| Bruger | Indlæg |
|
5. december 2010 – 21:25
5. december 2010
|
Skorpionen
| | |
| Gæst
| | |
|
|
Kære Christel,
Først en stor tak for et fantastik forum/brevkasse.
Jeg har brug for dit råd.
Jeg er dybt ulykkelig. Min mand, som jeg har været sammen med i 12 år/gift med i 9 år og har 2 dejlige piger med, fortalte i maj måned, at han ikke længere havde følelser for mig. Jeg blev slået helt ud, selvom jeg godt vidste der var noget galt, men jeg troede det skyldtes han store arbejdspres. I ugen op til denne udmelding lukkede han sig inde i sig selv, og viste ingen kærtegn/hengivenhed. Når jeg spurgte til det, sagde han, at han ikke vidste, hvad der var galt. Jeg brød fuldstændig sammen da jeg fik beskeden. Vi har altid haft det godt sammen, men har selvfølgelig haft travlt med arbejde og børn. Jeg nægtede at acceptere situationen, og fik ham overtalt til at gå i parterapi. Her fandt vi også frem til, at han har en stor rastløshed, og det var vigtigt at han fik gjort noget ved dette. Og derudover skulle vi lave noget sammen, andet end at se en film hjemme når børnene blev passet. I al den tid var vi trods dette meget tætte, var også i seng sammen nærmest hver dag. Og han skrev også til mig, at han elskede mig! Det gik heldigvis bedre og bedre, og vi mente begge, at vi klarede vore krise.
Nu, ca. ½ år efter, er han kommet med samme besked! Et par uger inden, var han ude at rejse med arbejdet, og i tiden optil, var vi som nyforelskede, og han havde slet ikke lyst til at være væk fra mig og børnene. Mens han var afsted, var vores samtaler og korrespondance fyldt med kærlige ord og længsel efter hinanden, men kort efter han var hjemme igen, blev han pludselig indelukket og "kold". Han havde klaget over alt for meget arbejde, men ellers ikke givet udtryk for at noget var galt. Dagen inden hans udmelding, var vi enige om at sende inivitationerne ud til en fælles fødselsdag 14 dage senere! I ugen inden havde vi også talt om at undersøge mulighederne for låneomlægning, for i løbet af de næste måneder at lave noget ved huset (hans idé). Jeg har sagt til ham, at dette kommer helt bag på mig. At jeg synes han sender meget forskellige signaler. Hvorfor sige/skrive at han elsker mig, ville ønske jeg var hos ham, hvis han, som han siger, har haft disse tanker om at vi ikke skal være sammen? Det er som om han er 2 vidt forskellige personer. Jeg tror, at han måske har en depression. Når jeg spørger, hvad det er der gør, at han netop nu føler, at han ikke har nogen følelser for mig, kan han ikke svare på det. Han siger, at han ikke kan sætte ord på det. Og når jeg minder ham om tiden op til hans rejse/mens han var afsted, kan han heller ikke forklare det.
Jeg er i vildrede. Jeg håber af hele mit hjerte, at han kan få følelserne for mig tilbage, at det skyldes for lidt tid til hinanden/travlhed at det er sket, men hvad mener du? Er der håb for os? Jeg kan slet ikke overskue ikke at have ham i mit liv. Han er min bedste ven og den dejligste mand der findes. Han siger han elsker mig, men som en ven/et familiemedlem.
Jeg synes det er ulogisk, at det er mig/os, han vælger at "gøre til et problem", da vi ikke har/aldrig har haft de store problemer. Tror snarere det er arbejdet/hans rastløshed der er problemet. Han siger også, at han har brug for tid alene, til at tænke. Det vil jeg gerne gi' ham, med håbet om at han finder ud af, at det ikke er mig/os der er problemet. Jeg har dog insisteret på, at vi ikke gør noget før efter jul, af hensyn til børnene. Jeg vil ha', at de skal ha' en jul uden bekymringer.
Håber du kan give mig nogle gode råd. Jeg er gået helt i stå, kan ikke spise og sove, og kan næsten ikke klare at skulle det hele igennem en gang til.
Bedste hilsner,
skorpionen
|
|
|
6. december 2010 – 11:41
6. december 2010
|
Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej Skorpion
Tak for dit indlæg.
Umiddelbart tænker jeg, at det er en stressrelateret reaktion, den din mand udviser. Da mange mænd, i højere grad end kvinder, har deres identitet knyttet til deres job, vil stort arbejdspres, der evt. giver følelsen af utilstrækkelighed, kunne skabe svingende reaktioner i form af ulyst, forvirring, modløshed mv.
