sammen og talte med ham om hans holdning til at være hjemme igen. Fortalte ham, at jeg og vores tre børn sad hver eftermiddag og med gru frygtede for hvilket humør han kom hjem fra arbejde med – om vi skulle have en god eller en dårlig aften. Det var børnenes "frygt" der fik mig til det – det var det, jeg havde fokus på. Men ellers fandt jeg mig i alt fra hans side (lukkethed om arbejde, rejser med kolleger, overnatninger på hotel med kolleger på hotel 2 km væk, middage i byen, fortsat adgangskode til alt personligt som telefoner, mails, bank, altid telefonen ved hånden osv. osv.) og fortalte ham i stedet igen og igen, hvor meget jeg elskede ham og sørgede for alt. Til sidst brød jeg helt sammen, gik til psykolog og psykiatrisk skadestue og meget meget mere, samtidig med at jeg tabte mig 15 kilo og passede alt herhjemme.
Det hele var bare forfærdeligt – han sagde ting som: "Hvis jeg siger jeg elsker dig, ville jeg lyve". "Jeg vil ikke tale om det". "Jeg har ikke brug for mere tid med dig, jeg vil have tid for mig selv". Eller en masse om min person og alle de fejl jeg har og havde gjort og hvordan jeg havde ødelagt vores liv.
Men i hvert fald mistede jeg efterhånden alt selvværd og al selvtillid og græd og græd, men orkede ikke at komme videre. Jeg havde simpelthen ikke energi til at løsrive mig fra det helvede jeg var havnet i. I stedet isolerede jeg mig mere og mere og droppede veninder og psykolog, fordi de allesammen jo mest talte om, at jeg skulle tage mig sammen og forlade ham.
Til sidst begyndte han efter 3/4 år at ændre sig lidt – dvs. selv at påtage sig noget ansvar for at have været mig utro og han begyndte fx at læse de smser og mails jeg sendte til ham, fordi han jo ikke ville tale med mig. Anklagerne blev ved, men efterhånden er det da også blevet til undskyldninger og erkendelse af, at han også har et ansvar – og at jeg på ingen måde kan have tvunget ham ud i noget, eftersom han jo kan tænke og handle selv. Jeg mener selv, at skiftet begyndte, da han skiftede afdeling og kom væk fra hende, der jo ikke ville have ham. Han kunne jo også se, hvad alle anklagerne gjorde ved mig. Når jeg siden har spurgt, har han sagt til mig, at så snart hun havde valgt sin mand, forfulgte han det ikke og lagde det væk.
Han er nu positiv overfor mig, siger han elsker mig og vil være sammen med mig altid. Jeg er sød og dejlig osv. Alt det man kan forvente af ens mand, vil jeg tro – og i hvert fald meget mere end de sidste mange år af vores ægteskab. Og han siger, at han har det dårligt med det, han gjorde og han fortryder osv. osv. Det er alt sammen fint – det kom bare mere end et år for sent, så de kedelige ting har sat sig grundigt fast inden i mig.
Jeg har forsøgt for mere end et år siden at tale med ham om, at det er som om, han har overtrukket vores fælles konto og må sætte noget ind: fx fri adgang til hans mails og telefon, opringninger fra ham, når han rejser (det gør han jævnlig med sine kolleger), opmærksomhed, og ting der modsvarer overtrækket – fx at han forklarer mig, at han elsker mig og hvad det er han elsker ved mig. At han åbner sig og siger noget om, hvordan frmetiden ser ud for ham; hvad han tænker på, drømmer om osv. osv.
Men det sker ikke. Og jeg føler, at det er fordi han ikke gider, har lyst, ikke vil lyve osv. osv. Jeg føler, at de ting han så siger (fx jeg elsker dig) blot er talen efter munden og slippe lettest om ved det – at jeg ikke bliver taget alvorligt. Han er stadig meget aktiv på jobbet og klarer alt til UG – bruger gerne fritid på at klare opgaver, der er nødlidende. Men vores nødlidende ægteskab giver han ikke lige en "ekstra skalle" i mine øjne. Det bliver ikke prioriteret. Han skal jo blot i mine øjne vende alt det onde, han har sagt og sin utroskab med mig på eget initiativ – selv komme med ord og forklaringer, indsigt og selvforståelse, forståelse for mig osv. osv. Jeg skal ikke initiere det – det skal være hans ønske at rede det ud.
Men det sker som sagt ikke face to face – måske af og til i en sms får han skrevet en enkelt sætning eller to – men jeg vil se det i hans øjne, høre det fra hans mund. For jeg har – selv om det nu er godt to år siden – stadig behov for at høre de ting, han aldrig fik sagt – og jeg kan ikke slippe det. Nu har det sat sig fast og jeg er blevet ked af det og vred over, at han ikke tager sig sammen og udreder tingene endeligt. (manden er meget vant til at formulere sig overfor andre)
Og så er det også som om, at det får mig til at elske ham mindre. Jeg kan mærke, at jeg ikke har den samme tollerance overfor ham som før. Kontoen er virkelig trukket i bund – selv om han synes, det er et meget dårligt billede. Det er som om, der ikke er nogen margin tilbage til alle de små ting der kommer undervejs, fx ting han ikke får gjort, fokus på jobbet, når vi er på ferie, hvis han er syg, prioriterer sport frem for familie osv osv.
