Hvad pokker skal jeg gøre... Forum

A A A

Overvej at opret bruger
guest

Log ind Opret profil Medlemmer

Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —

  

— Match —

   

— Forum indstillinger —

   

Wildcard brug:
*  matcher alle tegn    %  matcher kun et tegn

Minimum søgeordlængde is 4 characters - maksimal søgeordlængde er 84 tegn

Emne RSS
Hvad pokker skal jeg gøre...
Topic Rating: 0Topic Rating: 0Topic Rating: 0Topic Rating: 0Topic Rating: 0 Topic Rating: 0 (0 votes) 
24. februar 2012
24. februar 2012 - 20:27
New Member
Forum indlæg 1
Medlem siden:
9. februar 2012
Offline

Hej Christel
Jeg skriver til dig da jeg er i vildrede. Jeg har netop fundet ud af
at min kone har været mig utro, og aner ikke hvad jeg skal stille op.
Vi er 36 & 37 år gift og kendt hinanden i 12 år. 2 børn på 3 og 6 år
hvoraf den lille har en kronisk livstruende sygdom, som kræver meget
pleje og omsorg. Min kone går hjemme og passer hende til daglig da hun
ikke tåler smitte fra andre børn.
I weekenden blev jeg desværre bekræftet i min 6 sans. Jeg har længe
haft en mistanke og overskred min egen grænse og tjekkede hendes
telefon. Der var en tråd med en veninde der afslørede at min kone
havde haft en affære med en anden mand. Jeg konfronterer hende med min
viden, men på en måde så hun selv får muligheden for at fortælle
dette. Hun benægter. næste morgen går jeg i detaljer og hun svarer at
det navn der er nævnt er på en person hun mødte for 6 mdr siden, og er
en gammel kæreste hun har skrevet med. Fortalt om os som familie
og han har beskrevet det samme. Helt uskyldigt. Da jeg godt kan regne
ud at det ikke var sandt, konfronterer jeg hende senere samme dag med
de mails jeg havde kunne finde de havde skrevet sammen. De var ikke
helt stuerene og hun måtte bekende. Hendes forklaring er at det først
var helt uskyldig korrespondance, men at det så udviklede sig. En dag
for 3 mdr siden får hun vores barn passet og hun tager ud i byen for
at møde ham. Dette møde udvikler sig til at de har sex i et
nærliggende solcenter.

På daværende tidspunkt kører vores forhold
skidt på grund af stort pres pga mit arbejde, handicappet barn, kræftsyg far osv.
Vi får ikke talt rigtigt sammen i den periode og der er ikke overskud
til at bekræfte hinanden. De mødes ikke mere men stopper ikke mail
kontakten. Vores forhold begynder at gå bedre efter denne akt, og
vi får overskud til hinanden og vi aner positiv fremgang indtil jeg
finder ud af ovenstående.
Nu befinder jeg mig i et vakuum af tomhed og aner ikke hvordan jeg skal
komme videre.  Jeg har behov for at vide nogle detaljer omkring deres affære, hvor mange gange de har set hinanden osv. Her lyver hun også. Jeg har fået bekræftet fra anden side at min kone ikke taler sandt. Jeg har behov for ærlighed fra hendes side, ellers vil jeg ikke kunne opbygge tilliden igen. Men det kniber det stærkt med. 3 gange efter afsløringen har jeg taget hende i løgne.

Min kone har ikke lagt skjul på at hun vil mig og vores
familie, men tilliden og troskaben er væk. Jeg stoler ikke på hende
mere og tjekker hende hele tiden, med accept fra hende. Jeg kan ALDRIG
tilgive denne handling da jeg ikke mener den er spontant opstået. Hun
har løjet for mig i 6 mdr, og har ikke på noget tidspunkt stoppet op.
Jeg føler afmagt og kan intet stille op. Bliver vi skilt ender vi i
bundløs gæld, og en tvunget svær kommunikation pga vores handicappede
datter. Måske jeg kan leve med hendes handling hvis jeg for lov at
opsætte nogle spilleregler i en given periode, jeg ved det ikke. Det
værste er at jeg stadig har følelser for hende, ellers sad jeg ikke
og overvejede om vi skal prøve at komme videre sammen. Hvad gør
jeg/vi……..

25. februar 2012
25. februar 2012 - 10:56
Administrator
Forum indlæg 423
Medlem siden:
19. januar 2006
Offline

Hej

Tak for dit indlæg.

Der er jo ikke en enkelt drejebog for, hvordan man præcist kommer videre. Lige nu befinder du dig i chok og er rigtigt bange og såret på en og samme tid.

Min anbefaling er, at du tager væk nogle dage. For at tænke, mærke og skrive. For skriv endelig de spørgsmål og tanker, du har, ned, så det hele ikke hvirvler rundt i hovedet.

Og opsøg så en parterapeut, der har erfaring i at håndtere kriser, så I kan få talt ud og fundet nogle konstruktive løsninger, der kan være med til at bevirke, at åbenheden og gensidig respekt igen begynder at vokse frem.

Du skal vie, at der er en ting, som er vigtig for dig, og det er, at "du skal ikke stille spørgsmålet, hvis du ikke vil høre svaret ".

 

Nogen har brug for at få kortlagt, hvad der er sket andre har brug for at indramme denne periode som en "svær tid", og vil hellere orientere sig imod, hvordan I som par fik placeret jer i en situation, hvor krisen og svigt blev fænomener, der ikke kan overses.

Uanset hvad mener jeg, at utroskab absolut må ses som et wake up call", for der har været noget, som slet ikke har fungeret, og det skal denne krise lære jer noget om.

 

Vær opmærksom på, at det at komme videre, er at nærme sig hinanden. Det at komme videre handler om at øge kontakten imellem jer, men ikke at have jalousi og kontrol som en følgesvend i for lang en periode.

 

Men helt klart: opsøg en parterapeut.

 

Venlig hilsen

Christel 

Forum tidszoneUTC 2

Fleste brugere online samtidig124

Online nu
10 Gæst(er)

Nuværende på denne side
1 Gæst(er)

Members Birthdays
Today None
Upcoming None

Top brugere

Montana71: 43

cpacan: 29

Leif Nielsen: 21

hemmelig: 13

noname: 11

Jens: 9

Medlemsstatistik

Gæste bidragsydere: 93

Medlemmer: 589

Moderatorer: 0

Administratorer: 2

Forumstatistik

Grupper:1

Fora:5

Emner:235

Indlæg:1033

Administratorer:Christel (423), hvdb (3)

    

2 svar til “Hvad pokker skal jeg gøre... Forum”

[…] Når sneen falder, stiger utroskaben […]

Krise - Jeg overvejer skilsmisse | CSR-Nyt send en pingback aktiv 26. januar 2014

[…] på fore: Skilsmisse Tilbage til […]

Register Login
Copy Protected by Chetans WP-Copyprotect.