Hvis jeg har ret i, at en af grundene til din mands signalforvirring skyldes stress, er det vigtigt, at han får tid til sig selv og tid til at være uforstyrret, så han har frirum, hvor der ikke er krav eller forventninger til ham. En ide kan være, at han planlægger weekends, eller hverdage, i et sommerhus, 2-3 dage ad gangen, evt. hver 10–14. dag, så han kan trække sig med ok samvittighed.
Du må finde balancen i dig selv, som handler om at ville have en nær tilknytning uden at føle eller gøre dig afhængig af ham. Det er af afgørende betydning for jeres gensidige dynamik, at du står på dine egne ben og samtidig har nær tilknytning. Træk dig evt. lidt væk fra ham, indimellem, – tag til noget for dig selv, dyrk dine veninder mv., for at han kan nå at savne dig, og for at du ikke placerer dig i en position, hvor han ubevidst kan tage dig for givet. Et stærkt parforhold er to individer, der er tro mod sig selv og har egne cirkler, så den anden part bliver ved at være nysgerrig.
Jeg formoder, at du har et udviklingsområde her.
Jeg ønsker det bedste for jer.
Held og lykke,
Venlig hilsen
Christel
|
|
|
18. januar 2011 – 17:41
18. januar 2011
|
knust
| | |
| New Member | Indlæg2 | |
|
|
Hej,
Jeg er lidt i samme situation.
Jeg er 35 år, har 2 børn på 6 og 11 år. Jeg har været sammen med min mand i 15 år og gift med ham i 8 år. Vi har altid haft et dejligt forhold og er også hinandens bedste venner.
Vi har haft super meget om ørerne det sidste år, med flytning, fyring, sygmelding m.m. og det har tæret lidt. Vores sexliv har vi ikke kunnet få til at fungerer rigtigt, så det har altid været et problem.
Men en uge før jul, kom min mand og siger til mig at han ikke elsker mig mere. Han siger han har tænkt over, der var noget galt i over 1 år, men har nu fundet ud af at han ikke elsker mig, kun som en ven. Jeg fik et chok da jeg slet ikke havde set det komme. Vi havde en rigtig møg jul, men prøvede at holde masken over for børnene. 2 juledag valgte han at tage væk, så det var endnu et chok. Han siger at han har brug for at tænke over hvad han vil, og han skal se om han kan blive forelsket igen. Her en mdr. senere sidder jeg stadig alene med børnene og er mere knust end nogensinde, og ønsker bare han ville komme hjem. Han siger at han ikke savner mig, kun børnene. Dem har han set ind imellem, og de er så kede af det når han kører igen. Han siger han vil have, vi ikke sælger vores hus nu, da han vil have mere tid til at mærke efter, om der kan komme noget tilbage, men lige nu er der ingen følelser siger han.
Mit hjerte er knust og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil bare have ham tilbage, og så måske gå i terapi eller noget. Jeg er villig til hvad som helst.
Er der noget jeg kan gøre, kan han blive forelsket igen?? Han siger han stadig ser mig som lækker, og for mig er det da en følelse, men han siger at han da synes der er mange lækre kvinder på tv, men dem er han jo heller ikke forelsket i…
Hjælp en knust pige.
|
|
|
18. januar 2011 – 23:10
18. januar 2011
|
Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej "knust pige".
Tak for dit indlæg.
Der er jo altid noget, man kan gøre.
Nemlig at se indad, og finde den styrke i dig selv, som du lige nu projicerer over på din mand.
Selvom det kan føles mere end svært, skal du tænke: "det er ham, der går glip af mig/os". Og begynd så at leve dit liv, som var han udstationeret i en eller anden udørk, uden kommunikationsmuligheder. Selvom det er svært, er det ikke umuligt.
- Hvis han ikke kunne kontaktes i et par år, – hvad ville du så gøre?
- Hvem ville du få til at passe børnene?
- Hvad ville du gøre, for ikke at visne helt hen?
- Hvem i dit netværk ville du bruge tid med?
- Hvad ville du gøre ved dig selv (træning/wellness/frisør/garderobe?
Når jeg skriver dette, skyldes det, at du nu har fået – og taget – en nødvendig udfordring, der handler om, at du å stå stærkere og mere synlig i dig selv, – aktiv og i gang, så han kan se og derigennem mærke, hvad han er ved at gå glip af.
Hæng ikke med hovedet. Og undskyld, for jeg anerkender klart, at du sørger. Men som en klog – og lidt mundret person – engang sagde til mig:
"hvis man sidder i lort til halsen, skal man ikke hænge med hovedet ".