Og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal skaffe den margin. Min mand kommer aldrig til at fortælle mig om sine følelelser for mig mere detaljeret end "jeg elsker dig" – han kommer aldrig til at "falde på knæ og sige vil du gifte dig med mig" i overført betydning. Han kommer aldrig til at rede trådene ud. Og det er det jeg har behov for. I stedet føler jeg, at han slipper afsted med stort set ingen konsekvens/ingen tilbagebetaling for sin utroskab – bortset fra at se mig ulykkelig og ked af det.
Det er bare som om jeg stadig venter på, at han "kommer rigtig tilbage" med forklaringer, søde ord, undskyldninger og bæren mig på hænder og fødder, sådan som jeg troede han ville gøre det for to år siden.
Mit selvværd og selvforståelse blev ødelagt, da han var mig utro (tænk at jeg var så naiv at tro at jeg betød noget), men det har jeg forsøgt at bygge op igen i forhold til arbejde og børn. Men i forhold til ham bliver det bare fastholdt, fordi han ikke handler på den måde jeg føler så stort behov for. Og jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg kommer videre herfra.
|
|
|
1. april 2009 – 10:44 1. april 2009
| Hanne
| | |
| Gæst
| | |
|
|
Hej med dig
Velkommen i klubben, ikke en man ønsker at blive medlem af, men en man bliver tvunget ind i om man vil eller ej, hvordan kommer man videre efter utroskab?, ja jeg havde jo aldrig troet jeg selv skulle vide noget om det, men den 13 december 2008 belv så den dag jeg blev klogere,
1. tanke vil jeg tilgive eller ej?, det er en beslutning man træffer, og ja det vil jeg gerne
2. tanke evner jeg det?, her 3 mdr efter, nej det tror jeg ikke, ikke nu måske senere, men jeg kan lære at leve med det, fordi kærligheden er stor nok.
Det bedste vi gjorde var at gå i Par terapi med det samme, 2 dage efter han havde bedt om godt vejr (det var så den 14 januar 2009), og mente det var hos mig og børnene hans fremtid var, så det var et ultimativt krav jeg stillede og det var ALDRIG gået uden.
Det er hårdt arbejde MEGET hårdt, hjernen køre hele tiden som en radio med baggrundsmusik man har en masse spørgsmål, stil dem få svar på dem, du har ret til det, du skal ikke lade dig være offer, du er den stærke uanset hvad vej du vælger .
For mig har processen været som at køre med et tog som så stoppede ved en station hvor jeg ikke vidste hvilke tanker jeg nu skulle forholde mig til, når så jeg havde grædt de tåre og snakkede det der skulle snakkes om disse tanker kørte toget videre til næste station og sådan fortsætter det, ved ikke hvornår og hvor toget stopper ved ikke hvornår man kommer til ende stationen, men jeg kan fortælle at tankerne blivere lettere og lettere og stoppene bliver kortere og kortere.
Jeg kunen skrive i en evighed man har virkelig behov for at skrive og snakke og udveksle men det vigtigste få professionel hjælp, ja det koster men det er det hele værd og har du en sygeforsikringe gennem arbejdet kan du få støtte
Held og Lykke
Hanne
|
|
|
7. maj 2009 – 09:47 7. maj 2009
| Sigrid
| | |
| Gæst
| | |
|
|
Mit problem er jo, at jeg ikke føler, at min mand yder eller har ydet den indsats for at få tingene "i orden" igen, som jeg forventede og stadig forventer. Jeg synes jo, at initiativet burde ligge hos ham – at han den gang burde have gjort en masse ting, som kunne vise mig, at han fortrød og ville mig. Det virkede bare som "convenience" at han flyttede hjem igen uden at yde noget – som om han jo ligeså godt kunne være her, når nu hun ikke ville have ham. Og dertil kom så, at han gav mig hele skylden for sine handlinger – og kritiserede vores liv sønder og sammen (også min skyld) og i øvrigt ikke ville tale om hverken sine følelser eller hvordan vi kom videre.
Og alt det han ikke fik gjort og alt det han fik sagt og ikke sagt – det nager mig stadig. For han har ikke taget føringen; Al fremdrift har været og er genereret af mig. Han kan ikke se, at han skal sætte ind på kontoen; han gør mig stadig ked af det stort set hver dag med sin facon eller manglende opmærksomhed.
Det piner mig virkelig at han ikke gør eller gjorde det som jeg synes er rimeligt – og jeg føler, at det er fordi han ikke vil; at han synes ikke, jeg er rimelig i mine forventninger osv. osv.
Det jeg har brug for, er at glemme mine forventninger, ønsker, krav eller hvad man nu skal kalde det – men som jeg jo synes er så rimelige og naturlige. Og jeg kan bare ikke. Jeg lever jo på en måde fortsat i det helvede med hans utroskab og efterfølgende bebrejdelser selv om det er så længe siden – og han "rydder ikke op" i det.
Så på en måde er det som om, han vil fortsætte, som før han var mig utro – men det er jo at fortsætte det, som en gang gik den gale vej. Den vej indeholder jo alt det han bebrejdede mig og følte sig ulykkelig over. Vejen frem er jo nok både at glemme/fortrænge, at han var mig utro og hvad sagde og ikke-sagde>; hvad han gjorde og ikke-gjorde. Men modsat også at få det på plads en gang for alle. Så for mig er det en eller anden cirkel, jeg ikke kan finde ud af.
