hej

jeg ville gerne have nogle råd til hvordan mig og min parter kommer videre for sådan som det ser ud nu er det næsten ikke til at være til…

En kort historie om vores liv som på det 15år.. til tos for vi er først i 30erne begge to.. så vi har været sammen halv delen af vores liv hvilket har været en sej kæmp…

de først 5år af vores forhold var vi begge unge og boede hver for sig pga uddannelse i hver vores by.. vi så i weekender og når det var muligt.. der var jo venner og familie der også skulle passes.. og meget druk i min partes liv

Så 20årigt blevet jeg gravid og han var meget umod det at skulle have barn men jeg ville have. det  jeg var mere eller mindre alene med barnet det først 1,5år men han kom og besøgte os i weekenderne.. også flyttede han ind hos mig  jeg var lykkelig for min eneste ene kun se en fremtid med mig og vores barn..  efter et års tid ventede vi vores nr 2 som kom imens han var i militæret og jeg stod alene med 2 blee børn det var død hårdt og han valgte tit ikke at komme hjem i weekenderne og nogle gange ringede han ikke i flere dage hans liv var meget druk og stoffer når ikke han var i militæret eller hjemme han valgte tit at ses med venner m.m og glemte alt om aftaler m.m der stod jeg så alene med 2 børn og en kæreste jeg ikke viste hvor var eller om jeg havde eller hvordan eller hvorledes.. 

(er faktisk sikker på han så andre piger men det har aldrig været på tale imellem os.. men synes jeg kan fornemme det når der i venner kredsen bliver snakket om gammel dage) 

jeg sagde da jeg så ham at han måtte flytte det var ikke holdbart og leve sådan mere.. men efter kort tid fladt jeg i igen og han flyttede hjem igen sådan kørte det over længere tid..  mine følelser for ham var næsten væk og jeg var faktisk ligeglad med ham.. da han en dag kom med taske og græd og ville have os tilbage og det fik han så..  og jeg fik alle mine følelser tilbage til ham. vi levede et godt liv sammen og var lykkelig og købte hus sammen og bliver gift.. det var en dejligt tid..

jeg finder ud af at han var sammen med min beste veninde som er en klasse kammartes mor til vores ene barn og jeg var dybt ulykkelig det væltede min verden og mit liv men jeg bliver i forhold  til tos for at druk og manglende tillid igen opstår og jeg bliver igen lad alene i utide..  vi holder jule frosk sammen år og her sker der det at vi bliver død uvenner og jeg bliver død såret og jeg går fra festen med 2 blå øjne og en brækket næse som mandes søster har været med til at give…

jeg vælter at hente mine børn, da jeg kunne må få mit ene barn med mig vælger jeg at tag på krise center da jeg ikke vist hvor jeg skulle sove og jeg var død bange for at være hjemme.. 

her bliver jeg syg med dårligt hjerte og bliver indlagt og sammen uge død børns elskede farmor

 men efter noget tid flyttede jeg hjemme og vi lever et godt liv sammen nået tid.. en dag kommer min mand hjem og ville skilles han havde forelsket sig i en dame fra hans job og vi aftale jeg flytter ude en uge fra huset og vi bytter ugen efter jeg var igen knudte og ulykkelig og han har besøg af hende i huset og de lever så som mand og kone nej hvor var det svært for mig igen at blive svigtet og såret.. jeg flytter tilbage på krise center da jeg ikke magte tænken om at de har sovet i min seng, leget mand og kone med mine børn i mit hjem han havde bare glemt at fortælle at han aldrig var den der passede vores børn så det var virkelig en prøves for ham at lege familie.. 

det står på en md tid og han ønsker at får mig tilbage jeg ville ikke kan ikke mere jeg var virkelig nede og slidt og kunne næsten ikke hænge sammen af had og mistillid ikke nok med damen han havde fundet kom ind i hans liv men også børnes liv jeg var så gal hvorfor skulle børne blandet ind i noget det holdte en md..

