Kære SabineV
Tak for dit indlæg. Det er fint, at det er langt. Det beskriver situationen godt.
Ja, what to do ?
Det, du har mest kontrol over, er jo dig selv. Og når man er i en situation som din, hvor du formentligt er blevet ret skræmt over, hvorvidt du kan stole dels på ham, og måske også har udviklet en skepsis med hensyn til at stole på andre er det værd at gøre noget.
Med hensyn til ham vil jeg sige, at I bliver nødt til at tale om nogle retningslinjer. Og her mener jeg, at det er vigtigt, at det ikke er dig, der kommer med alle svarene. For så vil du blot stå i en overvågende kontrollerende position, hver gang computeren eller telefonen er i gang. Nej, stil hellere ham nogle spørgsmål:
Som for eksempel kunne være.
Hvad synes du er rimeligt med hensyn til kontakt?
Hvor går grænsen for hvad man skriver og skriver om, når man er i et parforhold?
Hvordan gør vi hinanden trygge ?
Hvornår skal du slet ikke skrive med nogen, fordi din indre tilstand er for dårlig ?
Det er ham, der svigter tilliden; det er derfor også ham, der må indstille sig på at vise, at han vil gøre det godt igen. Og ordet undskyld er ikke nok. Der skal handlinger til.
Du må, Sabine, med dig selv afklare, hvor din grænse går. Og kun melde det ud, som du virkeligt mener. Når man holder a en person, der svigter, flytter man gradvist sine grænser for, hvad man vil være med til. Hvis jeres forhold skal have endnu en chance, må du derfor mærke efter, hvad du kan leve med, og hvad du hverken kan eller vil leve med. Og så skal du være klar til at gå, hvis disse grænser overskrides. Mest for din egen værdigheds og dit følelsesmæssige helbreds skyld.
Så hvis i skal fortsætte med at være sammen, så lav fælles retningslinier og start helt forfra. Så I har et fælles afsæt i, at "denne gang er vi blevet klogere".
Jeg ønsker dig held og lykke
Christel
Ingen svar til “for mange tillidbrud - bange for at tage chancer Forum”