Så hvad gør jeg?
|
|
|
14. maj 2009 – 08:18 14. maj 2009
| dame
| | |
| New Member | Indlæg1 | |
|
|
Hej med dig jeg har lige lyst at skrive en lille kommentar til dig da jeg har samme mærke dag som dig, min mand har været mig utro for 3,5 år siden. hvilket jeg også arbejder på at tilgive, men hvor er der bare mange, op og ned ture. Men jeg tror der også kan komme noget bedre ud af det, efter som man får talt, om mange ting. Jeg fatter bare ikke, at man vil offer sin familie, for noget som ikke har betydet noget. men mænd er jo fra mars kvinder fra venus, jeg syntes det har været svært at gå imod det, jeg altid har sagt, jeg vil gøre, hvis det skete, nemlig gå fra ham, så vælger jeg at blive. Det gør bare så ondt, at blive svigtet, nogen gange bliver jeg så vred på ham, mest når han ikke er hjemme, det er som om at der ikke er balance, elsker ham og er vred på ham. Harmonere bare ikke. Jeg har selv været i terapi da jeg blev nød til at tale med nogen om det. Jeg er også begyndt at smile igen. Men hvornår bliver tingen normale hvornår kan man tilgive, hvornår holder man op, med at tænke på det hver dag. men ros skal min mand da også have, da han virkelig har været inde i kampen, men først efter at han har læst på denne side, fandt han ud af hvad der skulle til.
|
|
|
24. december 2011 – 18:05 24. december 2011
| Robin
| | |
| Gæst
| | |
|
|
Hej Kvinder :-)
Det her er så basic, som det overhovedet kan være… Jeres mænd har været jer utro og har derfor givet jer et mindre selvværd. Tingene er i bund og grund de samme, om man så er 24, 35 eller 48 gammel, så bliver man endnu mere tiltrukket af det man ikke kan få eller af det man er ved at miste!! Til dig Hanne, selvføljelig bliver du ved med at hænge på ham, han spiller jo spillet optimalt over for dig, han nægter at give dig det du vil have og derfor bliver du ved med at jagte/løbe efter ham! Hvis du VIRKELIG gerne vil have at han skal gøre noget/ændre sig, så bliver du nød til at gøre det samme som han gøre!!! Jo før du indser det jo bedre, og på den måde kan du spare dig den smerte du går gennem nu. Mennesker er i bund og grund ligesom dyr, de er ikke altid så intelligente, men de kan godt lugte styrke og svaghed! Så Hanne, hvis du gerne vil have at der skal ske noget, så sæt ham et ultimatum!! Hvis han kan se at han ikke længere kan holde dig for nar, så vil han tænke sig rigtig godt om næste gang han gøre noget – hvis du altså virkelig betyder noget for ham, og det gør du nok. Så sæt ham det ultimatum NU, sig til ham at hvis der ikke sker noget så tager du børnene og siger farvel. Det er den eneste måde du kan få et reelt resultat ud af ham på, og få genopbygget dit selvværd og selvrespekt op på igen!! Så handel NU, og lad være med at være en tåbe hele dit liv! Held og lykke med det!
Ps. Så er jeg selv en fyr, hvis i sku være i tvivl.
|
|
|
28. december 2011 – 12:46 28. december 2011
| Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej
Tak for dit indlæg.
Jeg er glad for at læse et intelligent og maskulint råd.
Alt godt,
Christel
|
|
|
10. januar 2012 – 01:43 10. januar 2012
| Robin
| | |
| Gæst
| | |
|
|
Jamen mange tak, hvis du mener ;-)!
|
|
|
27. februar 2012 – 09:24 27. februar 2012
| eslmaster
| | |
| Member | Indlæg3 | |
|
|
Her kommer en lang historie, jeg har brug for nogen giver mig gode råd ude fra!
Sagen er den at min kone og jeg har kendt hinanden i 17 år, jeg er 46 år, min kone 37 år, vi har to børn på 7 og 11 år sammen, og har altid været hinandens bedste venner, kærester og ægtefæller, vi har aldrig haft hemmeligheder for hinanden på nogen fronter, det har vi så haft nu ;o(
I min kones tidlige år har hun redet meget på heste, og har af og og til i vores liv sammen haft halvparter på heste hist og pist, men ikke noget vildt!
Jeg har i mange år rodet med MC`ere og biler, men ikke så det har belastet familien, men jeg har levet mange drømme ud der, men er nu kommet videre!
Min kone fik så sin egen hest for ca. to år siden, og har i den forbindelse brugt en del tid med den, hvilket er forståeligt nok, hun har lært mange at kende og er altid en man kommer i snak med, da kun har en gevaldig udstråling og karisma, det faldt jeg jo også for i sin tid, og elsker hende stadig højt for det!
Vi flyttede til vores eget landsted for et års tid siden, og her fik det med hestene ekstra nærig, efter min opfattelse har det taget overhånd med tidsforbruget, og vi har da talt om hinandens forskellige opfattelse af situationen, og jeg har flere gange ytret min utilfredshed med dette!