Af en eller andet grund gik jeg tilbage til ham flyttede tilbage til huset.. jeg viste godt kontakte imellem damen og min mand ikke var stoppet og de sms sammen hver morgen arbejde sammen på jobbet og skrev igen sammen om aften og sagde godnat til hinanden på sms.. jeg var så såret og jeg kunne se der var ingen grund til at byg videre på det for jeg kunne jo se han ville mig ikke helt.. (jeg fik med tiden afvide at han havde være sammen med 2 andre kvinder i den tids periode)

jeg vælger at rive begge børn op med rod og flytte i en lejlighed alene med dem.. jeg blev glad med tiden men græd tit om aften og var død better og mit had voksede virkeligt og jeg blev ensom og selvværd var der ingen af.. jeg kæmpede med børnene alene som virkelig havde det svært i deres nye skole, nye tilværelse uden deres far.. de hadede mig for det… og de blev voldig i skolen og jeg brugte det meste af min tid til at græde over jeg var blevet svigtet igen igen igen og jeg var ved at tro det var mig der var nået galt med.. jeg søgte en psylolog og fandt ud af med tiden at det ikke var mig der var noget galt med men det kunne være min kære mand havde mistet troen på livet og på sig selv efter hans mors død… hvilket han brugte kvinder til at trøste ham.. måske det rigtigt måske er det forkert jeg var ligeglad jeg ville bare være glad og tænke på mig selv og børnene..

jeg fandt en mandlig ven jeg brugte min tiden sammen med og gik meget ibyen.. og børnene besøgte deres far hver 14dag…  det stod på et halv år..

jeg savner min mand og en dag kom han til kaffe og det udvilket sig med tiden til et kæreste forhold.. jeg mødte en masse svigt og smuttede igen  så som sms fra kvinderne han havde været sammen med før i tiden og søgte til min mandllig ven som var blevet en person der betyd meget for mig.. den mandlig ven var ikke en kæreste eller andet han var der bare altid for migg han svigtede mig aldrig det var tryk og rart.. lige ind til den dag hvor han begyndt at ville være kærester nej tak jeg var væk jeg kunne ikke og siden har jeg faktisk ikke haft kontakt med ham..

jeg savnede det min mand og jeg havde engang og jeg elskeede min mand mere ind livet selv jeg var bare så træt af at blive svigtet og såret..  og bange for at blive mere såret og svag..

jeg søgte igen med min mand og det gik også godt i en længe periode jeg fik tilliden tilbage og han fik mig overbevist om han elskede mig og kun ville mig og børnene.. alt føles godt og tryk som aldrig før.. det stod på lidt over et år.. vi havde adresse hver vores sted i det tilfæll at det skulle går galt igen..

jeg er nu så jalou så han ikke engang kan komme for sent hjem til mig jeg bliver utryk og jeg får en vis uro i kroppen.. og en vis had til han stiger.. lige ind til vi ses  hvis han har set at nogle af de piger han var sammen med engang sms til ham og han er venner med nogle af dem på facebook.. hvilket han har slettet da han så hvordan jeg fik det med af..  vi har prøvet at bytte mobil tlf i håbe om det ville kunne give mig mere ro.. han har prøvet at blive hos mig i flere uger sove hos mig og bare være der for mig.. så snart han er ude af syne får jeg en vis uro i kroppen som om der går uger før jeg ser ham igen eller som om jeg er sikker på han har ikke anden eller han snyder mig men lige meget hjælper det ..jeg kan jo se han gjort hvad han kan for at rette op på tingene..

hvad han ikke har stået model til de sidst par md pga min jaousi og jeg har jo også grund til at have den jalousi jeg har jo set lidt af hvert med ham.. meget forstående siger han..

hvad skal jeg gøre for at få et godt tryk og tillidfuldt forhold til min mand..  tror du nogensinde  jeg ville kunne glemme og tilgive og komme videre..  i så fald hvad skal jeg gøre og hvad kan han gøre mere.. jeg har aldrig set den mand jeg ser nu og jeg ønsker ikke at gå fra ham.. jeg ønsker bare at få mit samliv til funger..

nu er det bare sådan så selv om det jeg godt selv ved han elsker mig så tro jeg ikke på ham mere.. han har stalig sammen job selv om han lovet mig at skiftet job