Jeg er en kvinde der bor på det 20. år med min mand (gift i 17 år). Vi er 41 og 44 år. Vi har to børn på 14 og 16 år. Da vi havde boet sammen i 10 år var han utro med min bedste veninde. Jeg tilgav ham og vi kom igennem krisen og jeg har aldrig bebrejdet ham siden. Da vi havde boet sammen i 14 år gik han ned med stress på hans arbejde og fik en depression, han var sygemeldt i noget tid med lykkepiller. Efter endnu et halvt år kom depressionen igen, han skrev sms´er til en anden kvinde, han vidste ikke hvorfor han gjorde det. Jeg tilgav ham og han gik i den efterfølgende periode til samtaler hos vores læge, i denne periode fik han igen lykkepiller.

De første 20 år af hans arbejdsliv var han det samme sted. De næste 10 år har han været 4-5 steder.  

For 2 år siden døde hans far. Efter hans fars død begyndte han at løbe og han har nu løbet 2 maraton og tabt 17 kg. Han har fundet ud af at han er rigtig god til noget.

De sidste 5-6 måneder har vores parforhold gået dårligere og dårligere. I marts kom den første reaktion fra ham, han syntes at han manglede nærvær og kærlighed fra mig. I april begyndte han at holde afstand til mig. I maj, efter at jeg havde haft det rigtig dårligt pga. det manglende nærvær fra ham, fik vi en snak omkring vores forhold. I juni brød han sammen. Han er bange, han ved ikke hvad der sker med ham og han har dårlig samvittighed over det han har budt mig. Han syntes ikke han har nogle følelser over for mig og vil helst undgå fysisk kontakt med mig. Vi har dog aftalt at vi skal fortsætte med et morgen og godnat knus/ kys, simpelthen for ikke at rykke længere fra hinanden, jeg tror han gør det for at glæde mig.

Vi fik drøftet situationen og han begyndte i terapi hos en psykoterapeut, der har han nu været af sted 4 gange over 2 uger, hvor han samtidig har været sygemeldt. De har fået ryddet op i hans barndom. Efter ferien skal han gå i en selvudviklingsgruppe hver 2. uge over 20 uger. Hans mål er at lære at tænke mere på sig selv og få mere selvværd samt få nogle redskaber til at takle hverdagen.

Det der bekymre mig er vores fremtid. Jeg prøver at give ham tid til at bearbejde sig selv, for han er nødt til at kunne elske sig selv før han kan elske andre. Jeg vil ikke forcere noget også med hensyn til fysisk kontakt. Vi har snakket utroligt meget omkring dette, vi har også grædt og det har forstyrret vores nattesøvn, men vi har ikke skændes. Jeg har igennem alle disse år stået som den stærke og prøvet at hjælpe ham og os igennem kriserne. Jeg er denne gang ekstra bekymret pga. de manglende følelser fra ham og jeg spekulerer i om der er håb forude. Jeg ser positivt på det og vil gerne kæmpe for det, men på den anden siden så tænker jeg også på mig selv, hvor meget skal og kan jeg klare og samtidig kan jeg ikke lade vær med at tænke på hvis det går galt, så er alle de her år spildt ”arbejde”. I vores snakke har vi også snakket praktisk med hvis det går galt.

Jeg ved godt at jeg skal prøve at støtte ham, hvis der skal være håb forude. Jeg føler mig dog noget såret over hans manglende følelser og det svækker mit selvværd kan jeg mærke. Jeg kan til tider blive i tvivl om jeg kan finde styrken til at komme igennem endnu en krise. Jeg ved også at denne gang er der større mulighed for at han kommer hel igennem og at han får nogle redskaber til at klare hverdagen og der derfor ikke er så stor risiko for endnu en lignende krise.

Det er selvfølgelig ikke kun ham der har fejlene i vores forhold, der hvor han påpeger noget ved mig er det seksuelle. Jeg har ikke så tit lyst til sex og det går ham på. Når vi har sex er der oftest ham der tager initiativet og det går ham også på. Selvom vi har snakket mange gange omkring det i årenes løb er vi ikke rigtig kommet videre. Jeg ved det er mig der har et problem her. Vi kan ikke selv klare dette problem og jeg tror vi skal til en sexolog/parterapeut , men spørgsmålet er om hvornår det bedste tidspunkt vil være i forhold til hans selvudvikling og om det allerede er for sent i forhold til hans manglende følelser.. Vi har de sidste par år været af sted på en kæresteweekend hver år, for at pleje vores forhold.

Håber at du kan hjælpe mig.

Mange venlige hilsner

URT