Det skal måske nævnes at min kone har haft nogle epileptiske anfald de senere år, men vi har ved fælles hjælp fundet ud af en ridetur er rigtig god medicin for hende på det område, jeg lever dog i evig frygt for hvornår min telefon ringer omkring et nyt anfald ;o(
I slut august tilmelder hun sig et ride stævne, og tager til det som aftalt, jeg henter hende om natten, og vi tager hjem og hygger os sammen, som er blevet en form for tradition når hun er mere eller mindre halvfuld, så har hun stort set ingen grænser på det sexuelle område, det har hun ellers altid haft, og lyset skal være slukket og helst under dynen.
Jeg har i årevis prøvet at løse op for dette, ved at prøve at tale om det, men uden virkning, dog er samværds frekvensen steget en del efter barn nummer to, da der er blevet ”rykket” lidt rundt på tingene forneden!
Nu kommer så problemet, efter denne ride weekend, taler min kone kort om en navngiven person, og også om andre hun har mødt ved dette stævne!
I dagene efter er der travlt på Facebook, og jeg kan følge med i en del samtaler omkring dette ride stævne!
I dagene efter ændrede hun total sexuel adfærd, vi havde sex, på hendes opfordring 10 dage i træk, den ene gang endte hun med at pillede bukserne af mig i sofaen mens ungerne sov, en anden gang slikkede jeg hende vildt i sofa`en indtil hun mente jeg skulle bolle hende bagi. I de samme dage, spurgte hun om ikke jeg kunne tænke mig at barberer mit skridt, da det var dejligt at røre ved, dette havde jeg prøvet adskillige gange over de sidste 10 år, uden hun overhovedet har bemærket det, da hun aldrig har haft lyst til at røre ved mig der, med det er så gjort nu!
Jeg var målløs, og glad, det her havde jeg jo prøvet på i årevis, og når jeg spurgte hvad der lige skete, svarede hun, hun nok er blevet ældre, jo tak, over en weekend!
Det skal lige nævnes at vi altid kender til hinandens log-in`s til diverse sider, og deler mailadresse, så jeg kender hendes kode til Facebook, men tjekker den aldrig, da det egentlig ikke rager mig!
Meeen, cirka 1 måned efter, opdager jeg ved en tilfældighed på en anden mailadresse, tilknyttet Facebook siden, at hun har skiftet password, men der er ikke en mail på den fælles mailadresse, som er hendes tilknyttet Facebook!
Jeg bliver lige pludselig mistænksom, og jaloux, hvilket jeg aldrig har været før, samme dag på mit job da jeg konstaterer det med koden, tjekker jeg lige hendes mobiltelefon trafik, og der er specielt en der har været meget kontakt med, selvsamme person der blev nævnt efter ride stævnet, så bliver jeg først mistænksom, og konfrontere hende først med det ændrede kodeord på Facebook, hvilket hun fortæller var fordi hun havde opdaget at hun ved en fejl havde fået logget ind på en arbejds PC og andre havde adgang til hendes profil, denne forklaring godtog jeg, og hun gav mig den nye kode, senere på aftenen konfronterede jeg hende med navnet på den person der var skrevet over 250 sms med på 14 dage, hvortil hun sagde det var hans kones telefon, og at den stod i hans navn, vi har selv samme model, så den købte jeg også i første omgang.
Meeen, som dagene går, bliver jeg mere og mere i tvivl om hvad der foregår, så jeg indleder det store detektiv arbejde, jeg sover ikke en hel nat, da jeg en aften opdager, ved at logge ind på hendes profil, at der er en besked fra den nævnte mand, der slutter på OK, og ikke andet, hun har ikke fået slettet det hele.
Når nu jeg ikke sover, og konen stor snorker, får jeg kigget i hendes telefon, som ellers har været ”limet” fast til hende i de sidste måneder, og sørme om han ikke har ringet to minutter efter beskeden på Facebook, der hvor min kone viste jeg var på job.
Nu blev jeg først bekymret, jeg ringede efterfølgende til nummeret flere gange næste dag, fra forskellige telefoner, og det var ikke konen der tog den, men altid denne mandsperson.
Min verden ramlede sammen, hvad nu, skal vi skilles, eller hvad skal der ske!!!
Om aftenen da ungerne sov, lagde jeg kortene på bordet, jeg fortalte at jeg havde konstateret at det ikke var hans konens telefon, og at de havde skrevet meget sammen, så jeg ville gerne vide hvad der var sket, helt præcis! Først benægtede hun at det var manden, men hævdede det var konen, hvorefter jeg fortalte om telefon opringningen og beskeden på Facebook, hun benægtede igen, jeg var rystet, og jeg spurgte en gang til, og så brød hun sammen, jo hun havde skrevet med ham, og hun havde talt med ham forleden dag, men kun denne ene gang, forsikrede hun mig for!
Jeg spurgte hvad de havde skrevet om, hvortil hun svarede, at det mest handlede om heste, hvilket jeg stor betvivlede, og hun blev tvunget til at sige han havde bekræftet hende i hendes dejlige øjne, og at han var drejet mere og mere ind på at de skulle indlede et sexuelt forhold, hun havde spillet med, forklarede hun, da det var spændende og nyt, jeg fortalte jeg mente da at jeg plejede at bekræfte hende, og tit fortæller hende at jeg elsker hende, og hvor dejlig hun er når vi skal til fest osv.
Dette mente hun også var rigtigt nok, men det var bare noget andet med ham her!
