Hej!

Jeg skriver fordi jeg virkelig står i en svær situation.

Mig og min kæreste elsker hinanden meget højt og har været sammen i 2,5 år, hvor vi har boet sammen i ca 1,5 år..
Der har løbende været nogen problemer i vores forhold som vi aldrig rigtigt har kunnet formå at løse og som hele tiden har vendt tilbage. Disse problemer har gjort at vores tillid har fået det værre og værre..
Jeg har i løbet af det sidste halve år prøvet at fortælle ham at jeg mere og mere så det som en mulighed at prøve at bo hver for sig, fordi jeg kun kunne se vores forhold gå ned af bakke, og dette ville jeg ikke risikere..
Vores lejekontrakt ophører til august og jeg bliver så pludselig tilbudt et værelse hos nogen veninder i en stor lejlighed pr. 1 juni. Dette tilbud tiltalte mig, da jeg så kunn få prøvet det hele af i trygge omgivelser men dog måtte betale 2 huslejer i 2,5 måned.. Jeg vidste at vi havde en aftale om at finde ud af vores boligsituation til august, men fremlagde alligevel dette tilbud for ham og sagde at jeg følte at det kunne være godt både for vores forhold og for mig, hvilket han slet ikke brød sig om. Både fordi han ikke ville bo hver for sig, og fordi at han følte at jeg bare smuttede fra det hele før tid.. Var det sværeste valg i mit liv, for vil ikke miste ham og vil jo også helst bo sammen med ham, men kun hvis det fungerer. Og det var ligesom nu at tilbuddet stod foran mig.
Så jeg valgte at sige ja til værelset og da jeg fortalte ham det brød helvede løs. Han mente ikke at jeg tidligere havde nævnt at det var noget jeg ville og han forstod ikke at han ikke havde noget at skulle sige ind i det.. Jeg føler at jeg i lang tid har prøvet at nå ind til ham og at få ham til at forstå at det kunne være godt både for ham og mig, men jeg kan også godt se nu at jeg måske ikke har formuleret mig tydeligt nok overfor ham. I det der foregår nu har jeg også været alt for utydelig og har prøvet at finde adskilllige åndssvage løsninger for at det hele skulle flaske sig.. Jeg er er ude i noget jeg slet ikke plejer at turde gøre (er normalt ikke så god til at lytte til min mavefornemmelse og gøre det jeg har brug for hvis det betyder at jeg skal gøre andre kede af det).. Derfor føler jeg både at det er vigtigt for mig at gøre, men jeg har på ingen måde gjort det på en fair og tydelig måde overfor ham.
Nu er han så begyndt at lede efter et værelse til sig selv, hvilket han ikk har så lang tid til.. Og der er den koldeste luft herhjemme.. vi har været ved at slå op flere gange og vores forhold hænger virkelig i en tynd tråd. Jeg er led og ked af det hele og vil bare gerne redde det hele, men kan mærke a jeg virkelig skal træde varsomt. Når man har sagt A må man også sige B så jeg har valgt stadig at tage værelset, for vil ikke gavne tilliden at jeg svajer mere i mine beslutninger end jeg gør i forvejen. Selvom jeg mest af alt har lyst til at gleme alt der er sket og at vi finder en lejlighed sammen igen, men det løb er jo kørt..
Jeg har også valgt at få en tid hos en terapeut for at snakke om nogen af de problemer som har gjort at tilliden er røget, hvilket går begge veje men som jeg også tror har noget med min fortid at gøre, med utro ekskærester..
Jeg har virkelig dummet mig i det her! For pga at tilliden og kommunikationen har haltet har jeg taget en besltning hen over hovedet på ham, uden at han har fået en chance for at give sit bud omkring hvad vi kunne gøre..
Ved at vi har en masse lappe arbejde at gøre hvis vi skal få vores forhold til at køre igen og hvis jeg ikke skal miste ham.. for lige nu hader han mig virkelig og stoler ikke på mig overhovedet..

Så mit spørgsmål er hvad kan jeg gøre for at lappe på tilliden og for at vise ham at jeg er til at stole på? At vi stadig skal være sammen selvom vi ikke bor sammen..

Mvh. Signe