Op med hagen. Sørg, når tårerne presser på. Og bestem dig for, at det her vil du få det bedste ud af.
At han har sagt, at huset ikke skal sælges, er en åbning. Men gør dig ikke afhængig af ham.
Vis ham, at han går glip af dig. At han ikke altid kan få fat i dig, via telefon osv.
Vis ham, at du er selvstændig, – og find "gamle" hobbies/venner mv. frem.
Bliver han ikke forelsket, som han kalder det, så bliver han ikke forelsket.
Det er der ingen, der ved lige nu.
Men bliver du bedre til at agere og være dig selv, så står du stærkt.
Og det er det vigtigste lige nu.
Bestil tid til terapi hos Joan Ørting, så I kan komme til bunds i, hvorfor jeres erotiske liv ikke har fungeret, og bed ham om at deltage mindst tre gange.
Begynd at insistere, begynd at invitere dig selv til at finde din vej – og begynd at vis ham, at han virkeligt går glip af noget.
Skriv endelig igen.
Masser af støttende tanker,
Christel
|
|
|
31. januar 2011 – 14:48
31. januar 2011
|
knust
| | |
| New Member | Indlæg2 | |
|
|
Hej igen
Jeg talte med min mand i går, og efter jeg havde sagt at jeg ikke kunne blive ved med at vente, og spurgte ham direkte om han ville skilles, så sagde han at lige nu var det det han ville. Jeg sagde han skulle stoppe med at blive ved med at sige "lige nu" foran det hele, og give mig et svar, og så sagde han at så blev han nødt til at slukke mit håb. Jeg brød helt sammen igen, efter jeg faktisk var kommet godt ovenpå efter dine råd. Men nu er jeg da kommet på bunden igen. Han sagde at han ikke elskede mig og heller ikke savnede mig, og jeg sagde at det var da klart når han hele tiden holder afstand og vi aldrig taler sammen, så kan man da ikke blive forelsket igen. Jeg foreslog ham parterapi som du skrev, men han siger at når han ikke kan se et håb, hjælper det ikke noget. Hvor jeg mener at det måske kunne give ham et håb, men det vil han ikke. Vi talte i rigtig lang tid, og jeg var både sur, skuffet og ked af det. Jeg vil aldrig tilgive ham, at han kan tage en så stor beslutning alene, for os alle, og sagde til ham, at det var ham der blev taberen i dette spil, hvor han sagde at det vidste han godt, men det måtte han lære at leve med. Synes han er så hård, at han kan sidde og sige sådan noget, efter alle de mange år, med så mange dejlige timer og minder.
Jeg sendte på et tidspunkt en masse billeder til ham, og skrev at det var det jeg havde i mit hjerte, der var værd at kæmpe for, med feks. fødsler, bryllup, hyggebilleder osv, og tænkte hvis ikke dette kan få ham til at komme tilbage, så er der ikke noget der kan, og det han svarede var, at det er jo bare minder. Gud hvor det var som at få en kniv i hjertet.
Jeg sagde hvad med huset, og sagde at alt måtte være op til ham, at jeg ikke vil hjælpe til med at sælge hus og hvad der ellers skal gøres, det er ham der vil skilles ikke mig. Hvor han sagde at det skulle han nok.
Det hele er så uvirkeligt og hele min drøm om en kernefamilie er brast. Aldrig i mine drømme har jeg set en skilsmisse komme i mit liv, det var noget der skete for alle andre, og nu står jeg her, og føler mig forladt og forrådt.
Hvordan kommer jeg nu videre? Er der ikke mere at gøre nu? Hvad pokker stiller jeg op….?
Knust pige
|
|
|
1. februar 2011 – 09:18
1. februar 2011
|
Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej knuste pige
Sikke et chok at stå midt i. alle de tanker, følelser, spekulationer og en stor sorg oveni alt andet.
Der er jo ikke rigtigt nogle gode råd at give, midt i orkanen, andet end: søg ly, søg læ, søg trøst, find styrke og tag én dag ad gangen.
Så længe din mand ikke vil parterapi eller strække sig imod en samlende løsning, må dit fokus være at være på dig selv og børnene.
Mange har brug for at tage afstand, rent fysisk, til partneren, der vil væk. Hvis du ikke kan overskue at tage væk, så flyt i det mindste ud af soveværelset og få klarhed over økonomi mv, så du ved, hvad du har af muligheder vedr. et sted at bo.
Det er nu, at du skal trække på dine venner.
Pas på dig.
Venlig hilsen
Christel
|
|
Hjem
Ingen svar til “Har brug for hjælp! Forum”