Efterfølgende fortalte jeg at jeg kunne leve med hendes ting hun havde gjort, hvis hun fortalte hvad der var sket, og hun fortalte at de aldrig havde mødtes, men at han flere gange havde sent billeder af sin stive tisser, hvilket havde rystet hende noget, hun havde dog skrevet til han at han ikke ville få nogen billeder af hende, det kunne han glemme, hun havde sent ham enkelte MMS`er, de første dage af hendes hest, de næste af hendes fuckfinger og vielseringen, hun havde ydermere skrevet til ham, at hun havde haft fantastisk sex med mig, hvilket jo var rigtigt.
Jeg har så fundet ud af at han faktisk har haft ringet til hende flere gange, men det har hun lige glemt, når jeg konfrontere hende med det, hvilket nager mig, er der andet hun har glemt at fortælle mig!!
Alt dette skriveri har foregået i september og oktober, i november er det jeg får afsløret hendes forhold. Vi får talt rigtig meget, og godt sammen i de næste måneder, og jeg har i denne periode konstateret at hun har sat 4 ringe i sin kalender, på tidspunkter jeg ikke var hjemme, ej heller ungerne, men hun slår det hen med hun ikke kan huske hvad de betyder, og hun sætter så mange tegn, og det er rigtigt nok!
Tiden går frem til januar, hvor vi har det helt fantastisk sammen, men ved et tilfælde, dagen før vi skal på ferie, skal jeg kigge efter noget i hendes kalender, og kigger så lige om der er kommet flere ringe i kalenderen, og det er der ikke!!! Jeg tænker meget over det i ferien, og fortæller hende at jeg har fundet et værktøj på nettet der kan hente slettede SMS`er frem fra SIM kortet, og om jeg må læse deres beskeder sammen, dette afslår hun meget bestemt, og jeg siger til hende, jeg er sikker på hun skjuler noget for mig! Da vi kommer hjem fra ferie, skal vores hund hentes, og jeg benytter lejligheden til at tjekke kalender og telefon trafik, og opdager til min store ærgelse at alle cirkler passer med tidspunkter hvor jeg og ungerne var helt langt væk i mindst to timer. Jeg spørger hende igen om aftenen, og hun siger hun ikke kan huske det! Vi når frem til fredag i samme uge, vi skal være alene hjemme, og mødes i byen på vej til noget firma arrangement, jeg køber to sæt lækkert undertøj til hende, og har på forhånd skrevet hele ”min” historie ned før jeg kører hjemmefra, da vi kommer hjem, fortæller jeg hende hvor højt jeg elsker hende, og at hun skal prøve at forstå at jeg gør det der nu skal ske for os begge, og for at hun ikke skal gå med en løgn, der kan give bagslag senere i livet udmyntende i en depression, så jeg tager sedlen frem, fortæller ”min” version, og hun er, og har hele tiden været, meget lyttende, og bagefter giver jeg hende sedlen, hun kigger på den i mindst 5 min. Og siger så, den første gang ringede jeg og aflyste vores aftale, jeg kunne ikke, det var for mærkeligt, så kom den værste af dagene, jeg havde været i nordsjælland og ungerne hos fælles venner og lege, og hun sad igen længe, så sagde hun, jo, vi mødtes på en parkeringsplads i skoven, han kom i sin bil, jeg i vores gulpladebil, med mørke ruder, vi kørte væk, langt ud i ingenting, klædte os nøgen og knaldede bagi bilen, jeg har fået alle detaljer, for det bad jeg om, hun kunne ikke få orgasme, da det var forbudt og forkert, det plejer hun ellers at få ;o) hun fortalte at hun havde sagt til ham, at hun ikke plejede at være sådan, og at hun havde haft det vildt dårligt hele vejen ud til skoven og hjem igen fra deres seance, hun gik hjem i bad og vaskede og vaskede sig, til der ikke var mere varmt vand (300L), råbte og skældte sig selv ud i spejlet, og havde det virkeligt dårligt, hun havde sagt til sig selv 1000 gange, at det kunne hun ikke gøre igen, den næste cirkel i kalenderen, var en dag med 3-4 mellemliggende timer på hendes job, 14 dage efter, men hun meldte fra en halv time før, for hun kunne ikke, den sidste cirkel, kan jeg ikke tjekke trafik på, da alt foregik over Facebokk, da jeg havde begyndt at stille spørgsmål, men hun forsikrer mig om at de ikke har været sammen mere end en gang. Jeg måtte nu gerne, hvis jeg kunne, læse alle SMS beskeder.
Vi har fra afsløringen haft et helt nyt liv sammen, og det er rigtigt dejligt, og jeg har mange gange sagt til hende at jeg forstår det hændte, men er meget ked af at hun blev nødt til at knalde med ham, og det er hun selvfølgelig også selv, jeg kæmper i øjeblikket med at få det ud af mit hoved, og opnå tillid til hende igen, men hvordan fanden gør man det?? Det sidste drejning er at vi har fået vendt det til noget dejligt, og vi skriver en del slibrige sms`er med hinanden, som ender ud i vild sex når ungerne er til spejder eller vi ellers har en ledig stund uden dem!
