Hej.

Det er efterhånden små 3 uger siden, at bomben sprang herhjemme, og væltede alt omkuld i sin hærgen. Jeg snuppede min kæreste gennem 16 år i at have en 10 måneders lang affære min sin tidligere chef på samvittigheden.

Omend det har været utroligt svært og smertefuldt, har vi fået snakket en del, og er blevet enige om, at give vores forhold en chance hen over sommeren, og så tage den derfra.Hun har dog påpeget, at intet er givet, og det hele også kan ende med at hun vælger ham.

Imidlertid er hun ingenlunde afklaret mht. til sine følelser med 3. mand i vores forhold. Hun har formelt stoppet forholdet til ham, men har ellers nægtet at bryde forbindelsen med ham. Hun har i den forbindelse mere end antydet, at hvis jeg sætter hårdt mod hårdt her, så kan det være medvirkende til at skubbe hende lige i armene på ham. Hun har brug for tid til at bryde med ham i hendes tempo. Eller som hun selv formulerer det, så må de "skrive sig ud af forholdet". Vi – eller rettere hun, har aftalt, at de frem til sommerferien kun er i kontakt med hinanden pr. mail to gange om ugen på bestemte dage – dette løfte har hun allerede brudt i hvert fald en eller to gange. I løbet af sommerferien, hvor vi virkelig skal give den en skalle for at redde vores skrantende forhold, har hun allernådigst aftalt med 3. mand, at de Kun må skrive sammen tre gange i alt. Alt dette finder jeg dybt bekymrende, og anser ser den vedvarende kontakt som den største trussel mod vores proces. Jeg har da også flere gange uden held påpeget overfor hende, at jeg anser enhver kontakt imellem dem, som en fortsættelse af utroskaben.

Hvad fanden skal jeg gøre? Af frygt for at miste hende, har jeg bøjet mig for hendes krav, og samtidig er det ved at æde mig op indefra. Skal jeg prøve at holde følelserne i skak, og give hende lidt plads og tid til at komme sig over det chok hun tydeligvis stadig er i? Tør jeg stole på, at deres korrespondance ikke blot fastholder dem i den lille verden af løgn og bedrag hun har opbygget de sidste 10 måneder? – at det ikke blot bliver en lang skadelig kavalkade af "jeg savner dig" og "hvor er det synd for os"? Skal jeg forlange en form for aktindsigt i deres mailveksling, og tør jeg overhovedet det? Osv…………..