| Bruger | Indlæg |
|
29. april 2011 – 11:09
29. april 2011
|
Jules
| | |
| New Member | Indlæg2 | |
|
|
For snart en måned siden havde jeg behov for at tale om prioriteringer i vårt forhold, vi har en søn som lige er fyldt 1 år. Jeg havde mærket at noget ikke var som det skulle, og spurte til dette.
Min kæreste fortalte han ikke har været lykkelig de sidste måneder, først benektet han at der var en anden, men jeg fandt ud at han havde fået følelser for en pige i hans klasse.
Han sa han ikke elsket mig mer, men havde ingen forklaring på hvorfor, han siger han har kæmpet med at finde tilbage til følelserne, men ikke klaret det… Jeg blev mildt sagt overrasket, for jeg har hele tiden følt vi har havet en god kommunikation, og plutselig kommer det frem at han ikke elsker mig, men er glad for en anden…
Min søn og jeg tok hjem til min familie, og var der i 2 uger, jeg havde behov for at tænke, noget min kæreste også havde! Dette trodde jeg vi var blevet enige om, også at han skulle holde afstand til den andre pigen..
Men det viser sig at i løbet af den tiden jeg var hos min familie, så har han været hos pigen, og de har også havet sex…
Jeg kommer fra Norge, og konsekvensene bliver jo at jeg flytter hjem med vår søn hvis vi ikke får dette til at fungere.
Han har brudt kontakten med pigen, siger han, og vi er blevet enige om at vi skal kæmpe for dette…
men, jeg er i tvivl, for jeg føler ikke at han gir nok af sig selv, for at vi skal finde tilbage til os.
Jeg fornemmer han holder tilbage, og det gør at jeg lægger bånd på mig selv.
For mig er det meget viktig at få til en dialog, og jeg har sagt at det er NU vi skal tre i karakter, det er NU vi skal kæmpe hvis vi ønsker at dette skal fungere, ikke i morgen, ikke om en måned, men vi må starte NU!
Han er enig, men synes det er svært, og siger igen at han ikke har de følelser for mig…
Jeg starter at tænke, om dette allerede er dødfødt?!?
Jeg kan ikke kæmpe denne kamp alene, det er han som har været mig utro, og det sidtse jeg vil er at "tvinge" han til at være sammen med mig, jeg fortjener i så fald bedere, det eneste jeg ønsker er at ha en kæreste som elsker mig.
Men han siger at vi kan ikke gi op nu, og det vil jeg jo heller ikke. Jeg elsker stadig ham… :(
Jeg trenger feedback her…:)
|
|
|
29. april 2011 – 18:01
29. april 2011
|
Kirstine
| | |
| Gæst
| | |
|
|
Hej du,
Det er en rigtig trist og hård situation, du er havnet i.
Når det er sagt, tænker jeg, at man ikke kan tvinge kærlighed, og hvis det er din trussel om at rejse hjem til Norge der gør, at han indvilliger i at forsøge igen, tror jeg, at I vil få det svært. Din mand har sagt til dig, at han ikke elsker dig, og derfor er hans motivation til at kæmpe for forholdet, måske ikke overvældende. Men gør han det ikke, mister han formentligt meget af kontakten med sit barn. Det er en høj pris at betale, og det ved han sikkert godt. Det er ikke nogen nem situation.
Det er vel ham, der har svigtet, og derfor er det ham, der skal genetablere tilliden og vise dig, at han vil arbejde for jeres ægteskab. Den kamp kan du, som du skriver, ikke kæmpe alene, og han kan kun gøre det, hvis han elsker dig. Hvis ikke, og hvis han har forelsket sig i den anden og tænker på og savner hende, er det op ad bakke for både ham og dig.
Jeg tror det ville være en god ide for jer, at tage noget parterapi, så I kan komme hinanden nærmere, og få løst op for den situation, i befinder jer i på den ene eller anden måde. Den er hård for hele familien, og det er ikke godt med forældre, der ikke er lykkelige.
De bedste hilsener
Kirstine
|
|
|
30. april 2011 – 08:20
30. april 2011
|
Christel
| | |
| Admin
| Indlæg302 | |
|
|
Hej
Og mange tak for dit indlæg.
Som en anden læser også har skrevet, vil jeg pege på, at parterapi er nødvendig. For dels at tale igennem, hvordan I kom hertil, og for at afklare, hvordan vilje, følelser og indsats skal være en del af en fælles kamp, eller rettere : en fælles indsats for at I nærmer jer hinanden.
Der går så mange tanker og følelser igennem ens hoved, når der har været utroskab. Man veksler tit imellem stor håbløshed, frustration, sorg, vrede osv. Og det er en god beslutning ikke at give op, men beslutningen alene gør ikke forskellen. Det kan jeg læse, at du er klar over.
Indtil I har fundet en parterapeut, og mit råd er, at det er ham, der skal finde en sådan, ja så kunne i jo lave en forventningsafstemning.
Hvor du skriver; hvad du vil have
Hvor han skriver, hvad han vil have
Og hvor I så hver især mærker efter og svarer på, om det er muligt at give det til den anden, som vedkommende ønsker sig.
Ud fra en sådan fordybelse kommer der ofte en snak om mange emner.
Så start evt. her.
Jeg ønsker held og lykke med processen.
Alt godt,
Christel
|
|
|
30. april 2011 – 08:33
30. april 2011
|
Jules
| | |
| New Member | Indlæg2 | |
|
|
Tusen tak for jers begge svar, det var rart at se jeg fik feedback så hurtigt! :)
Jeg vil tage begge råd til mig, først at vi begge skriver hvad vi vil have, så nevne at vi har godt af at se en parterapeut!
Jeg prøver at være positiv, men ser at vi har en hård kamp foran os…
Ha en dejlig weekend!
Varm hilsen Jules
|
|
Hjem
Ingen svar til “Han siger han har mistet følelserne for mig... Forum”