Bilen de knaldede i er solgt, der er ryddet op i hendes Facebook synlighed, hun har skiftet profilfotoet, da jag sagde det gamle gav dårlige minder, hendes ringe og SMS tone er ændret af samme årsag, så det er ikke fordi hun ikke vil hjælpe mig videre, og det er vi begge meget indstillet på, jeg kan bare ikke forstå hvorfor de skulle mødes og knalde ;o(((
Jeg kan ikke slippe det, og det kører rundt i hovedet på mig, hvad hvis jeg ikke havde opdaget det med den ændrede Facebook kode ved en tilfældighed, hvad så, hun kan ikke selv sige hvad der skulle ende det, og hvornår, men det var ved at ebbe ud, fra begge sider, jeg tror det ville ende med noget mere på et tidspunkt, men jeg ved det jo ikke, og at tro på min kone lige nu, er bare svært, selvom jeg elsker hende helt til månen, og hun gør det samme med mig, og har gjort det hele tiden, siger hun da ;o/
Så kan nogen hjælpe mig på vej, så vi begge igen kan få det liv vi havde engang, jeg frygter dog hvornår det sker igen, nu ved hun da hvad hun ikke skal gøre for at blive opdaget ;o/ jeg er både rigtig lykkelig for vores nye liv, men er samtidig dybt såret og har fået mit selvværd ned på 20% af hvad det var, så please, hjælp mig videre her!
|
|
|
29. februar 2012 – 18:52 29. februar 2012
| Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej og tak for dit lange og beskrivende indlæg.
Jeg vil umiddelbart mene, at du skal tage nogle samtaler hos en psykolog og få talt dine følelser og især din frygt igennem.
Når det er sagt, vil jeg da gerne give dig et par vinkler til, hvordan du kan håndtere dine tanker, bekymringer og frygt.
Jeg vil sige til dig, at fremtiden aldrig har givet dig en garanti for at du bliver lykkelig, og samtidig har fremtiden heller ikke givet dig en garanti for, at du ikke bliver lykkelig.
Det vil sige, at du må afgøre, hvad du selv kan garantere, at du vil lykkes med, for derigennem øger du sandsynligheden for din lykke.
Du er blevet bange, rigtigt forskrækket, og derfor cirkler dine tanker omkring, hvad der ville være sket, hvis dit og dut og dat ikke var blevet opdaget.
Du kommer ingen vegne med de tanker. Det eneste, du opnår, er at blive fraværende og kanske kontrollerende. Stop dem. Se dem som ukrudt, du skal have hevet op af din have. Og vælg i stedet at tænke langt mere tillidsfyldt. Eksempel i retning af : jeg vælger at tvivle på min tvivl og tro på min tro på, at vi vil lykkes.
Eller : jeg vælger at stole på, at det bedste eller det rigtige nok skal ske, og det stærkeste punkt er nu og her.
Fokuser dine kræfter på nu og her. Jo bedre, du kan være tilstede og vise din sårbarhed nu og her, jo mere sikrer du at fremtiden bliver lysere, og tilliden en dag er genetableret.
Jeg har fuld forståelse for, at du er blevet ramt som mand og du må søge at genskabe dit selvværd. Uden at være så bange. Det eneste, du virkeligt behøver at være bange for, er at miste dig selv. Så hold fast i det, du lægger vægt på. Tillad at være sårbar og bede om hjælp. Og skyd de tanker væk, der styrker din tvivl.
Det er dig, der har hende nu. Få det bedste ud af det uden at være desperat!!!!
Lykke til
Hvis du har brug for nogle samtaler, og du ikke har mulighed for at komme til Kolding, hvor jeg praktiserer, er det også muligt at bestille konsultationer over telefonen.
Har dette interesse, kan du skrive til min private mail: info@sonnerasmussen.dk
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,
|
|
|
2. marts 2012 – 09:54 2. marts 2012
| eslmaster
| | |
| Member | Indlæg3 | |
|
|
Hej Christel!
Tak for dit fine svar, det undrer mig dog at jeg ikke kan se det når jeg er logget ind, men kun når jer logget ud af siden??
Som du selv beskriver skal jeg lægge tingene bag mig, og det er jeg indstillet på, jeg arbejder hele tiden med mig selv og mit hoved, og er ikke bange for at tale med nogen om det hændte, min chef kender hele historien, og har fuld forståelse for jeg en gang imellem hænger lidt med hovedet!
Meen, det skal også siges at jeg nu er kommet en del videre siden sidst, vi har igen haft en snak om den sidste cirkel i kalenderen, og jeg kan ikke bevise de har mødtes, og min kone ikke, som hun selv siger, bevise de ikke har mødtes, men jeg må stole på hende, selvom hun godt ved det er svært for mig lige nu!
Efter vores sidste snak, slog det mig at jeg ville skrive til manden på Facebook, som jeg iøvrigt også har talt i telefon og skrevet SMS`er med tidligere i forløbet, han har selvfølgelig hele tiden nægtet de har mødtes, og jeg skulle stole på min kone!!! jeg skrev at jeg havde talt mange gange med min kone om det hændte, og at jeg nu kendte den sande historie, jeg fortalte om ringene i kalenderen, og hvad der havde foregået, men skrev så at den sidste ring, havde samme betydning, som da de havde mødtes, altså at de havde mødtes to gange, han svarede to timer efter, at det meste af min historie var sandt, men de havde kun mødtes den første gang, og ikke mere, da han aldrig havde haft en plan om at ødelægge vores ægteskab, så det bekræftede det min kone havde fortalt, så som det er lige nu, er jeg helt videre, og hver gang noget dukker op i mit hoved, "slukker" jeg det straks, og siger til mig selv, det er hændt, du kan ikke lave det om, og det er jo sådan det er!
