Hej
Tak for dit indlæg.
Når jeg synes personligt, at det er godt, at have både kvindelige og mandlige venner. Også selvom man har en kæreste. Det er godt at blive spejlet af begge køn, for at undgå at gro fast …..
Det kræver selvfølgelig en god og klar samvittighed at være i parforhold og så opretholde venskaber. Det er der nu også mange mennesker, der formår. Uanset om man er på camping, i biffen, på bar, i skole mv, må vi signalere, at vi er i et parforhold, men det udelukker jo ikke at vi ikke godt kan have gode snakke med venner og andre.
Jeg kan godt læse, at du er blevet chokeret over den sms, din kæreste skrev. Jeg synes, at den er ret harmløs. For mig at se drypper den ikke af erotik og undertoner. Og netop fordi du har konfronteret ham og han blev så ulykkeligt, og du har talt med veninden, der er i et parforhold, vil jeg sige: Tilgiv ham. Se det som et bump på vejen og få jer rejst op igen.
Det er for lille en sag at lave et stort nummer ud af.
Samtidig er det naturligvis et lille wake up call også til dig.
Jeg betvivler ikke jeres gensidige kærlighed, men får I talt nok sammen ? eller rettere: har I været mindre fortrolige på det sidste ?
Find ud af med dig selv, hvad du vil forbedre i den kommende tid og glæd jer til jeres rejse.
Venlig hilsen
Christel
Ingen svar til “Hjæælp Forum”