Grunden til det skete er ikke min kone`s alene, det ved jeg godt, vi har talt om hvorfor det egentlig skete, og jeg kan sagtens se at vi havde en form for krig kørende med de heste og vores nye liv, som jeg havde meget svært ved at accepterer, samtidig har jeg nok altid været opdraget i den gamle facon, med konen klarer børn og hus, manden alt det med biler og byggeri, selvom jeg har deltaget i mange ting omkring hjemmet.
Mit nye liv ser nu sådan her ud, jeg hjælper gerne med at vaske tøjet, sørge for indkøb, arrangerer legeaftaler og hvad der ellers dukker op, til gengæld hjælper min kone også gerne mig med at rive en væg ned, køre på genbrugspladsen eller hvad der nu er af opgaver i vores fælles projekt på landet. Samtidig er jeg begyndt at ride på nogle af vores heste, og for stor ros for det, da jeg vist er meget god til det, men jeg har hele tiden lovet mig selv, at det skulle jeg lære, når vi kom på landet, så her var skubbet til at komme i gang med det, og vi nyder begge en ridetur i skoven, her får vi snakket om alt muligt, også vores fælles udfordring, vi netop har overstået. Vi kysser mere og i det hele taget bekræfter vi hinanden på alle store eller små måder i løbet af dagen, det er dejligt!
Mit tidligere liv, med biler og MC`er er lagt på hylden, det var det inden vi flyttede på landet, men jeg har cyklet lidt MTB de senere år, og har besluttet mig for at melde mig ind i en klub, for at have mit liv, da jeg hverken vil eller er intresseret i at vi skal foretage os alt sammen.
Ridestævnet hvor det hele startede er en årligt tilbagevendende begivenhed, denne mandsperson arbejder der hvor det afholdes, og jeg har til en start sagt jeg vil have det rigtigt skidt med hun tager dertil igen, men har ændret min syn på det, og fortalt hende at jeg synes hun skal deltage, hvis hun har lyst, da jeg ikke kan gøre hverken fra eller til, hvis hun virkelig ønsker sig at være mig utro igen, så det er min tillidserklæring til hende. Jeg tror aldrig hun kommer til det punkt igen hvor hun var, da vi har lovet hinanden at tale om de ting der nager os i vores fælles liv, vi er begge blevet 17 år ældre siden vi lærte hinanden at kende, og har begge lært en masse om livet, ydermere har vi talt om vores kærlighed til hinanden, og hun fortæller hun aldrig har stoppet med at elske mig, men jeg ikke fyldte så meget på et tidspunkt som jeg gør nu ;o) jeg har nok selv haft det på samme måde da jeg var i hendes alder, og er da blevet bekræftet en del gange på mit arbejde, men har altid sagt fra, når det nåede hen til at vi skulle kysse, så jeg kan godt sætte mig ind i hendes følelser i det tidsrum det stod på, og har mange fortalt hende at jeg har fuld forståelse for det hændte, da der sker noget når man nærmer sig de 40 år, det kan mange sikkert nikke genkendende til.
Vi er ligeledes enige om at vi aldrig var kommet hertil hvor vi er nu, hvis det ikke var for det der er hændt, jeg havde aldrig rigtig forstået, og accepteret, det med hestelivet, hvis det ikke var sket, jeg fik en chok, et wake up call, af de store, men har taget det til mig, det har vi begge, og fået det vendt et rigtig dejligt liv, men vi er begge enige om at vi lige skal have det passet lidt mere til, hen mod det vores tidligere "hver i sær" måde at være på, da de sidste måneder mest er gået med at sidde og holde i hånd og drikke kaffe, knalde næsten hver dag og tale meget om os og følelser, vi skal have nedsat vores sex drift lidt, da det også skal være sjovt og spændende, vi er enige om at 3-4 gange om ugen nok er passende, og når det er sagt, har vi nu et helt fanatstisk sexliv, ligesom jeg havde håbet på det engang skulle blive, og grunden til det ikke kom der før, er min kones generthed, som tidligere beskrevet i det første indlæg, hun har i mange år tænkt på at en dildo kunne være spændende og frækt, men har ikke kunnet sige det til mig, så sådan to har vi nu, og det kan anbefales, den stjæler ikke noget fra manden, men giver ham lagt mere styrke og fantasi i sengen ;-)
Når alt dette er sagt, ved jeg ikke om jeg ville være foruden det hændte, måske ikke, vi havde måske endt med en skilsmisse inden for de næste fem år, tror jeg, det eneste der lige nu piner mig, er ikke så meget løgnene, men at konen var nødt til at prøve at have sex med anden, det er jeg rigtig ked af men det er hun også, og med den beskrivelse hun har givet af den dags forløb, kender jeg hende godt nok til at vide, hun virkelig har haft det dårligt, men fuldførte det trods alt, da underlivet, og måske underbevistheden sagde noget andet, da de havde lagt tøjet i bilen, men det blev aldrig en knald der var godt, og hun havde ikke sagt en lyd hele vejen hjem, så hun havde det meget dårligt, og meldte fra til de næste aftaler, da hun ikke kunne, men forklarer indgåelsen af aftalerne med at hun ikke så godt kunne finde ud at finde en måde at få forholdet afsluttet på, og det jo trods alt stadig var spændende med alle de slibrige beskeder, til sidst kun via Facebook, da jeg var over hende, og kontrollerede hende, og det var jo korrekt!
Vi har talt om at der er en mening med de menensker man møder i livet, de har en eller anden mission, og ham her skulle til, for at vi for alvor kunne få øjnene op for hinanden igen, som der jo er kommet noget dejligt ud af, vi skal på en forlænget weekend om to uger, dette har vi altid talt om kunne være dejligt, men har ikke fået det gjort, så det glæder vi os til, fem dage, kun i vores tempo ;o)
Jeg håber virkelig nogen derude kan bruge min historie til at komme videre i deres liv!
|
|
|
2. marts 2012 – 19:00 2. marts 2012
| Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej og mange tak for dit, ja dine indlæg. Jeg er ekstremt glad for, at du har været så detaljeret. Jeg er sikker på at du kan inspirere en masse derude.
Det kan siges så enkelt ….
Nogle gange er den lange vej den korteste vej
Lykke til,
Christel
|
|
|
13. marts 2012 – 10:36 13. marts 2012
| konen
| | |
| Gæst
| | |
|
|
hej christel.
jeg håber du kan hjælpe mig videre.
vi har været gift i 24år og har 2 voksne børn,
for 1år siden opdagede jeg at min mand havde været mig utro gennem 5år.(hvor kan man dog være dum og naiv).
så gik jeg ned med en svær depression, der kostede mig mit job, og jeg er stadig sygemeldt.
"min mands forklaring": det var en han kendte fra sin ungdom, og hun havde mistet sin mand til kræften. min mand havde kørt manden til sygehuset flere gange, og på den måde var de kommet i kontakt med hinanden igen. efter mandens død, havde hun brug for støtte, og de havde snakket pr. tlf. og sms. men efter et stykke tid var det blevet mere end det, og de havde mødtes på rastepladser og så videre.
han gjorde det forbi pr. sms da jeg opdagede det, og har siden været utrolig kærlig og omsorgsfuld, givet mig blomster. (det har han aldrig brugt før, da han er lidt uromantisk)
jeg sagde til ham at jeg aldrig kunne tilgive det, men måske lære at leve med det.
mit problem er nu, jeg nyder omsorgen helt vildt, men har stadig den angst for at stole på ham og give helt slip på det skete. han har givet mig lov til at tjekke hans mails og telefon.
jeg føler at, hvis jeg helt lægger det på hylden og tilgiver ham, så svigter jeg mig selv, og er naiv igen.
og jeg har svært ved at forstå den kvinde, der(næsten inden manden er "kold") kan indlede et forhold til en mand hun ved er gift.
hjælp mig, hvordan giver jeg slip og kommer videre?
kh
den naive
|
|
|
14. marts 2012 – 09:16 14. marts 2012
| konen
| | |
| New Member | Indlæg2 | |
|
|
til mit ovenstående indlæg, kan jeg tilføje, at "damen" boede ca. 10km. fra os, og nu bor knap 2km. fra os.
|
|
|
16. marts 2012 – 09:24 16. marts 2012
| Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej "naive"
Når man vælger at blive efter så massiv utroskab, som du beskriver, vælger man at betale en pris.
Og prisen er at leve med en tvivl i en lang periode. Og ikke blot tvivl alene, men også mange spørgsmål og spekulationer.
Du må finde ud af med dig selv, om den omsorg og interesse, din mand nu giver dig, er tilstrækkeligt til at hele dine sår, eller om du vil bryde op, fordi at tvivlen nager dig for meget Hvert eneste menneske må finde deres egen måde at give slip på. Jeg tænker følgende om at give slip:
Hvis man holder noget tungt i hænderne, er det en befrielse at give slip. Men hurtigt vil der opstå et tomrum, for det er misforstået, at det er det at give slip, der er vejen frem.
Det, der er vejen frem, er at finde ud af, hvad man i stedet vil tage fat i, hvad man i stedet vil gribe fat om og gøre til en del af ens liv.
Og det er her, at du skal lægge en indsats og dine kræfter.
Hvad vil du gøre, for at føle dig mere attraktiv og værdifuld som kvinde og menneske?
Vil du gå til Sumba, – vil du engagere dig i frivilligt arbejde, vil du have et sommerhus, hvor I kan nyde weekends osv. osv. Du må fokusere på, hvad du vil have og hvad du vil gøre, så du ikke gør dig afhængig af din mands bekræftelser osv.
Herigennem vil tankerne om hende og din mand blegne.
Så du mere og mere kan bygge din selvtillid op igen. For tillid til et andet menneske kommer også igennem tillid til sig selv.
Jeg håber at du finder din vej.
Skriv endelig, hvad du kommer frem til.
Venlig hilsen
Christel
|
|
|
16. marts 2012 – 14:24 16. marts 2012
| konen
| | |
| New Member | Indlæg2 | |
|
|
hej christel,
tusind tak for dit svar.
tror helt bestemt jeg kan bruge det til noget.
jeg vender tilbage senere med update!!!
kh
konen
|
|
|
19. marts 2012 – 07:44 19. marts 2012
| Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej
Og selv tak.
Jeg ser frem til en update
Og husk: der er altid mindst en mulighed, man har overset.
Lyse tanker,
Christel
|
|
Ingen svar til “Hvordan kommer man videre efter utroskab? Forum”